Erhverv

Ny analyse: Grønne bilkøbere har på fem måneder sparet 1,8 mia. kr. i bilafgifter

Afgiftsrabat til grønne biler har alene i årets fem første måneder sparet 19.000 bilkøbere for 1,8 mia. kr.

Artiklens øverste billede
Ford Kuga Plug-in Hybrid var med 647 indregistrerede biler den mest solgte bilmodel i maj, viser tal fra Autobranchen Danmark. Foto: JP.

Knap 19.000 nybagte bilejere i 2021 kan glæde sig over, at den politiske jagt på flere grønne biler på de danske veje betyder storstilede afgiftsrabatter.

Den 18. december sidste år vedtog et flertal af Folketingets partier med øjeblikkelig virkning at droppe planlagte afgiftsforhøjelser på elbiler og plug-in hybridbiler, og det har i den grad sparket gang i salget af grønne personbiler.

I de første fem måneder af 2021 er der samlet solgt 11.642 eldrevne personbiler til private og 7.350 til virksomheder.

For klimaet er det en god nyhed, og for de grønne bilejere er det nærmest en endnu bedre nyhed.

Nye tal fra DI Bilbranchen viser nemlig, at sidste års afgiftsindgreb betyder, at købere af grønne biler år til dato har sparet 1,8 mia. kr. i bilafgifter. En besparelse som i den grad har pustet til salget, lyder det.

»Vi har aldrig før set, at introduktionen af grønne biler til danskerne har taget så markant et spring fremad. Det skyldes selvfølgelig et voksende udbud, og så er det i høj grad på grund af de nye bilafgifter,« siger Thomas Møller Sørensen, branchedirektør i DI Bilbranchen, i DI Business.

Der er fortsat lidt tilvænning blandt forbrugerne i forhold til opladning og rækkevidde. Derfor appellerer plug-in hybriderne med både el- og forbrændingsmotor til mange.

Thomas Møller Sørensen, branchedirektør i DI Bilbranchen

Selv om rene elbiler lander den største besparelse pr. bil, så er det samlet set køberne af plug-in hybridbiler, som løber med den største bid af afgiftsbesparelsen.

Et kig på salgstallene afslører da også, at mens der i årets første fem måneder er solgt 5.127 elbiler, er der i samme periode solgt 13.865 plug-in hybridbiler til private og virksomheder, og samlet tegner plug-in hybridbiler sig for 18 pct. af det samlede salg af personbiler til virksomheder og private i årets første fem måneder.

Men den udvikling vil ikke holde ved, lyder det fra DI Bilbranchen.

»Der er fortsat lidt tilvænning blandt forbrugerne i forhold til opladning og rækkevidde. Derfor appellerer plug-in hybriderne med både el- og forbrændingsmotor til mange. Men allerede næste år tror jeg, det vil ændre sig i elbilernes favør,« siger Thomas Møller Madsen.

Han kobler bl.a. forudsigelsen sammen med, at afgiften på plug-in hybridbiler i 2022 stiger fra 45 pct. til 50 pct.

Sammen med afgiftsindekseringer og et lavere bund- og batterifradrag betyder det ifølge FDM, at en plug-in hybridbil til 250.000 kr. næste år vil stige til godt 260.000 kr., mens en tilsvarende bil til 350.000 kr. bliver omkring 15.000 kr. dyrere i 2022.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.