Erhverv

Landsretten skærper straffene til Britta Nielsens børn

Østre Landsret skærper straffen til svindeldømte Britta Nielsens tre børn med et halvt år til hver.

Britta Nielsens tre voksne børn idømmes mellem to og fire års fængsel i Østre Landsret. Arkivfoto: Jens Dresling

Svindeldømte Britta Nielsens tre voksne børn idømmes mellem to og fire års ubetinget fængsel i Østre Landsret for at have fået del i millioner fra svindlen.

Samina Hayat er idømt fire års fængsel. Jimmy Hayat får tre års fængsel, mens Jamilla Hayat får den mildeste straf på to års fængsel.

Dermed idømmer landsretten de tre børn hver et halvt år mere, end de fik i byretten.

Britta Nielsen svindlede sig igennem en årrække til 117 millioner kroner i Socialstyrelsen. Cirka 51 millioner kroner gik til hendes børn, døtrene 37-årige Jamilla Hayat og 34-årige Samina Hayat og sønnen 41-årige Jimmy Hayat.

Retten i Glostrup idømte i juli sidste år de tre børn fængselsstraffe for groft hæleri.

Den fandt det bevist, at børnene måtte have indset, at det var sandsynligt, at værdierne stammede fra et kriminelt forhold, og havde accepteret det.

Børnene har forklaret, at de troede, pengene blandt andet kom fra den arv, som faren efterlod ved sin død i 2005. Den arv var dog kun på 290.000 kroner.

Den forklaring godtog byretten ikke, og det gør landsretten heller ikke, siger retsformand Julie Arnht Jørgensen, da hun læser dommen op.

Ingen af børnene var mødt op i retten. De har nægtet sig skyldige.

Landsretten mener, at børnene har haft det ”fornødne forsæt” - i hvert fald et ”indvilgelsesforsæt”.

Det skyldes blandt andet omfanget af bedrageriet og de penge, som børnene har fået del i.

Desuden har landsretten lagt vægt på sagens grovhed, den lange gerningsperiode samt den personlige vinding, som de hver især har opnået - direkte eller indirekte - ved svindlen. Det er det, der har medført skærpede straffe, siger retsformanden.

Millionerne, der blev overført fra Britta Nielsen til de tre børn, gik til alt fra værdifulde heste og dyre biler til grunde i Sydafrika.

Efter domsafsigelsen siger anklageren, at landsretten har lagt sig op af den begrundelse, som anklagemyndigheden har gjort gældende.

Det betyder, at børnene må have indset risikoen for, at pengene kom fra noget strafbart - og at de også har accepteret, at det forholdt sig sådan, siger anklageren.

For anklagemyndigheden slutter sagen her. Men Jan Schneider, der er forsvarer for Jimmy Hayat, siger, at de nu vil undersøge, om der er grundlag for at tage sagen videre til Højesteret.

Det kan der være grundlag for, fordi sagen er den første af sin slags, og fordi den rummer nogle principielle spørgsmål.

- Det har hele tiden været opfattelsen både hos os og anklagemyndigheden, at børnene ikke har vidst, at de her penge stammede fra kriminalitet. Det er jo også det, landsretten har lagt til grund - at de ikke har haft nogen positiv viden om, at det har forholdt sig sådan.

- Det gør det selvfølgelig til en vanskelig afvejning, om de så skal dømmes og det kan være relevant at kigge på, om det skal i Højesteret, siger forsvareren.

Læs også