Fortsæt til indhold

Kendt dansk modehus fordobler overskuddet

Modebrandet Stine Goya har fordoblet overskuddet i forhold til sidste år, viser nyt regnskab.

Modehuset Stine Goya, der drives af designeren selv og hendes mand Thomas Hertz, fordoblede overskuddet i det seneste regnskabsår.
Erhverv

Det danske modebrand Stine Goya har fordoblet overskuddet. Resultatet før skat endte på 7,3 mio. kr. i det seneste regnskabsår, som sluttede med udgangen af marts. Året før lød indtjeningen på 3,6 mio. kr.

Det forbedrede resultatet er opnået i et år præget af coronakrisen.

»Årets resultat er tilfredsstillende ikke mindst i lyset af af Covid-19,« siger Thomas Hertz, der er adm. direktør i Stine Goya A/S.

Han tilføjer, at selskabet oplever en stigende interesse både i Danmark og i udlandet for Stine Goyas farverige og meget genkendelige design.

»Det skyldes nok, at forbrugerne har lyst til lidt flere farver i tilværelsen her efter coronakrisen. Derudover er den positive udvikling et resultat af effekive tilpasninger og en stærk indsats fra alle ansatte - samt markeder, der til trods for store udfordringer, har performet bedre end ventet,« oplyser Thomas Hertz i en pressemeddelelse.

Virksomheden forventer yderligere vækst i både indtjening og omsætning i det indeværende regnskabsår.

Ægteparret Stine Goya og Thomas Hertz ejer virksomheden i fællesskab. Stine Goya står for design og produktion af selskabets kollektioner, mens Thomas Hertz har ansvaret for salg og administration.

Artiklens emner
Modebranchen
Stine Goya