Erhverv

Danske landmænd kan miste milliarder af støttekroner

En ny landbrugsreform ventes at blive forhandlet på plads i Bruxelles i løbet af få dage. Reformen kommer efter alt at dømme til at koste de danske landmænd milliarder af kroner på bundlinjen.

I fremtiden skal der være mindre korn og flere buske og blomster på de danske marker. I hvert fald, hvis landmændene vil bevare den nuværende EU-støtte.
Foto: Jens Dresling

De danske landmænd risikerer at miste milliardindtægter som følge af EU’s nye landbrugsreform, der ventes forhandlet på plads i løbet af få dage.

Reformen, som fastlægger fordelingen af EU’s landbrugsstøtte frem til 2027, vil efter alt at dømme efterlade de danske landmænd med en stor regning.

»Det er voldsomt mange penge, som man lige pludselig fjerner fra landmændenes bundlinje, og nogle grupper af landmænd bliver særligt hårdt ramt. Det kan få alvorlige konsekvenser,« vurderer Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer, L&F.

Det har længe stået klart, at EU’s samlede landbrugsbudget skal reduceres med 10 pct. opgjort i faste priser. Det vil i sig selv koste dansk landbrug 5 mia. kr. i den kommende budgetperiode frem til 2027.

Det, der forhandles intenst lige nu i Bruxelles, er den præcise udmøntning af landbrugsbudgettet.

Der er lagt op til en regulær reform, som vil medføre, at milliarder af støttekroner flyttes væk fra landmændenes bundlinjer og i stedet bruges til at finansiere tiltag, der gavner naturen, miljøet eller klimaet.

Reformen ventes at åbne mulighed for, at de enkelte medlemslande kan vælge at reducere den direkte landbrugsstøtte med helt op til 40 pct. og i stedet overføre pengene til de såkaldte landdistriktsordninger.

Landmændene kan også søge penge fra disse puljer, men det vil i givet fald være til dækning af omkostninger i forbindelse med eksempelvis særlige miljøtiltag.

Hidtil har de enkelte lande maksimalt haft mulighed for at flytte 15 pct. af EU-midlerne fra direkte støtte til landdistriktsordningerne.

»Det er stærkt bekymrende, at de enkelte EU-lande nu får langt større frihed til at flytte rundt med pengene. Der er reelt tale om en renationalisering af landbrugspolitikken, som kan medføre, at støtten bliver konkurrenceforvridende. Nogle lande vil skære maksimalt i den direkte støtte og bruge pengene til miljø, natur og klima. Andre lande vil gøre det stik modsatte og satse på at styrke det klassiske landbrug,« advarer Søren Søndergaard.

Han henviser til, at reformen også vil åbne mulighed for, at de enkelte EU-lande kan vælge at flytte penge den modsatte vej ved at skrue ned for landdistriktsordningerne og op for den direkte støtte.

»Støtteniveauet kommer i fremtiden til at afhænge af den politiske stemning i de enkelte EU-lande. Det er ikke sundt, og som dansk landmand kan man godt blive nervøs for udmøntningen,« siger Søren Søndergaard.

Et centralt element i den kommende landbrugsreform er de såkaldte eco-schemes, som indebærer, at omkring 25 pct. af den direkte landbrugsstøtte gøres betinget af, at landmændene lever op til særlige krav i forhold til miljø, klima og biodiversitet.

Den enkelte landmand mister denne støtte, medmindre han vælger at gøre en ekstraordinær indsats på udvalgte grønne områder. Denne indsats medfører omkostninger, som æder en del af støtten.

»Hvordan man end vender og drejer det, vil meromkostninger sluge en stor del af den støtte, der nu reserveres til eco-schemes. Det går helt galt, hvis regeringen – som det har været nævnt – årligt vil bruge 780 mio. kr. af landbrugsstøtten på at tage landbrugsjord ud af drift,« siger Søren Søndergaard.

Det indgår også i reformforhandlingerne, at landmændene kan blive pålagt at braklægge op til 6 pct. af jorden. Samtidig er der udsigt til, at støtten skal udjævnes, så alle danske landmænd får samme støttesats pr. hektar. Det kan gøre særdeles ondt på især landmænd i kvægsektoren samt producenter af roer og stivelseskartofler. De får af historiske årsager højere støttesatser, men ser nu ud til at skulle give afkald på nogle af disse penge.

EU’s landbrugspolitik har allerede været igennem flere tidligere reformer, der har reduceret støtten og gjort den mindre markedsforvridende. Alligevel er støtten fortsat helt afgørende for økonomien i dansk landbrug. Erhvervet ville de fleste år blive efterladt med kæmpe underskud, hvis støtten blev fjernet.

Den landbrugsreform, der nu nærmer sig målstregen, er stærkt forsinket. De første oplæg til det kommende landbrugsbudget blev fremlagt af EU-Kommissionen allerede for tre år siden, men processen er blevet forsinket af først brexit og siden coronakrisen.

Ifølge Niels Lindberg Madsen, EU-politisk chef i L&F, ventes reformen at blive forhandlet på plads af EU’s landbrugsministre mandag eller tirsdag i næste uge.

BRANCHENYT
Læs også