Erhverv

Kæmpede for livet under coronakrisen: Nu er restaurant Kanton 27 under konkurs

Medejer Benjamin Weber har flere gange under nedlukningen kritiseret regeringens kompensationsordninger. Ifølge ham har de været med til at tage livet af den schweiziske restaurant.

Artiklens øverste billede
Benjamin Weber skabte den 27. schweiziske kanton midt på Frederiksberg i foråret 2019. Nu er restauranten lukningstruet og pengekassen er tom. Foto: Nicolai Lorenzen

En 15 år gammel drøm om at servere schweizisk mad i hjertet af København er bristet for iværksætter Benjamin Weber.

Flere gange under coronakrisen har den madglade schweizer kritiseret regeringens kompensationsordninger, der ifølge ham har sendt nyopstartede virksomheder bagerst i køen og gjort det nærmest umuligt at vende tilbage på sporet efter de mange nedlukninger.

Og nu har iværksætteren selv fået konsekvenserne at mærke. En meddelelse fra Statstidende viser torsdag, at hans restaurant Kanton 27 har kastet håndklædet i ringen og indgivet en konkursbegæring.

Finans har i forbindelse med konkursbegæringen forsøgt at få en kommentar fra Benjamin Weber, men han har ingen kommentarer.

Benjamin Weber ejer den schweiziske restaurant på Frederiksberg, Kanton 27, som nu er under konkursbehandling. Foto: Nicolai Lorenzen

Allerede i april skrev Kanton 27 dog på sin Facebook-side, at restauranten ikke kommer til at byde gæsterne indenfor på den anden side af pandemien. Et scenarie, som Benjamin Weber længe har frygtet og helt tilbage i februar luftede for Finans.

Her fortalte han, at han havde solgt sit hus for at investere i virksomheden, der ifølge ejeren var lykkedes med at skabe både arbejdspladser og omsætning. Alligevel har pandemien nu taget livet af Kanton 27 og selskabet bag, som Benjamin Weber ejer med den schweiziske kok Francesco Cunsolo.

»Vi har måttet konstatere at det ikke vil være økonomisk forsvarligt at fortsætte driften af vores elskede restaurant og har derfor afstået vores lejemål på Frederiksberg Station,« lød det i Facebook-opslaget fra april.

Ifølge Benjamin Weber har Kanton 27 under pandemien grundet store udgifter til etablering i 2019 kun fået halvdelen af sine faste udgifter dækket. Det har ifølge stifteren været medvirkende til, at restauranten ikke kan fortsætte.

»Samfundskontrakten, som vi alle lever med i Danmark, går på, at de brede skuldre skal bære det store læs. Nogle skaber arbejdspladser, der er nogen, der arbejder på de arbejdspladser og betaler skat, og vi kan holde det hele kørende. Den arbejdsplads har jeg skabt. Så jeg havde otte mennesker ansat, som har arbejdet og betalt skat. Dengang udgjorde vi de brede skuldre,« sagde han i februar til Finans og fortsatte:

»Nu er det os, der har de smalleste skuldre, og vi får hjælp, det er bare ikke hjælp nok. Skibet er gået ned, vi ligger nede i vandet nu, og vi er ved at drukne. Der bliver godt nok kastet en redningsvest ned til os fra de store krydstogtskibe, der bare sejler videre, men skal vi så bare svømme rundt her og kæmpe for at overleve? Vi ved ikke, om vi bliver redet op. Det er lidt halvpoetisk, men det er sådan, vi har det. Og det kan jeg ikke forstå.«

Benjamin Weber er oprindeligt uddannet arkitekt, men drømmen om egen restaurant og mødet med Francesco Cunsolo fik ham i maj 2019 til at sadle om og servere schweizisk mad til danskerne.

Kanton 27 oplyser på sin Facebook-side, at Benjamin Weber er vendt tilbage til arkitektfaget, hvor han har åbnet en tegnestue med fokus på mindre projekter.

Francesco Cunsolo er fortsat en del af restaurationsbranchen og driver det københavnske spisested Tilda og Karl.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.