Erhverv

Erhvervsorganisationer advarer: Striks afvikling af coronalån øger risiko for, at sunde virksomheder føler sig pressede til at indgive konkursbegæring

Brancheorganisationer skyder nu med skarpt og advarer skatteministeren om, at virksomheder med coronagæld til staten vil trække stikket på egen virksomhed for at starte op på ny uden gæld. Men den øvelse er ikke uden omkostninger, advarer jurister.

Thomas Gaarde, ejer af Restaurant Maven og Krogs Fiskerestaurant, ser i dag lysere på sin forretning end han har gjort længe, men han forstår godt, hvis nogle virksomheder føler sig så presset af gæld til staten, at de ikke ser anden udvej end at gå konkurs. Foto: Sofia Busk

Det er en reel risiko, at virksomhedsejere dumper deres selskaber og begynder forfra, hvis skatteminister Morten Bødskov ikke tilbyder lempelige vilkår for tilbagebetaling af a-skattelån og momslån.

Sådan lyder budskabet fra brancheorganisationerne Dansk Erhverv og SMVdanmark, efter at Finans i sidste uge beskrev, hvordan Skatteministeriet arbejder på at få bankerne til at overtage statens tilgodehavender fra de særlige rentefrie lån, der skulle hjælpe erhvervslivet helskindet gennem nedlukning og restriktioner under coronakrisen.

Ifølge de seneste tal fra Skatteministeriet har virksomhederne nu lånt omkring 32 mia. kr. til betaling af moms og a-skat, og den 1. november 2021 skal de første lån betales tilbage. Det drejer sig om samlet 7,4 mia. kr., mens yderligere 13,4 mia. kr. forfalder den 1. februar 2022.

Flere brancheorganisationer har efterlyst en tilbagebetalingsordning over en årrække, men hidtil har skatteminister Morten Bødskov været tavs om, hvor vidt han vil imødekomme ønsket.

Situationen får både Dansk Erhverv og SMVdanmark til at advare imod at sætte tommelskruerne på de virksomheder, der lånt de mange penge.

»Staten har jo også en interesse i, at sunde virksomheder ikke bare indgiver en konkursbegæring for at starte igen på en frisk, for så er alle pengene jo tabt for staten. Det er jo en realistisk mulighed, hvis det bliver for besværligt for virksomhederne, og det skal man tage med, når man kigger på det samlede billede,« siger skattepolitisk chef i Dansk Erhverv Jacob Ravn.

Det kan kun lade sig gøre, hvis man driver sin virksomhed i selskabsform uden personlig hæftelse, og Jacob Ravn siger, at han har konkret kendskab til, at nogle virksomhedsejere gør sig sådanne overvejelser.

Han er enig i, at det kan have et uansvarlighedens skær over sig.

»Men langt de fleste virksomhedsejere føler et ansvar over for kreditorerne, herunder staten, så det er ikke bare noget, man gør. Men man må også erkende, at det kan være en sidste udvej for nogle virksomheder, hvis gælden bliver for stor og uoverskuelig,« siger han.

Direktør Jakob Brandt fra SMVdanmark vurderer, at mange virksomheder vil være parate til at trække stikket, hvis de ikke får en afdragsordning på fem år til nul procent i rente.

Samtidig understreger han, at det ikke er gæld, virksomhederne har optaget til almindelige driftsøkonomiske formål.

»Det har været overlevelsesgæld, som samfundet har sagt, de kunne optage, fordi de ikke kunne få dækket alle deres udgifter,« siger han.

Derfor vil det blive taget ilde op, hvis staten ikke sikrer en god vej ud af gælden, mener han.

»Min bekymring er, at nogle virksomheder synes, at samfundet ikke helt har været der, så deres loyalitet over for fællesskabet er måske heller ikke lige så stor i forhold til at betale skattegælden som at lukke aktiviteterne og starte forfra,« siger han.

Jakob Brandt understreger, at ingen har lyst til at trække konkurskortet, men omvendt kan virksomhedsejerne blive presset derud, hvor de ikke ser anden udvej.

»Der er betydelig risiko for en domino-effekt af konkurser, hvis vi ikke får sikret, at der kommer en glidende og fair overgang for, hvordan vi får afviklet den opbyggede coronagæld,« siger han.

Skatteordfører for Venstre Louise Schack Elholm mener, at der er behov for at komme skattegældsplagede virksomheder i møde, og hun er parat til at se på alle løsningsforslag.

Hun bryder sig ikke om tanken om at slippe af med gæld til staten ved at lukke det gamle selskab og fortsætte driften i et nyt.

»Det er problematisk, hvis det er den eneste årsag. Nu har staten været gavmild og har lånt penge ud, og så forventer jeg selvfølgelig, at pengene bliver betalt tilbage. Men der kan selvfølgelig være situationer, hvor man ikke har mulighed for dette, og derfor skal vi se på, hvad der skal til for at hjælpe virksomhederne til dette,« siger hun.

Professor i insolvensret på Københavns Universitet Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen advarer imod at tro, at man bare kan flytte sin virksomheds aktiver over i et nyt selskab og parkere skattegælden i det gamle.

For det første skal det nye selskab betale for aktiverne, påpeger han. For det andet skal alle kreditorer behandles lige, så man må ikke stille skattevæsenet eller det offentlige dårligere end andre kreditorer, og dermed kan en konkurs også ramme leverandører, som man gerne vil samarbejde med i fremtiden.

»Hvis man kun tager leverandørgælden og ikke skattegælden med over i det nye selskab, så er man ude i noget, der kan være strafbart, eller i hvert fald i noget, der kan omstødes bagefter, og så kan det være ansvarspådragende for dem, der er med til at gøre det,« påpeger Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen.

»Jeg tænker, at det til dels er en tom trussel, hvis man siger, at man bare flytter aktiverne, for det er ikke altid, at man kan det, uden at skattevæsenet i et eller andet omfang følger med. I hvert fald hvis man vil undgå at komme i fængsel eller blive erstatningsansvarlig. Man skal tænke sig godt og grundigt om og rådføre sig med nogle ordentlige mennesker, inden man bare går i gang med sådan noget,« siger han.

Carsten Ceutz er formand for Danske Insolvensadvokater og videnspartner i advokatfirmaet Kirk Larsen & Ascanius. Adspurgt til mulighederne for at efterlade coronagæld i kapitalselskaber og starte forfra, undrer han sig over, at nogle stadig tror, at man uden konsekvenser kan lave virksomhedsoverdragelse mellem parter, der kender hinanden og har fælles interesser. En øvelse, der også er kendt som ”konefinten”.

»Laver man en virksomhedsoverdragelse til et nyt selskab, og efterlader det sælgende “gamle” selskab i konkurs, så vil kurator skulle tage stilling til ledelsesansvar og omstødelige dispositioner. Der er virkelig meget retspraksis omkring dette, der handler om, hvordan man kommer efter det købende selskab og efter den ledelse, der har truffet de beslutninger, og for den sags skyld også rådgiverkredsen, der har truffet beslutningerne,« siger Carsten Ceutz.

Han tilføjer, at man som leder driver virksomhed på kreditorernes vegne, når egenkapitalen i en virksomhed nærmer sig nul.

»Det skal man holde sig for øje, for hvis man der træffer nogle beslutninger som f.eks. beslutning om en virksomhedsoverdragelse, der er særligt fordelagtig for nogle og særligt ugunstig for andre, er det ikke underligt, at de, som det er særligt ugunstigt for, kommer på banen og meget ofte overvejer og også rejser erstatningsansvarssager mod personerne i ledelsen såvel hos det sælgende som det købende selskab,« lyder det fra advokaten.

En af de virksomhedsejere, som har benyttet sig af muligheden for at optage lån til moms og a-skat, er Thomas Gaarde. Han driver to restauranter, Krogs Fiskerestaurant og Restaurant Maven, i København, og selvom han ikke selv har overvejet at trække stikket på sin virksomhed, kan han godt forstå, at nogle går med de tanker.

Thomas Gaarde henviser til, at han og andre virksomheder tog lånet for at overleve og bevare arbejdspladser.

»Det var vores eneste rigtige mulighed for at være sikre på at kunne fortsætte og betale husleje og lønninger til vores medarbejdere. Der var ingen indtægter overhovedet, der var kun omkostninger. Det ville rive gulvtæppet væk under os, hvis vi skulle have betalt den moms eller a-skat. Der var ikke noget alternativ,« siger han og understreger, at virksomhederne har brug for en afbetalingsordning, som ligger i staten.

»Det ville være mærkeligt, hvis man ikke lavede en lang tilbagebetaling, så man sikrer sig, at virksomhederne overlever og ikke tænker, at det kan være lige meget og indgiver en konkursbegæring. Jeg er sikker på, at der er nogle, der går med de tanker,« siger han.

Skatteminister Morten Bødskov påpeger i en skriftlig udtalelse, at lånene skal betales tilbage over en længere periode. De er opdelt i ni forskellige ordninger med forskellige udløbsdatoer, der strækker sig helt ind i 2023.

»På det tidspunkt forventer vi, at virksomhederne er tilbage på sporet efter en svær situation. Og så har virksomhederne jo allerede i dag – under visse betingelser – mulighed for at oprette afdragsordninger, hvis de har brug for at dele betalingen ud på flere rater,« siger han.

Chefkonsulent i revisionshuset BDO Henning Boye Hansen henviser dog til, at de nuværende afdragsordninger håndteres af Gældsstyrelsen, der inddriver gæld på vegne af det offentlige.

Her løber der årligt 8,05 procent på gælden i såkaldt inddrivelsesrente.

»Vi råder altid vores kunder til at stampe finansiering op andre steder, hvis det er muligt,« siger Henning Boye Hansen, der tror, at staten har en gigantisk opgave foran sig med at inddrive de penge, som ikke bliver betalt tilbage, når gælden forfalder.

»Man kan lige så godt se i øjnene, at lige så nemt det var at udbetale pengene, lige så ressourcetungt bliver det at håndtere tilbagebetaling med afdragsordninger og andet,« siger han.

Skatteminister Morten Bødskov tilføjer, at regeringen fortsat følger den økonomiske udvikling nøje, herunder også situationen når de statslige låneordninger forfalder.

»Men det er endnu for tidligt at sige noget konkret,« siger han.

Skatteministeriet skønner, at coronalånene vil påføre statskassen et tab på omkring 1,3 mia. kr.

Læs også