Erhverv

Morten Strunge er fortid hos kendt liebhavermægler

Ejendomsmæglerfirmaet Adam Schnack har siden etableringen haft kendte erhvervsfolk i ejerkredsen. Nu er Morten Strunge købt ud.

Artiklens øverste billede
Morten Strunge har investeret massivt i podcastsatsningen Podimo, som han er adm. direktør for og ejer størstedelen af. Derudover har han også ejerandele i Matas-rivalen Goodiebox og vinfirmaet Winefamly. Arkivfoto

Serieinvestor Morten Strunge er ikke længere en del af ejerkredsen hos ejendomsmæglerfirmaet Adam Schnack, der sælger luksuriøse liebhaverboliger og siden etableringen har haft kendte erhvervsfolk i ryggen.

Ifølge direktør Adam Schnack, der stiftede selskabet af samme navn i 2016, er der intet dramatisk i Strunges exit.

»Vi har valgt, at Morten (Strunge, red.) ikke længere skal være en del af det. Det er en prioritering, hvor man lægger sin energi, og der er kun god stemning. Vi er gode venner, og det er meget fredeligt det hele. Det er en stor opgave at være en del af en virksomhed som vores, og vi fortsætter med samme strategi,« siger Adam Schnack.

Selv forklarer Morten Strunge, at han har »været så heldig at blive købt ud« af ejendomsmæglerfirmaet. Han vil ikke fortælle til hvilken pris, men understreger, at timingen er den rette for både ham og selskabet.

»Jeg har været med fra begyndelsen, og vi har bygget en solid forretning op, som er overskudsgivende. Når jeg kigger på, hvad jeg kan bidrage med på nuværende tidspunkt, og hvad jeg ellers opererer med, så var det den rigtige løsning. Fra at have været investor og en del af mange bestyrelser, så er jeg tilbage i en lederrolle, og den energi og tid, som jeg har, vil jeg helst bruge på Podimo. Det får begge parter mest ud af,« siger Morten Strunge, der fortæller, at han fremover vil fokusere massivt på podcastplatformen Podimo.

Derfor har han også forladt sine bestyrelsespost hos s360 og Son Of A Tailor for at fokusere på Podimo, hvor han både er adm. direktør og ejer størstedelen af selskabet.

Liebhavermægler Adam Schnack nærmede sig i seneste regnskab fra 2020 et millionoverskud i sit ejendomsmægler selskab af samme navn. Foto: Lars Gundersen

Morten Strunge ejede omkring 10 pct. af ejendomsmæglerfirmaet Adam Schnack. Ejerandelen er ifølge cvr-registeret gået tilbage til Adam Schnack, mens lakridsproducenten Johan Bülow fortsat ejer omkring 20 pct. af virksomheden.

På nuværende tidspunkt vil Adam Schnack ikke svare på, om selskabet aktuelt er på udkig efter nye investorer.

»Hvis der skal være nye medejere, er det medarbejdere,« siger han.

Adam Schack har i en årrække deltaget i TV 2-programmet ”Blændende boliger”, hvor han gav et indblik i, hvad der skal til for at skabe og sælge liebhaverboliger.

Ifølge ejendomsmægleren er der fortsat godt gang i den luksuriøse del af boligmarkedet. Indtil videre har 2021 ifølge direktøren udviklet sig »langt over forventningerne«. Derfor forventer han også, at mæglerselskabet Adam Schnack forbedrer sit resultat i år.

»Vi er meget begejstrede, taknemmelige og glade for udviklingen. Vi er fortsat en ung virksomhed, og når man lægger ud med de ambitioner, som vi gjorde tilbage i 2016, så tager det nogle år at komme i gang og slå rødder. Vi oplever nu, at vores indsats de seneste fem år har været effektfuld,« siger Adam Schnack.

Ejendomsmæglerfirmaet Adam Schnack landede i 2020 et overskud efter skat på 870.000 kr. mod 31.000 kr. i 2019.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.