Serier

Pfizer-direktør: »Det er enormt vigtigt, at verden forbereder sig på, hvad der kan blive den næste pandemi«

Hos amerikanske Pfizer mener den øverst placerede dansker, Morten Søgaard, at verdenssamfundet bør forberede sig på bedre at kunne håndtere pandemier i fremtiden.

Medicinalindustriens nye superteknologi
Morten Søgaard, chef for Target Sciences i Pfizer, tror, at den næste pandemi i verden også kommer til at være en respiratorisk virus. Foto: Jens Panduro, Pfizer.

Coronapandemien har vist både verdenssamfundets styrker og svagheder, men vi er langt fra gearet til at håndtere fremtidens pandemier.

I hvert fald ikke, hvis man skal tro Morten Søgaard, der som chef for Target Sciences i Pfizer, er den højest placerede dansker i det amerikanske medicinalselskab.

»Jeg synes, vi skulle have en større diskussion om, hvorfor vi som verdenssamfund har gjort så lidt for at beskytte os mod pandemier,« siger Morten Søgaard.

For nylig investerede USA 3 mia. dollars i at udvikle forskellige ting til håndtering af fremtidige pandemier. Det er et skridt i den rigtige retning, men næppe nok.

»Hvis du ser på, hvad man i USA og Europa bruger på militær og andet, så er det bemærkelsesværdigt, hvor lidt man bruger på at forberede sig på f.eks. fremtidige pandemier eller multiresistente bakterier. Det er ikke klogt og får en til at spørge sig selv, om vi har styr på vores prioriteter, og om vi ikke burde se på forebyggelse som en investering frem for en omkostning,« siger Morten Søgaard.

En af udfordringerne for industrien har bl.a. været adgangen til patienterne til de kliniske studie, hvilket har givet anledning til stor frustration mange steder.

Morten Søgaard mener dog, at særligt de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, har været dygtige til at få det til at fungere så godt som muligt.

»Det er enormt vigtigt, at verden forbereder sig på, hvad der kan blive den næste pandemi. Min vurdering er, at det næsten helt sikkert bliver en respiratorisk virus,« siger Morten Søgaard.

Er vi ordentligt forberedt, hvis der f.eks. kommer en super multiresistent bakterie?

»Nej, det er vi ikke. Vi er kommet lidt i gang med AMR, men det store problem er jo, at hvis vi får udviklet nogle gode antibiotika mod de næsten multiresistente bakterier, så skal du helst ikke bruge dem. De skal stå på hylden, indtil det er voldsomt kritisk, og du skal helst have flere,« siger Morten Søgaard.

AMR Action Fund blev etableret i sommeren 2020, hvor 23 medicinalselskaber i samarbejde med Novo Nordisk Fonden, WHO, Wellcome Trust og Den Europæiske Investeringsbank forpligtede sig til at investere 1 mia. dollars i det pengetrængte antibiotikafelt.

»Det er en kommerciel model, som er helt umulig. Er det f.eks. rimeligt, at verdens medicinalselskaber skal forsøge at udvikle dem alene på ren goodwill og have dem stående på et lager,« spørger Morten Søgaard retorisk.

Han mener, at der er brug for at finde nye betalingsmodeller, der tager udgangspunkt i værdien af et nyt antibiotikum, ikke salget.

Det kunne f.eks. være en abonnementsmodel, der faktisk er indført i Storbritannien. Lidt a la Netflix, hvor mange betaler et abonnement, uanset hvor meget de så bruger det i praksis.

»For langt de fleste firmaer er der simpelthen ikke penge i at udvikle nye antibiotika, og det er et meget stort problem. Det bliver forhåbentlig noget af det, man kommer til at kigge endnu mere på, når verden skal forberede sig på fremtidige pandemier, for det er et meget vigtigt område,« siger Morten Søgaard.

Anders Götzsche, koncernfinansdirektør i Lundbeck, noterer sig, at hovedparten af verdens befolkning indtil for ganske nylig troede, at pandemier var noget, der hørte fortiden til.

»Det har vi set, at det så sandelig ikke var. I Danmark har vi dannet Styrelsen for Forsyningssikkerhed, og på europæisk plan har man lavet en institution, der skal være med til at sikre, at man hurtigt kommer på toppen af en ny pandemi. Noget, man har haft i USA i mange år,« siger Anders Götzsche.

Læs også