Erhverv

Bag kulisserne: Store milliardgarantier skal bane vej for risikofyldt energiø

Klimaministeriet forventer, at det bliver nødvendigt at stille statsgarantier for milliarder af kroner til private investorer bag energiøen i Nordsøen. Det kan komme til at koste skatteborgerne dyrt, advarer eksperter.

Illustration: Anders Thykier Illustration: Anders Thykier Illustration: Anders Thykier Illustration: Anders Thykier

De danske skatteydere risikerer at komme til at hænge på en gigantisk milliardregning, når Danmarkshistoriens suverænt største anlægsprojekt, energiøen, skal etableres som en kunstig ø 100 kilometer ude i Nordsøen. Det viser et for offentligheden ukendt notat om statsgarantier for milliarder.

»Det er dybt kritisabelt, at man ikke har lagt frem for offentligheden, at man forventer at stille sådan en garanti, som kan risikere at koste staten dyrt,« siger Jan Bentzen, der er lektor på Aarhus Universitet med speciale i samfundsøkonomiske beregninger.

Energiøen i Nordsøen
  • Alle partier i Folketinget undtagen Nye Borgerlige har i februar 2021 besluttet, at energiøen i Nordsøen skal anlægges som en kunstig ø, der skal samle og fordele strømmen fra omkringliggende havvindmølleparker.
  • Energiøen i Nordsøen vil i første omgang skulle håndtere elproduktionen fra 3 GW havvindmøller, men mængden af havvindmøller skal på sigt kunne udvides til 10 GW.
  • Selve øen skal have et delt ejerskab mellem staten og private aktører. Staten skal altid være majoritetsejer, da der er tale om kritisk infrastruktur.
  • Den private ejerandel for både øen og havvindmølleparkerne sendes i udbud.
  • Det er en forudsætning for den politiske aftale, at det samlede projekt med den kunstige ø, havvindmølleparker og kabelforbindelser skal give et beregnet overskud både i forhold til projektøkonomien og samfundsøkonomien.

Selv om anlægsomkostningerne forventes at løbe op i svimlende 210 mia. kr. har regeringen præsenteret energiøen som en ren overskudsforretning uden behov for statsstøtte. Men ifølge notatet forventer Klimaministeriet, at det bliver nødvendigt at stille garantier for at minimere de potentielle tab for de private opstillere af havvindmøllerne.

Notatet er fra juni sidste år, men Finans erfarer, at garantierne stadig er på tegnebrættet bag kulisserne, og ifølge eksperter kan de løbe op i 40-50 mia. kr.

Garantierne ændrer ikke ved regeringens beregninger, der viser, at projektet er rentabelt. Det skyldes, at man ikke forventer, at de private aktører får brug for at trække på garantierne.

Men den tilgang møder kritik.

»Projektet kommer til at se meget billigere ud, end det egentlig er, når man lader skatteyderne bære risikoen uden at sætte en pris på, hvad sådan en garanti er værd,« siger Jan Bentzen.

Sådan fungerer garantien
  • Klimaministeriet forventer ifølge et notat til forligskredsen, at det kan blive nødvendigt at stille garantier for at afdække noget af den elprisrisiko, som private aktører løber, når de byder på havvindmølleparker langt ude i fremtiden..
  • Der er ifølge Finans’ oplysninger tale om såkaldte CfD-kontrakter, som også er blevet anvendt på havvindmølleparkerne Thor og Hesselø.
  • CfD-kontrakterne fungerer på den måde, at staten betaler de private aktører, hvis elprisen kommer under et bestemt niveau. Dette niveau vil først blive fastsat i forbindelse med de endelige bud. Samtidig kan staten få del i gevinsten, hvis elprisen i stedet bliver højere end forventet.

Problemet for skatteborgerne er, at det er umuligt at forudse, hvordan elprisen udvikler sig, påpeger Anders Plejdrup Houmøller, der er selvstændig konsulent og tidligere leder af den nordiske elbørs Nord Pools danske kontor. Mens myndighedernes elprisfremskrivning viser en gennemsnitspris på ca. 33 øre/kWh over de næste mange år, gætter markedets professionelle aktører på, at de nordiske elpriser vil ligge på omkring 23 øre/kWh.

»Det viser med al tydelighed, at det her er et højrisikabelt projekt. Man må i det mindste forlange, at regeringen laver detaljerede følsomhedsanalyser på prisen. Vi skal vide, hvor meget skatteyderne kommer til at hæfte for, hvis vi f.eks. lander på de 23 øre, som de finansielle markeder for tiden gætter på,« siger Anders Plejdrup Houmøller.

Professor i økonomistyring på Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh anslår, at garantierne for den fuldt udbyggede energiø i Nordsøen løber op i 40-50 mia. kr. Det baserer han på de garantier, der er givet til den væsentlig mindre Hesselø Havvindmøllepark.

Energiøen rummer desuden den ekstra udfordring, at havvindmøllerne omkring energiøen også skal være med til at finansiere selve økonstruktionen, der forventes at koste op mod 11 mia. kr. Også her har der ifølge dokumenter i sagen været overvejelser om at reducere risikoen ved f.eks. at garantere, at øen vil blive fuldt udnyttet.

Per Nikolaj Bukh hæfter sig ved, at garantierne er strikket sammen på en måde, hvor staten også kan få en del af gevinsten, hvis elpriserne viser sig at stige mere end forventet.

Han undrer sig over, at regeringen ikke lægger detaljerne frem for offentligheden, men mener alt i alt, at det er en fornuftig løsning. Garantierne er nemlig afgørende for, at de private spillere kan sænke prisen.

»Det giver god mening, at staten går ind og overtager risikoen for faldende elpriser. Elmarkedet er meget svingende og svært at forudsige, og derfor bliver det enormt dyrt, hvis private aktører skal bære den risiko mange år frem,« siger han.

Klimaminister Dan Jørgensen har igennem flere uger afvist at stille op til et interview om de garantier, som Klimaministeriet beskriver i notatet.

I en mail påpeger Dan Jørgensen, at der ikke er truffet endelig beslutning om de nærmere vilkår for projektet, og at alle beregninger er lagt frem for partierne bag aftalen.

Han vil ikke svare på, om garantierne kan løbe op i 40-50 mia. kr., men lover, at offentligheden får besked, når man har flere detaljer på plads.

»Der er tale om meget omfattende og komplicerede beregninger, der baserer sig på en lang række faktorer, der ændrer sig løbende. I takt med, at vi kommer nærmere en beslutning om igangsættelse af projekterne, vil beregningsmetoderne og de anvendte forudsætninger til rentabilitetsvurderingerne blive opdateret og lagt åbent ud til offentligheden for at sikre gennemsigtighed og inddragelse af relevante interessenter,« skriver Dan Jørgensen.

Tidligere på året lavede Jan Bentzen fra Aarhus Universitet sine egne projektøkonomiske beregninger som estimerede, at første etape af energiøen kommer til at give et tab på 12-21 mia. kr. over 30 år, mens projektunderskuddet på den fuld udbyggede energiø estimeres til at blive 48-77 mia. kr.

Jan Bentzens resultater, der ikke har taget hensyn til garantierne, står i skærende kontrast til Energistyrelsen beregninger, der kommer frem til, at første etape giver et overskud på 13 mia. kr. over 30 år. Den fuldt udbyggede energiø har myndighederne endnu ikke regnet på.

BRANCHENYT
Læs også