Erhverv

Female Invest har hentet 30 mio. kr. efter Silicon Valley-eventyr

Iværksætterne bag selskabet Female Invest har hentet stort millionbeløb fra flere kendte investorer. Investeringen skal bruges på yderligere vækst og en ny handelsplatform.

Artiklens øverste billede
Female Invest er et investeringsnetværk for kvinder, som er stiftet af Anna-Sophie Hartvigsen, Camilla Falkenberg og Emma Bitz. Arkivfoto: Gregers Tycho

De danske iværksættere Camilla Falkenberg, Emma Bitz og Anna-Sophie Hartvigsen, som står bag selskabet Female Invest, har lukket en ny investeringsrunde.

Det sker, efter stifterne tidligere i år blev udvalgt blandt 16.000 virksomheder til at være en del af det anerkendte accelerator-program Y Combinator i Silicon Valley.

»Det har været tre måneders intens forløb med sparring fra nogle af verdens mest anerkendte iværksættere. Bl.a. en af medstifterne bag Twitter og en af dem fra Twitch. Det er virkelig en blåstempling af vores virksomhed, at vi har fået lov at være med, og det har været med til at tage virksomheden til et helt nyt niveau,« siger Camilla Falkenberg.

Fra start har et af målene med Y Combinator været at få tilført flere penge.

Udover de 125.000 dollars, som Female Invest har fået for 7 pct. af virksomheden som en del af accelerator-programmet, har Camilla Falkenberg, Emma Bitz og Anna-Sophie Hartvigsen i oktober hentet yderligere 4,5 mio. dollars, svarende til 30 mio. kr.

Pengene kommer fra selskabets nuværende investorer, der bl.a. tæller danske Mia Wagner, Jeppe Christiansen fra Maj Invest og tidligere direktør i Saxo Bank Shailendra Patel. Men også udenlandske venturekapitalfonde har kastet penge efter Female Invest.

Emma Due Bitz sammen med partnerne Anna-Sophie Hartvigsen (th.) og Camilla Falkenberg (tv.) Foto: Rune Lundø

Præcis hvor meget de danske investorer har investeret, ønsker Camilla Falkenberg, Emma Bitz og Anna-Sophie Hartvigsen ikke at oplyse.

Det er heller ikke muligt at se i cvr-registeret, da Female Invest i forbindelse med Y Combinator-forløbet er kommet på udenlandske hænder.

»Det er standard, at alle virksomheder, der går gennem Y Combinator, efterfølgende skal være ejet gennem USA. Det har ingen indflydelse på driften, og alle er fortsat ansat gennem det danske system. Ligesom vores omsætning fortsat også er her,« siger Anna-Sophie Hartvigsen, der ikke er afvisende overfor, at Female Invest på sigt igen skal være et dansk selskab.

Female Invest blev stiftet i 2019 og er siden vokset markant. I dag har selskabet 20.000 betalende medlemmer i 67 forskellige lande.

»Det er virkelig spændende og fedt at bygge et produkt, som brugerne gerne vil have. Vi mærker, at vi gør en forskel, og missionen om at skabe finansiel lighed fortsætter. Det er grunden til, at vi eksisterer, og jo flere penge, vi har, jo flere midler har vi også til at skabe et bedre produkt, som kan hjælpe endnu flere kvinder,« siger Camilla Falkenberg.

Selskabets seneste investering skal bruges til at få Female Invest til at vokse yderligere. Bl.a. vil stifterne føje fem nye medarbejdere til de nuværende 15 ansatte, inden året er omme. Samtidig løfter de sløret for »et ekstra forretningsben«, der ligeledes skal sikre yderligere vækst.

»Vi vil gerne integrere en handelsplatform, så kunderne kan købe aktier og fonde direkte gennem os. Vi kan se, at efterspørgslen blandt vores brugere er allerstørst her, og derfor er det et naturligt næste skridt for os,« siger Camilla Falkenberg.

Stifterne ønsker på nuværende tidspunkt ikke at oplyse, hvornår de forventer at have platformen klar, så brugerne kan investere direkte gennem Female Invest.

Selskabet havde i 2020 et underskud på 268.000 kr. Det oplyser ikke sin omsætning, men ifølge regnskabet lød bruttofortjenesten på 448.000 kr. mod 23.000 kr. året inden.

Stifterne understreger, at Female Invest i princippet kunne skabe overskud, hvis de droppede udvikling. Det er dog ikke målet, og derfor er det også planlagt, at selskabet taber penge på bundlinjen.

»Det er en meget dansk ting at fokusere på, hvornår virksomheder tjener penge. Men alle startups, som vækster hurtigt, gør det ved at hente kapital udefra og bruger det til at vækste. Samtidig vokser omsætningen voldsomt, og det oplever vi også, men formålet er ikke at blive profitable indenfor de første år,« siger Anna-Sophie Hartvigsen.

På sigt ønsker Female Invest at hente flere penge for på den måde at kunne skalere i andre lande og udvide konceptet yderligere.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.