Branchekender: Coop365-koncept skal skærpes, hvis omsætningsmål skal nås
Discountmarkedet har en central plads i Coops nye strategi, og der er både høje omsætningsmål og butiksåbninger på tapetet. "Man kan ikke lave den her øvelse, uden også at tage markedsandele fra supermarkederne," siger branchekender.
Der var discount på menuen, da dagligvarekoncernen Coop med adm. direktør Kræn Østergaard Nielsen i spidsen onsdag præsenterede koncernens næste treårige strategiperiode.
Her vil Coop sætte markant ind på åbninger af Coops grønne kæde Coop365, der skal gå fra 50 butikker i dag til 300-400 butikker i 2025, imens omsætningen i koncernens discountsegment…

