Erhverv

Interesseorganisationer: Rejsevejledninger til lande uden for EU bør laves om nu

I sidste uge meddelte Norge og Sverige, at de ændrer deres rejsevejledninger og åbner for rejser til hele verden med virkning fra 1. oktober. Danmark bør følge deres eksempel med det samme, mener Danmarks Rejsebureau Forening.

Artiklens øverste billede
Norge og Sverige har ændret deres rejsevejledninger og åbner for rejser til udlandet. Ikke alene til EU-lande, men til hele verden med virkning fra 1. oktober. På billedet er vi i Thailand. Foto: Getty Images

Langt de fleste danskere er i dag enten vaccineret eller tidligere smittet, og de kan derfor rejse frit til lande i næsten hele verden. Men det er ikke en virkelighed, som afspejles i Udenrigsministeriets rejsevejledninger.

Tværtimod skaber Udenrigsministeriets rejsevejledninger forvirring og usikkerhed blandt både rejsende og rejsebureauer ved fortsat at fastholde, at verden uden for EU er ”orange”, selv om vaccinerede og tidligere smittede allerede frit kan rejse til de pågældende lande.

Sådan lyder det i et fælles opråb fra interesseorganisationerne Danmarks Rejsebureau Forening og Rejsearrangører i Danmark i en pressemeddelelse.

Fredag den 24. september meddelte Norge og Sverige, at de ændrer deres rejsevejledninger og åbner for rejser til udlandet. Ikke alene til EU-lande, men til hele verden med virkning fra 1. oktober. Det eksempel skal Danmark følge, mener de danske brancheorganisationer.

»Rejsevejledningerne er et stærkt rådgivningsværktøj, som alle relevante aktører, herunder rejsende selv, rejsebureauer og forsikringsselskaber, tillægger stor betydning og retter ind efter. Men det fremgår ganske enkelt ikke tydeligt nok af rejsevejledningerne, at når ministeriet fraråder ikkenødvendige rejser til tredjelande, dvs. lande, der er farvet ”orange” i rejsevejledningerne, så gælder det ikke for vaccinerede og tidligere smittede. Og det, på trods af at 85 pct. af danskerne over 12 år nu er færdigvaccinerede,« skriver Lars Thykier, adm. direktør i Danmarks Rejsebureau Forening, og Henrik Specht, direktør, Rejsearrangører i Danmark.

Danmark bør, ifølge de to, gå samme vej som vores broderlande og snarest muligt ophæve rejserestriktionerne til tredjelande generelt.

Alternativt skal de danske rejsevejledninger vendes om, så de afspejler de allerede gældende ud- og indrejseregler for hhv. vaccinerede og tidligere smittede. Kort sagt vil ændringen indebære, at den orange farve forsvinder og erstattes af en grøn for langt de fleste af verdens lande.

På den måde vil rejsevejledningerne fokusere på at rådgive den langt overvejende del af de danskere, der er vaccineret eller tidligere smittet, mens rejserådene for ikkevaccinerede skal fremgå af en separat del af vejledningen.

Når man læser ned gennem rejsevejledningerne, så er det simpelthen ikke tydeligt nok kommunikeret.

For selv om det er vigtigt at informere også de ikkevaccinerede om rejser og eventuelle risici og restriktioner, der gælder for deres vedkommende, så skal det være den store majoritet af vaccinerede danskerne, som Udenrigsministeriet rådgiver først, mener Danmarks Rejsebureau Forening og Rejsearrangører i Danmark.

»Når man læser ned gennem rejsevejledningerne, så er det simpelthen ikke tydeligt nok kommunikeret. Det er både irriterende og frustrerende. Normalt plejer vi at være enige i de nordiske lande, og det er svært for mig at se, hvorfor vi ikke skulle følge Norge og Sverige her. Jeg er klar over, at jeg vil blive mødt med argumentet om, at beslutningen beror på en politisk aftale, men en politisk aftale kan hurtigt laves om,« uddyber Lars Thykier over for Jyllands-Posten.

Lars Thykier påpeger desuden, at flere rejsearrangører lider under, at retningslinjerne ikke fremgår tydeligt nok.

»Det er svært at tale om konsekvenser i kroner og øre. Nogle rejsearrangører som f.eks. Jysk Rejsebureau og FDM har lagt store dele af deres program om og sælger udelukkende rejser til Europa nu. Men flere af de bureauer, som udelukkende har oversøiske destinationer, har nul indtjening. For selv om de sælger rejser til næste sommer, så kommer der ikke penge i kassen, før rejsen føres ud i livet, så bookingerne bliver altså først til rigtige penge om lang tid,« forklarer Lars Thykier og fortsætter:

»Det vil efter min mening skubbe gang i salget af oversøiske rejser allerede til vinter og dermed give penge i kassen hos danske rejsearrangører, hvis rejsevejledningerne bliver mere klare og tager udgangspunkt i de vaccinerede danskere.«

Den nuværende model med rejsevejledninger løber som udgangspunkt til udgangen af oktober. Hvad der kommer derefter, vides endnu ikke.

Direktør i Udenrigsministeriets Borgerservice Erik Brøgger Rasmussen forstår rejsebranchens frustrationer. Han mener dog, at rejsevejledningerne er tydelige for enhver.

»Som rejseselskaberne selv gør opmærksom på, er der ikke noget, der hindrer folk i at rejse, og vi gør det meget klart, at færdigvaccinerede kan rejse til hele verden, medmindre et land er rødt. Og lige nu er der ingen røde lande. Det lægger vi ikke skjul på, og det står i alle rejsevejledninger og de pressemeddelelser, vi ugentligt sender ud. Det er rejseselskaberne heller ikke i tvivl om,« siger han ifølge Ritzau.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.