Erhverv

Smykkefirmaet Frederik IX Studios skifter navn: »Jeg har aldrig ønsket at overskride grænser i forhold til Kongehuset«

Smykkevirksomheden Frederik IX Studios skifter navn og vil fremover blot hedde IX Studios. Udmeldingen kommer efter selskabet har fået afslag på at få registreret det tidligere navn hos Patent- og Varemærkestyrelsen.

Artiklens øverste billede
Foto: Per Arnesen/DR

Smykkevirksomheden Frederik IX Studios, der er kendt fra tv-programmet Løvens Hule, skifter navn af hensyn til det danske kongehus. Fremover vil virksomheden blot hedde IX Studios.

»Henover sommeren har jeg haft en konstruktiv dialog med Kongehuset omkring brugen af navnet ’Frederik’. I respekt for Kongehuset, og at de ønsker at være uafhængige af kommercielle interesser, har jeg valgt at ændre det,« siger Louise Mygind Andersen, stifter og ejer af IX Studios.

Tidligere i år udtalte Forbrugerombudsmanden, at det var i strid med markedsføringsloven, at virksomheden brugte navn, billede og andre referencer til afdøde Kong Frederik 9. i markedsføringen uden at have fået Kongehusets tilladelse. Inden afgørelsen blev offentliggjort fjernede Louise Mygind Andersen alt indhold, der refererede til den afdøde konge - undtagen altså selve navnet på virksomheden.

Efter Forbrugerombudsmandens udtalelse ansøgte virksomheden om at få registreret navnet ’Frederik IX Studios’ som varemærke i Danmark, men fik kort efter et udmiddelbart afslag fra Patent- og Varemærkestyrelsen. I begrundelsen for afslaget stod:

»Da Frederik 9. netop er vores forrige monark og far til vores nuværende regent, er der til stadighed en offentlig interesse i at beskytte betegnelsen Frederik IX.«

Efter afslaget trak Louise Mygind Andersen ansøgningen tilbage. I stedet har hun fået registreret varemærket ’IX Studios’. Det viser dokumenter fra Patent- og Varemærkestyrelsen.

»Jeg trak ansøgningen tilbage, fordi jeg allerede har en registrering i EU, som Danmark indgår i. Derfor besluttede jeg ikke at gå videre med den sag,« siger Louise Mygind Andersen.

Siden 2017 har ’Frederik IX Studios’ være registreret som varemærke i EU under EU’s Kontor for Intellektuel Ejendomsret, Euipo.

I Løvens Hule købte investoren Christian Arnstedt 10 pct. af Frederik IX Studios for 400.000 kr.

Ifølge stifteren har diskussionen om virksomhedsnavnet haft omkostninger, men hun har stadig oplevet en betydelig vækst i forretningen i løbet af året.

»Nu vil jeg bare fokusere 100 pct. på min forretning. Vi er jo heldigvis i vækst, og jeg håber ikke, at navnet ændrer noget for os. Jeg tror ikke, at man kan lide en af mine ringe, fordi den hedder Frederik. Set i lyset af vores internationale satsning er det måske endda en fordel, at vi får et mere enkelt navn som IX Studios,« siger Louise Mygind Andersen.

Finans har været i kontakt med Kongehusets Kommunikationsafdeling, men de er ikke vendt tilbage med en kommentar. Tidligere i år oplyste afdelingen, at Kongehuset ikke har givet virksomheden tilladelse til at bruge navnet.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.