Skift fra NemID til MitID er største offentlig-private it-projekt til dato
Når NemID erstattes af den mere digitale - og måske sikrere - MitID er det ikke nogen let opgave. Det kommer til at tage tid og kræve tilvænning, lyder det fra Finans Danmark.
Onsdag lød startskuddet for danskernes helt nye ID-app, der skal erstatte NemID - MitID - og fra dags dato er det meningen, at danskerne gradvist skal overføres til den nye app.
Men opgaven er stor, og det kommer til at tage tid, lyder det fra Finans Danmark, bankernes brancheorganisation, i en pressemeddelelse.
»MitID er det største offentlig-private…



