Erhverv

Danish Crown er klar med ny milliardinvestering: Vil være mere relevant end nogensinde tidligere

De næste fem år vil slagterikoncernen fastholde antallet af slagtninger af dyr på det nuværende niveau. I stedet skal bæredygtige tiltag løfte prisen på køddet.

Artiklens øverste billede
Som led i en ny strategi vil Danish Crown gøre tre af koncernens største produktionsanlæg klimaneutrale indenfor de næste 12 måneder. Arkivfoto

Det skal være slut med at skabe vækst ved at øge antallet af grise-slagtninger.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra slagterikoncernen Danish Crown, der vil investere milliarder i en mere bæredygtig strategi. Ifølge selskabet skal det medvirke til, at branchen smider sit omdømme som »klimasynder« og i stedet biddrager til den grønne omstilling ved bl.a. at sørge for at få en bedre fortjeneste på de nuværende antal slagtninger.

»Den enorme fokus på bæredygtighed er Danish Crowns mulighed for at blive mere relevant for kunder og forbrugere end nogensinde før. Vi er ejet af de danske landmænd, og det ejerskab giver os muligheden for at drive udviklingen gennem hele kæden fra mark til mærkevare. Målet er ikke at producere flere grise, men i stedet at skabe mere værdi ud af de råvarer, som vores ejere leverer,« siger direktør Jais Valeur ifølge meddelelsen.

Som led i den nye strategi planlægger Danish Crown at investere 11-12 mia. kr. i virksomheden, hvoraf omkring halvdelen vil være reinvestering i selskabets produktionsapparat.

Derudover er der ifølge Danish Crown behov for at investere 4-5 mia. kr. blandt ejerne i teknologi og nye stalde for at realisere selskabets grønne ambitioner og løfte prisen på dansk kød.

»Markedet flytter sig hele tiden. Måltidsløsninger og plantebaserede produkter fylder mere og mere. Derfor vil vi investere bredt i både innovation og produktion, så vi leverer på vores løfte om at tilbyde bæredygtige fødevarer. Lykkes vi med det, vil vi også kunne betale vores ejere en pris for deres råvarer, som gør det muligt for dem både at fortsætte investeringerne og at nedbringe klimaaftrykket på deres gårde. Kort sagt skal vi skabe en positiv, opadgående spiral,« lyder det fra Jais Valeur.

Danish Crown oplyser samtidig, at det frem til 2026 vil tilslutte sig bindende klimamål via Science Based Targets initiative. Derved forpligter selskabet sig til at rapportere udledningen af CO2 i alle led ligefra kornet på marken til kødet i køledisken.

Selvom slagterikoncernen nu går i en mere bæredygtig retning har mere traditionelle forretningsområder som bacon, pizza topping, konserves og naturtarme til pølseproduktion klaret sig godt.

Ifølge pressemeddelelsen har Danish Crown de seneste fem år arbejdet på at styrke koncernens hjemmemarkeder i Nordeuropa og opbygge stærke internationale positioner i de førnævnte kategorier. Samtidig har selskabet fastholdt en agilitet, der gør det muligt at profitere af den globale efterspørgsel, uanset hvor i verden der er et godt marked for grisekød.

Danish Crown vil i forbindelse med den nye strategi gøre tre af koncernens største produktionsanlæg klimaneutrale indenfor de næste 12 måneder.

Trods coronakrisen leverede Danish Crown det seneste halve år et overskud på 1,34 mia. kr. Resultatet er på niveau med det bedste selskabet nogensinde har præsteret.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.