Erhverv

Brødrepar har tjent over 100 mio. kr. på håndsorterede gulerødder

I 35 år har brødrene Knud og Mogens Dahl Andersen solgt tonvis af gulerødder fra Gl. Estrup Gartneri på Djursland.

Artiklens øverste billede
Knud Dahl Andersen overtog Gl. Estrup Gartneri som 15-årig, da hans gudfar gik på pension. Inden da drev gudfaderen stedet. Arkivfoto

Et ukendt antal marker ved Auning på Djursland har de seneste år været en særdeles indbringende forretning for brødreparret Knud og Mogens Dahl Andersen, der siden 1986 har dyrket gulerødder på stedet.

Alene de seneste10 år har brødrene sammen med medejer Danni Friis Bjerre samlet tjent over 100 mio. kr. på de mange gulerødder, som Gl. Estrup Gartneri selv trækker op af jorden og eksporterer til hele Europa.

Alligevel vil ingen af dem udtale sig om udviklingen i det voksende gartneri.

Heller ikke selskabets direktør, Trine Fisker Østergaard, ønsker at udtale sig.

Et nyt regnskab viser dog, at Gl. Estrup Gartneri fortsat oplever en »fornuftig« efterspørgsel på sine produkter, der foruden håndsorterede og bundtede gulerødder består af forårsløg og porrer.

»Selvom covid-19-udbruddet har ramt selskabets primære markedsområder, oplever selskabet fortsat en fornuftig efterspørgsel på selskabets produkter. Ledelsen vurderer derfor ikke, at covid-19 får betydning for resultatet og den finansielle stilling i det kommende regnskabsår,« lyder det i 2020-regnskabet.

Herhjemme bliver gartneriets grøntsager solgt i bl.a. Kvickly, Irma, Super Brugsen og Fakta.

Selskabets største eksportmarkeder er Skandinavien og Tyskland.

Knud Dahl Andersen, der allerede som seksårig startede med at høste gulerødder for Gl. Estrup Gartneri og overtog driften som 15-årig, har tidligere fortalt til TV 2-regionerne, at særligt gartneriets snackgulerødder er populære. Ifølge den mangeårige gulerodsavler er jorden på Djursland »perfekt« til dyrkning af den orange grøntsag.

Han udtalte også, at forårsløg og porrer på daværende tidspunkt udgjorde omkring 10 pct. af virksomhedens salg.

Finans har spurgt Gl. Estrup Gartneri, hvor mange gulerødder det i dag sælger, og hvilke fremtidsplaner der er for stedet og den videre udvikling. Det har det ikke ønsket at svare på.

I 2020-regnskabet skriver ledelsen, at »virksomhedens politik er fortsat udvikling af produkter og processer«.

I den forbindelse er det ifølge ledelsen »afgørende«, at det danske gartneri også fremadrettet »udvikler og investerer i produktionsapparatet og er i stand til at tiltrække og fastholde kompetente medarbejdere«.

Gl. Estrup Gartneri holder til ved herregården af samme navn mellem Grenaa og Randers.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.