Chefredaktør Jacob Nybroe ved Jyllands-Postens 150-års jubilæum: Det er en fødselsdag, der forpligter

Nøjagtigt i dag – for 150 år siden – satte seks energiske jyder for første gang Jyllands-Posten til salg i datidens udhængsskabe.

Fra en lille lejlighed i Kannikegade i Aarhus ville de seks mænd – for mænd var det dengang – udgive »et nyttigt og brugeligt blad«. I førsteudgaven blev det til fire sider.

Grundlæggerne ville tale den daværende københavnerpresse midt imod. De ville lave en avis med indsigt og udsyn fra et punkt, der ikke var Slotsholmen i København, som dengang lå dagsrejser væk. De ville råbe til centralmagten, at provinsens dagsorden også var nationens.

På mange måder har det ærinde ikke ændret sig en tøddel siden.

Bevares, de fleste kan nu nå hovedstaden på mindre end fire timer – og gør det med jævne mellemrum.

Den digitale revolution sikrer os nyheder, sekunder efter at de har fundet sted. Men der er fortsat en ubalance i, hvad vi ved om hinanden på tværs af landet.

Hvor blinker det næste store erhvervseventyr? Hvor glitrer kulturen? Hvem kører opsving og nedture uden om? Hvor skabes der viden og forskning, der siden kommer os alle til gode? Hvem lægger by eller egn til den næste himmelstormer i sportens verden?

Et samlende svar er nu, at alt kan ske overalt i Danmark.

Jyllands-Postens plads i verden er fortsat at sikre, at hele Danmark har en stemme i den nationale samtale, som det så fint hedder. Hvis vi skal hænge sammen som land, er det vigtigt, at vi kender til de udfordringer og muligheder, der præger livet overalt i landet.

I takt med at verden er blevet tilgængelig for os, er den globale dagsorden også vores dagsorden. Sjældent illustreret så tydeligt som med den verdensomspændende epidemi, vi forhåbentligt snart har kontrol over; sygdomme, konflikter, kulturer, handel og mennesker bevæger sig på tværs af både lande og kontinenter. Derfor er Jyllands-Posten fortsat optaget af at være Danmarks internationale avis, uanset om man nu fortærer os på papir eller via de digitale platforme.

Med 150 års historie er vi, der arbejder for Jyllands-Posten, særdeles bevidste om den arv, vi forvalter. Selv om vi er flyttet til et helt nyt hovedkvarter på kajkanten i Aarhus, så fik vi vores grundlæggende sjæl med i flyttebilerne – og den sidder fortsat i væggene:

Vi er et mediehus, hvis fundamentale vare er at være til at stole på.

Vi skal være grundige og ordentlige. Og det er mindst lige så afgørende vigtigt nu, som det altid har været. Malstrømmen af formodet viden og direkte løgne har med de sociale mediers indtog formentlig aldrig været mere udbredt. Der er brug for medier, der skiller nyhederne ad, så skæg og snot kommer i rette proportioner, og så sandheden kommer i sin bedst opnåelige version.

Vi skal hverken fordreje fakta, så de passer til en forudfattet mening, eller puste historier ud af dimension.

Det oprindelige ærinde – at dække hele Danmark – er intakt.

Det samme er vores helt fundamentale indstilling til journalistikken.

Jyllands-Postens rolle er, med faktuel viden og mangfoldig debat, at sætte vores læsere yderligere i stand til at træffe egne beslutninger i samfundslivet såvel som i deres eget.

I lederen – og kun der – kan man dagligt orientere sig om avisens holdning.

Vi er et liberalt dagblad. Vi tror på det enkelte menneskes ret, evne til og ansvar for at gebærde sig i verden – under skyldig hensyntagen til sin nabo og til dem, der har vanskeligheder. Vi er tilhængere af et velfærdssamfund, men vi tillader os at stille spørgsmålstegn ved, hvor langt ind i privatlivet samfundets indblanding skal række. Til gengæld forbeholder vi os også retten til at tænke og mene frit og udogmatisk, efterhånden som verdens udfordringer ændrer sig.

Vi er ikke nogens »mundstykke«, som en tidligere chefredaktør udtrykte det, da avisen fyldte 100 år i 1971.

Vores læsere er indimellem uenige i konkrete synspunkter. Det er herligt. Det er i krydsfeltet mellem holdningsmæssig uenighed og dokumenteret fakta, at udvikling sker. Derfor er vores debatunivers et sted for meninger af alle slags. Vi og vores læsere vil ikke være en menighed, der stivner i egen uoplyst overbevisning. Vi vil – frit – bekræftes og provokeres i vores verdensbilleder.

I de 150 år har det ikke skortet på skelsættende begivenheder. Socialdemokratiet og Danske Bank fødtes samme år som vi. Det var 22 år efter afskaffelsen af enevælden og vedtagelsen af den danske grundlov – og seks år efter det officielle forbud mod slaveri i USA.

Siden skulle vi kende til den industrielle revolution, to verdenskrige, en russisk revolution, kvinders stemmeret, bilens udbredelse, Vietnamkrigen, fri abort, etableringen af EF (senere EU), faste broforbindelser på tværs af Danmark, etableringen og opløsningen af Jerntæppet i Europa, krigen på Balkan og krigen mod international terror for blot at nævne nogle af de begivenheder, som forgængerne på Jyllands-Posten har skullet sikre redelig dækning af undervejs. Ud over de store nationale og internationale dagsordener skal et medie som Jyllands-Posten også sætte egne spor. Som vi f.eks. gjorde det, da vi afslørede den mangelfulde cancerbehandling af kvinder på adskillige danske sygehuse, der sidste år – endnu en gang – indbragte os Cavlingprisen. Eller da vi afslørede, at det ikke var på sundhedsmyndighedernes anbefaling, da regeringen lukkede Danmark den 11. marts sidste år. Eller da Frank Jensen måtte trække sig fra sin post som overborgmester i København efter at have krænket kvinder over flere årtier. Eller den massive dækning af dansk erhvervsliv, som har været et adelsmærke for Jyllands-Posten i de seneste 50 år. Eller når Danmarks største forfattere får os til at tænke i JP Bøger.

Det er et kolossalt privilegium at være i min branche.

Hver dag beskæftiger vi os med ting, der nærmest per definition bør være interessante. Ellers burde de ikke havne i vores medier. Men det største privilegium er selvsagt, at der er nogen ”på den anden side”. At nogle læser med.

Via dette link kan du møde en af dem, der har læst med rigtig, rigtig længe.

Henning Husted, 97 år og fra Ølgod, starter hver eneste dag med at læse Jyllands-Postens historier. Det har han gjort i mere end 75 år.

Her fortæller han os sin historie. Større fødselsdagsgave kunne vi ikke ønske os.

Tak, Henning Husted, og tak til alle andre læsere, nye som gamle, for tilliden.

Vi ved, at den skal man gøre sig fortjent til. Hver dag.

Bedste hilsner

Jacob Nybroe

ansvarshavende chefredaktør