Serier

NCC mangler kompetent arbejdskraft: Uddanner fængselsindsatte til at lægge asfalt

En af landets største entreprenørkoncerner NCC går utraditionelle veje for at skaffe arbejdskraft nok. En af flere metoder er at oplære fængselsindsatte til at lægge asfalt på vejene og tilbyde job efter endt afsoning.

Arbejdsmarkedet på kogepunktet
Entreprenørkoncernen NCC oplever stor kamp om kompetent arbejdskraft. Derfor går man nu anderledes til værks for at sikre hænder nok, fortæller HR-direktør Louise Sjøntoft.
Her ses NCC-medarbejdere i arbejde på byggeprojektet Kronløbsøen i København. Foto: NCC

Mangel på kompetent arbejdskraft er virkelighed for entreprenørkonernen NCC, der særligt må kæmpe hårdt for at finde f.eks. ingeniører og faglærte håndværkere. Problemet har været under opsejling i årevis, men situationen er blevet forværret det seneste år, forklarer HR-direktør Louise Sjøntoft.

»Beskæftigelsestallene har længe været meget høje, og ledigheden er nærmest ikke eksisterende. Det er egentlig en kendt situation, der nok er blevet forværret lidt før tid,« siger hun.

»Vores bekymring er vokset på grund af coronasituationen. Da alt lukkede ned, var vi en branche, der kunne holde samfundet i gang.«

Vi oplever nu, at der er kamp om de gode hoveder og de gode hænder.

Louise Sjøntoft, HR-direktør hos NCC

Konkurrencen om at skaffe de rette medarbejdere er i dag langt vanskeligere end for blot få år siden. Og det er ikke kun de højtuddannede specialister, der er i høj kurs. Det gælder f.eks., når der skal skaffes mandskab nok til at lægge asfalt på de danske veje.

»Vi er bl.a. inde og undervise indsatte i fængsler i asfaltudlægning og giver dem så job, når de kommer ud, fordi vi har svært ved at få folk til det. Det har vi gjort i fem år, og det fungerer fantastisk godt,« siger hun.

Projektet har kørt siden 2015, hvor det startede i fængslet i Jyderup. Siden er der også kommet opkvalificeringsforløb i Horserød, Søby Søgaard og Kragsskovshede Fængsel.

Hvert hold består ifølge Louise Sjøntoft af ca. 12 deltagere, hvoraf NCC normalt ansætter 5-7 deltagere bagefter.

»Os bekendt er ingen af de tidligere indsatte, der har været igennem opkvalificeringsforløbet, faldet tilbage i kriminel løbebane. Omfanget er vokset over tid og i 2020 var planlagt fem forløb, som dog blev udskudt pga. covid-19, men genoptages når muligt,« siger hun.

NCC laver også aftaler med jobcentre om specifikke opkvalificeringsforløb med jobgaranti til et antal af deltagerne.

»Det gør vi i det omfang, vi kan. Men vi ser samtidig en generel mangel på de kompetencer, som hele branchen efterspørger,« siger Louise Sjøntoft.

Louise Sjøntoft vurderer, at NCC har en fordel i forhold til mange andre virksomheder i branchen, fordi koncernen er stor, og der derfor kan være flere karrieremuligheder. Alligevel er det svært, når hovedparten af de nye ansatte skal hives over fra konkurrenter.

»Vi oplever nu, at der er kamp om de gode hoveder og de gode hænder. Vi har rigtig meget gang i forretningen, og vi vækster, og der er det, når vi ser på projekter, vi vil byde på, en overvejelse, om vi kan skaffe det mandskab, vi skal bruge,« siger hun.

Betyder det, at der er projekter, I lader være med at byde på?

»Nej, det er ikke sådan, at vi er i panik. Men det er en overvejelse, og det stiller store krav til os i forhold til vores evne til at styre og fordele de ressourcer, vi har til rådighed,« siger hun.

Den lave ledighed betyder, at entreprenørkoncernen går anderledes til opgaven med at hyre folk i dag end tidligere.

»Vi taler med folk i vores netværk længe, før vi faktisk skal bruge dem, fordi vi skal sørge for, at vi har antennerne ude om, hvor vi kan trække dem fra. Vi starter ikke længere bare helt fra scratch, hvor vi bare slår et job op,« siger hun.

Lønnen er et af de håndtag, som der i den forbindelse bliver skruet på, men det er heller ikke uden bekymring for HR-direktøren.

»Hvis konkurrencen om de gode hoveder bliver for høj, så kan vi ende i en situation, hvor folk bliver prissat så højt, at det ikke vil være rentabelt for os, eller at ansatte kommer til at sidde for yderligt, fordi vi ikke vil have råd til at beholde dem i en lavkonjunktur,« siger hun.

Læs også