Fortsæt til indhold

Hotels.com søger en buffet-anmelder

Morgenmadsbuffeten er vigtig, når danskerne skal vælge hotel. Derfor søger platformen Hotels.com nu sin første morgenbuffet-anmelder nogensinde.

Er du en vaskeægte buffet-entusiast? Så kan du måske blive Hotels.com's nye morgenbuffet-anmelder. Foto: David Bering
Erhverv

Er du en af de 96 pct. af danskerne, der får det maksimale ud af morgenmadsbuffeten, når du er på hotel? Så er det måske dig, Hotels.com søger. Platformen leder nemlig efter sin første Chief Buffet Officer (CBO).

Den heldige vinder af tjansen som CBO får 10 hotelovernatninger til en værdi af 22.000 kr. og skal rejse rundt til hoteller og anmelde deres morgenbuffeter.

Når danskerne skal vælge hotel, er udvalget i morgenmadsbuffeten et væsentligt kriterie. Det betyder noget, om baconen er sprød, frugten er frisk, og om der er pandekager eller ej. Ifølge Hotels.com har morgenbuffetens udvalg betydning for 88 pct. af danskerne, når de vælger hotel. Og for hele 59 pct. er det kriterium nummer et.

Derfor skal 10 morgenbuffeter i hele landet nu afprøves og anmeldes, så det kan blive tydeligt for enhver, hvilke der skiller sig ud. Den heldige vinder af anmelderjobbet bliver tilfældigt udtrukket af alle, der deltager. Lodtrækningen slutter 1. september 2021.

Hotelbranchen er en af de brancher i Danmark, der har været ramt allerhårdest af coronakrisen. Fra 2019 til 2020 blev branchens omsætning næsten halveret. Det viser tal fra Horesta. Omsætningen for landets hoteller havde ellers været stigende årene inden.

Hotels.com er en platform til reservation af hotelværelser. Virksomheden blev grundlagt i 1991, og i dag kan man reservere hotelværelser på tværs af hele verden gennem hjemmesiden.

Artiklens emner
Hotels.com
Horesta