Erhverv

Firmaet bag mere personlig pleje gik konkurs – men metoden vakte begejstring

Det vakte glæde, da de ældre i en del af Ikast-Brande Kommune skulle have både pleje og omsorg leveret af et privat firma efter en hollandsk model. En decentral løsning med små, selvkørende team. Forsøget er blevet rost til skyerne – også af statens analysecenter Vive – men nu er firmaet erklæret konkurs, og forsøget stoppet. Alligevel mener social- og ældreministeren, at vejen er rigtig for alle kommuner.

Selv om firmaet bag pilotprojektet for nye veje for hjemmepleje gik konkurs, føler Dora R. Danielsen fra Engesvang sig ikke som forsøgskanin: »I så fald er jeg en glad forsøgskanin.« Foto: Joachim Ladefoged Dora Risvig Danielsen og i baggrunden datteren Pia Risvig Danielsen er enige om, at hjemmeplejen leveret efter hollandsk model på kort tid har givet værdighed og kvalitet i de fire daglige hjemmeplejebesøg hos Dora Risvig Danielsens i Engesvang mellem Silkeborg og Ikast. Foto: Joachim Ladefoged I juni døde Ejvind Lassens kone, Birthe Lassen, hjemme som terminalpatient. At der efter hollandsk model kun kom to forskellige plejere i hjemmet i den allersidste tid gav værdifuldt nærvær, fordi plejerne kendte alt til situationen, patienten og hendes ægtemand. Foto: Joachim Ladefoged Pensionist Ejvind Lassen blev kortvarigt del af hjemmepleje efter hollandsk model i Ikast-Brande. Det vil han gerne kunne vælge igen – hvis han får brug for det. Foto: Joachim Ladefoged

Efter mange år som akkordsyerske og som medhjælpende hustru i familiens landbrug – samt 33 år med sklerose – er kroppen slidt op, og den 79-årige Dora Risvig Danielsen fra Engesvang er afhængig af sin kørestol. Hun er lam i begge ben og venstre arm og afhængig af hjemmehjælp fire gange om dagen.

I foråret hørte hun meget ros af hjemmeplejen i et pilotprojekt iværksat af Ikast-Brande Kommune, bl.a. i Engesvang, og hun besluttede at blive del af det nye projekt. ..

Læs også