Landbrugstop greb ikke ind trods advarsel om grov krænkelsessag i datterselskab

Da den magtfulde lobbyorganisation Landbrug & Fødevarers formand Søren Søndergaard og topchef Anne Arhnung blev direkte inddraget i sagen om krænkelser i datterselskabet DanBred, blev de også advaret om, at der var flere ofre end de tre kvinder, som stod frem.

»Vi har oplevet – som et minimum – at blive berørt og befamlet af direktøren til trods for, at vi ikke ønskede dette. Nogle af os har oplevet det, der er værre; og en anden tidligere ansat, der ikke ønsker at stå frem, har oplevet det, der er betydeligt værre!,« lød det i et brev fra tre kvinder, som var blevet krænket af direktøren. 

Som beskrevet af Finans klagede 18 DanBred-mellemledere i sommer over seksuelt krænkende adfærd hos topchef Thomas Muurmann Henriksen. 

Bestyrelsen, anført af den tidligere Danish Agro-topchef Christian Junker, besluttede efter en hurtig intern undersøgelse at beholde Muurmann i jobbet, hvilket fik tre krænkede kvinder til at klage direkte til toppen i Landbrug & Fødevarer, der ejer halvdelen af DanBred. Efter Finans’ omtale af sagen har Thomas Muurmann forladt virksomheden, og bestyrelsen er fyret.

Finans kan nu afdække, hvordan den nu afgåede formand Christian Junker efter beslutningen om at beholde Thomas Muurmann Henriksen som adm. direktør indgik en aftale med en fjerde kvinde, som fik 12 måneders løn i en supplerende fratrædelsesgodtgørelse.

Kvinden havde forladt virksomheden halvandet år tidligere efter et forløb med bl.a. seksuel chikane fra direktørens side. De 12 måneders løn svarer ifølge Finans’ oplysninger til mere end 700.000 kr. Det er mere end 10 gange så meget som de 25-50.000 kr., de tre andre ofre for Thomas Muurmanns tilnærmelser oprindeligt fik tilbudt. 

En af kvinderne, Rikke Jessen, er efterfølgende stået frem, mens Finans kender identiteten på de to andre kvinder bag brevet.

I brevet til Landbrug & Fødevarer fra 29. juli advarede de tre kvinder i klare toner topchef Anne Arhnung, formand Søren Søndergaard og hele sektorbestyrelsen for Landbrug & Fødevarer Griseproduktion om, at undersøgelsen af direktørens krænkende adfærd havde været mangelfuld.

»Det sidste og mest alvorlige offer blev udeladt og håndteret, efter undersøgelsens konklusion stod klar,« skrev de tre kvinder, som havde været en del af bestyrelsens undersøgelse. 

Kvinderne påpegede også, at to mellemledere havde oplyst DanBreds formandskab – som dengang bestod af formand Christian Junker, næstformand Ove Thejls og næstformand Jens Jørgen Bigum – om, at »det fjerde offer (og tidligere ansatte) var dybt berørt af situationen og formentlig havde en historie at fortælle, der i styrke langt overgik de andres«.

»Denne viden valgte man at se bort fra, indtil efter undersøgelsens konklusion lå klar. Derefter inviterede man hende til et møde. Dog kun med formanden. Det er uklart, om bestyrelsen er orienteret om dette møde og resultatet af det,« lød det i brevet til bl.a. L&F-topchef Anne Arhnung. 

Det er uvist, hvad kvindernes henvendelse til landbrugsorganisationens top i slutningen af juli igangsatte. Men det står klart, at da Anne Arhnung og formanden for L&F Griseproduktion en uge senere vendte tilbage til kvinderne efter at have undersøgt situationen i DanBred, bakkede de op om bestyrelsesformanden og bestyrelsens håndtering af sagen. I DanBred-bestyrelsen sad Anne Arhnungs næstkommanderende i erhvervsorganisationen, finansdirektør Lars Daugaard. 

At Landbrug & Fødevarer ikke reagerede skarpere på kvindernes advarsel får flere eksperter til at kritisere erhvervsorganisationen for at vende det blinde øje til. 

»Det peger i retning af, at de ikke har lyst til at se det hele,« siger Anette Borchorst, professor i politologisk kønsforskning på Aalborg Universitet og forsker i seksuel chikane. 

»Selvfølgelig skulle man have alle sagerne med. Specielt burde det jo anspore dem, at der står, at der er en sag, der lyder til at være den værste af dem alle sammen. Det her ligner, at man har lukket det ene øje i,« siger Anette Borchorst. 

Bjarke Oxlund, professor med speciale i bl.a. ligestilling og seksualitet på Københavns Universitet, mener, at henvendelsen fra de tre kvinder burde have sat Landbrug & Fødevarer i højeste beredskab.  

»I forlængelse af henvendelsen fra de tre kvinder burde DanBreds bestyrelse og Landbrug & Fødevarer have sat kvindernes oplevelse og arbejdssituation i centrum for håndteringen. Meget tyder imidlertid på, at man har ønsket at nedskalere konflikten og hurtigt ekspedere sagen, så man kunne komme tilbage til en arbejdshverdag uden at rokke båden for meget,« siger Bjarke Oxlund.

Landbrug & Fødevarers formand, Søren Søndergaard, betegner kritikken som ”helt fair”.

»Jeg ville gerne have, at vi havde håndteret dette her meget anderledes. Jeg har tillid til, at der arbejdes seriøst og grundigt med at sikre, at DanBred fremadrettet er en professionel arbejdsplads, hvor eventuelle sager håndteres og problemet bliver undersøgt til bunds,« oplyser Søren Søndergaard i en skriftlig kommentar til Finans. 

Den fjerde krænkede kvinde arbejdede flere år i DanBred, og hun blev ifølge en række kilder udsat for grov seksuel chikane. Øjenvidner beskriver bl.a., at Thomas Muurmann Henriksen jagtede hende gennem flere år. 

Det var ikke kun til fester, at øjenvidnerne oplevede direktøren opføre sig grænseoverskridende over for kvinden. De oplevede bl.a. også, at han på kontoret højlydt kommenterede hendes krop. De beskriver desuden flere episoder, hvor direktøren har gjort seksuelle tilnærmelser til kvinden. Det gælder bl.a. en episode fra Landbrug & Fødevarers Svinekongres i efteråret 2019. 

Grisekongressen – som arrangementet siden er omdøbt til - er årets største faglige begivenhed i dansk griseproduktion, og den strækker sig over to dage med faglige indlæg, netværk med kolleger, årsmøde og fest. 

Efter festen i 2019 oplevede DanBred-medarbejdere, at deres direktør opsøgte kvindens hotelværelse på Hotel Eyde i Herning midt om natten. Ude på gangen stod han og råbte hendes navn, mens han bankede på hendes dør. 

Finans er bekendt med den fjerde krænkede kvindes identitet og har forelagt hende oplysningerne om forløbet, men hun ønsker ikke at medvirke i denne artikel. 

I slutningen af 2019 sygemeldte kvinden sig, og i 2020 ophørte hun med at arbejde i virksomheden. 

Dermed var sagen i første omgang lukket. Men i forbindelse med, at DanBreds bestyrelse denne sommer undersøgte beskyldningerne om årelange krænkelser i virksomheden, blev kvinden og hendes fratrædelse genbesøgt. 

I første omgang gennemførte DanBreds bestyrelse interviews med tre kvinder, der havde følt ubehag ved direktørens adfærd ved personalefester, repræsentanter fra gruppen af mellemledere og ledergruppen. Konklusionen blev, at der var grundlag for ”alvorlig kritik” af direktørens adfærd, og både direktør og bestyrelse undskyldte uforbeholdent over for kvinderne. Men Thomas Muurmann blev siddende i jobbet. 

»Da der er tale om en adfærd fra Thomas’ side, der er afgrænset til alene at finde sted ved DanBreds personalefester, og da Thomas har forstået og erkendt, at han har handlet forkert, har Bestyrelsen vurderet, at det er muligt, at Thomas fortsætter som direktør for DanBred. Beslutningen er alene begrundet i en samlet vurdering af, hvordan DanBred kan fortsætte den positive udvikling,« lød det i brevet fra bestyrelsens formand, Christian Junker, dateret den 9. juli. 

Fire dage senere, den 13. juli, mødtes den fjerde DanBred-kvinde med Christian Junker og den advokat, der rådgav bestyrelsen i krænkelsessagerne. Det viser et aftaledokument, som Finans har set. 

På mødet blev det aftalt, at kvinden som følge af sine oplevelser i virksomheden skulle have en fratrædelsesgodtgørelse på 12 måneders løn som supplement til den indgåede fratrædelsesaftale. Dette skete bl.a. fordi, Christian Junker ifølge dokumentet anerkendte, at hun ”ikke havde fået en fair og ordentlig behandling”. 

Sagen med den fjerde kvinde blev altså ikke medtaget i bestyrelsens undersøgelse, der var grundlag for beslutningen om at lade direktøren fortsætte i virksomheden.

Ifølge eksperter tyder fratrædelsesaftalen på, at sagen med den fjerde kvinde i DanBred er alvorlig. 

»Hvis man er ude i at tilbyde halve og hele års lønkompensation til den fjerde kvinde, som har set sig nødsaget til at forlade sin stilling, er der jo tale om en alvorlig sag,« siger Bjarke Oxlund fra Københavns Universitet.

Anette Borchorst fra Aalborg Universitet påpeger, at det ofte er i de grove sager, at der indgås forlig. 

»Det er der, hvor arbejdsgiveren hurtigt giver sig, og typisk er erstatningen højere,« siger hun. 

Et forskningsprojekt med 71 civilretlige sager fra 1980’erne og frem til i dag om seksuel chikane, som Anette Borchorst og forskerkollegaen Lise Rolandsen Agustin udgav i 2017, viser, at den gennemsnitlige erstatning for seksuel chikane ligger på 26.000 kr. Siden er erstatningsniveauet steget, men det ligger fortsat milevidt fra de over 700.000 kr., den fjerde DanBred-kvinde har fået. 

Landbrug & Fødevarer bekræfter at der er en sag med en fjerde krænket kvinde, hvor der er indgået en aftale. Søren Søndergaard vil dog ikke kommentere den konkrete sag.

»Aftalen blev indgået af den daværende bestyrelsesformand i DanBred. Hos L&F var vi ikke inddraget i dialogen med den pågældende kvinde og beslutningen om at lave en aftale,« siger Søren Søndergaard, som henviser til, at der hele tiden kommer nye oplysninger i sagen.

»Jeg synes ikke, det er ordentligt af mig at gå i detaljer med indholdet. Det ændrer ikke på, at vi har begået fejl. Vi har hverken ageret ordentligt eller rettidigt som hovedejer af DanBred, siden vi blev bekendt med de første sager i sommer. Vi skulle have gjort mere, tidligere. Også i forhold til DanBreds tidligere adm. direktør,« oplyser Søren Søndergaard.

Anette Borchorst mener, at forholdene i DanBred kalder på, at man graver alle sager frem for at få et fuldstændigt billede. 

»Hvis man skal have en løsning, der står mål med, hvad der er sket, er man nødt til at have det hele billede, og det kunne de sagtens have gjort under hensyntagen til anonymitet,« siger Anette Borchorst, der henviser til, at flere andre chikane-ramte organisationer har gennemført advokatundersøgelser. 

DanBreds bestyrelse inddragede en ekstern advokat i undersøgelsen, men de krænkede kvinder har fortalt, at de oplevede ubehagelige spørgsmål under undersøgelsen, bl.a. om de selv var fulde, og om de var klar over, at sagen kunne få skrappe konsekvenser for Thomas Muurmann. 

»Kvinderne oplever, at det var meget ubehageligt. Der blev stillet nogle ubehagelige spørgsmål, og det er ikke en uvildig part, der gør det,« siger Anette Borchorst. 

»Håndteringen har signaleret, at det mest handlede om at beskytte direktøren,« siger Anette Borchorst. 

Bjarke Oxlund mener, at Landbrug & Fødevarers reaktion er skudt ved siden af. Når Anne Arhnung og bestyrelsesformand for L&F Griseproduktion Erik Larsen i deres svarbrev beklager, at DanBred ikke har været en attraktiv arbejdsplads, og tilføjer, at der nu vil være fokus på det psykiske arbejdsmiljø, er det »udtryk for en bagatellisering snarere end en korrekt håndtering«, fordi toppen ikke adresserer »de brud på både lov om arbejdsmiljø og de danske ligestillingslove, som kvinderne har været udsat for«, siger Bjarke Oxlund. 

»Hvorvidt en arbejdsplads er attraktiv eller ej handler almindeligvis om indhold i arbejdet, udviklingsmuligheder, lækre kantineordninger og den slags. Det plejer ikke at referere til, om man skal finde sig i grænseoverskridende handlinger fra den øverste leder. Uønskede berøringer handler i bogstaveligste forstand ikke kun om det psykiske arbejdsmiljø, men også om det fysiske arbejdsmiljø,« siger Bjarke Oxlund. 

Søren Søndergaard beklager, at Landbrug & Fødevarer ikke gjorde mere noget før, men han lægger ikke op til en større undersøgelse af sagen i hverken DanBred eller Landbrug & Fødevarer. Til gengæld gentager Søren Søndergaard sin opfordring til, at krænkede kommer til ham eller andre i erhvervsorganisationen:

»Jeg kan igen kun opfordre til, at man rækker ud, hvis man har været udsat for noget,« siger han.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Thomas Muurmann Henriksen eller Christian Junker.