Erhverv

Landbrugsreform forhandlet på plads: Danske landmænd får stor regning

Efter tre års forhandlinger er EU's landbrugsministre netop blevet enige om en landbrugsreform, som omfordeler milliarder af støttekroner. De danske landmænd står tilbage med en stor regning.

Efter tre års forhandlinger er der nu vedtaget en ny landbrugsreform i EU. Reformen indebærer, at der skæres i støtten, som samtidig omfordeles og gøres mere grøn.
Foto: Finn Frandsen Foto: Finn Frandsen

EU’s landbrugsministre har netop vedtaget en landbrugsreform, der betegnes som den største siden 1990’erne.

Reformen indebærer, at der i den kommende fem-årige budgetperiode skæres milliarder af kroner i støtten til danske landmænd. Samtidig gøres en stor del af støtten betinget af, at landmændene investerer i tiltag, der gavner miljø, natur eller klima.

»Dette er den største landbrugsreform siden 1990’erne. Det er en god dag for landmænd og for Europa. Reformen vil styrke den europæiske landbrugs- og fødevaresektor og gøre den mere bæredygtig og fair for alle,« lyder det fra Portugals landbrugsminister Maria do Céu Antunes, som har ledet forhandlingerne i ministerrådet.

Selv om EU’s landbrugsbudget har været på slankekur, udgør det stadig omkring 400 mia. kr. årligt.

Det har taget mere end tre år at forhandle reformen på plads, og den er undervejs blevet forsinket af først brexit og siden coronakrisen. Reformen fastlægger rammerne for fordelingen af EU’s landbrugsstøtte i årene 2023-2027, og der er lagt op til vidtgående ændringer, som vil sætte synlige spor på bundlinjen hos de danske landmænd.

Beregninger fra Landbrug & Fødevarer, L&F, indikerer, at reformen årligt vil koste de danske heltidsbedrifter omkring 740 mio. kr. netto.

Derudover har det længe stået klart, at hele EU’s landbrugsbudget reduceres omkring 10 pct. opgjort i faste priser. Det vil udhule den årlige værdi af landbrugsstøtten til de danske landmænd med yderligere omkring 700 mio. kr. i den kommende budgetperiode.

Et centralt element i landbrugsreformen er, at 25 pct. af den direkte støtte i fremtiden gøres betinget af, at landmændene gør en særlig indsats for den grønne omstilling. Dette element skaber stor nervøsitet i erhvervet, som frygter, at det vil blive så omkostningstungt at leve op til de grønne krav, at det udhuler værdien af de 25 pct. af støtten.

L&F’s formand, Søren Søndergaard, vurderer, at den direkte landbrugsstøtte vil falde markant som følge af reformen.

»Den enkelte landmand vil blive ramt hårdt økonomisk gennem en væsentligt lavere støtte. Det afhænger i høj grad af den danske regering, hvor hårdt det i praksis rammer. Regeringen har et kæmpe ansvar for at sikre, at reformen ikke trækker tæppet væk under landmændenes økonomi,« siger Søren Søndergaard.

Fødevareminister Rasmus Prehn er begejstret for, at EU nu »for alvor stempler ind i den grønne dagsorden.«

»Vi får massiv landbrugsstøtte i Danmark. Nu skal 25 pct. af den støtte dedikeres grøn omstilling. Hvis man som landmand deltager i den grønne omstilling, får man stadig de 25 pct.«

Men landmændene skal fremover investere i grøn omstilling for at bevare den sidste fjerdedel af støtten. Det medfører omkostninger, som reducerer landmændenes bundlinje?

»Det er vores opgave i Danmark at skrue det sammen på en måde, så den enkelte landmand får lettest muligt ved at få del i de her penge og kommer så smertefrit som muligt gennem omstillingen. Vi har et mål om, at landbruget ikke skal afvikles. Det skal udvikles,« siger Rasmus Prehn.

Han vurderer, at investeringer i grøn omstilling på længere sigt kan udvikle sig til en god forretning for den enkelte landmand. Et eksempel på det kan - ifølge ministeren - være den seneste tids investeringer i produktion af græsprotein.

Et andet centralt element i den nye landbrugsreform er, at de enkelte medlemslande får mulighed for at reducere den direkte landbrugsstøtte med op til 40 pct. og overføre pengene til de såkaldte landdistriktsordninger. Pengene i disse puljer anvendes til at dække omkostninger til blandt andet natur- og miljøtiltag. Penge, der flyttes til landdistriktsordningerne, forsvinder således fra landmændenes bundlinje.

I dansk landbrug er man bekymret for, at de enkelte EU-lande dermed får større frihed til selv at forme landbrugspolitikken ved at flytte rundt med støttekronerne.

Ifølge L&F’s formand, Søren Søndergaard, er der »reelt tale om en renationalisering af landbrugspolitikken.« Han frygter, at støtten i fremtiden vil blive konkurrenceforvridende, fordi nogle lande – afhængig af den politiske stemning – vil vælge at skrue ned for den direkte støtte, mens andre vil øge den.

Landbrugsreformen indebærer også, at de enkelte medlemslande skal reservere minimum 10 pct. af den direkte støtte og overføre pengene som supplerende støtte til små og mellemstore bedrifter.

Den danske regering forsøger at ”slippe” for dette krav ved i stedet at gennemføre en udjævning, så alle landmænd får samme støtte pr. hektar. I dag er der af historiske grunde store forskelle i støttesatserne fra bedrift til bedrift. Det er endnu uvist, om den danske regering kommer igennem med forslaget.

»Der har vi stadig lidt armlægning tilbage. Jeg har drøftet det med rådsformanden i dag og forklaret, at vi planlægger en udjævning af støtten. Det vil være at stramme den, hvis der skal ske yderligere omfordeling,« mener Rasmus Prehn.

Beregninger fra L&F viser, at landbrugsreformen især rammer de danske mælkeproducenter hårdt. De mister netto støtte svarende til knap 20 pct. af det gennemsnitlige driftsresultat. Også producenterne af sukkerroer og stivelseskartofler bliver hårdt ramt.

Læs også