Erhverv

Eksportstop kan udløse ny fødevarekrise

Rusland, som er blandt verdens største eksportører af gødning, kan blive det næste land, der lukker for eksport. De protektionistiske tiltag skubber verden tættere på en ny fødevarekrise, lyder advarslen.

Verden kommer til at mangle kunstgødning i 2022. Flere store eksportnationer stempler ud af verdensmarkedet, og i Europa har industrien lukket en stribe fabrikker. Hvis energipriserne forbliver høje de kommende måneder, kan lukningerne blive permanente, advarer industrien. Foto: Colourbox.

Rusland kan blive det næste land, der lukker for eksport af kunstgødning og dermed forstærker panikken på verdensmarkedet.

Her er prisen på gødning mangedoblet på kort tid. En stribe fabrikker er lukket, og der er frygt for, at mangel på kunstgødning kan udløse en fødevarekrise i 2022.

Ifølge Reuters har Ruslands præsident Putin i onsdags advaret om, at de stigende priser på kunstgødning kan få fødevarepriserne i Rusland til at stige yderligere. Det er problematisk i en situation, hvor inflationen i landet allerede nærmer sig 8 pct.

Putin har derfor beordret sin regering til at komme med tiltag, som skal beskytte den lokale landbrugsproduktion og dermed holde fødevarepriserne nede.

»Når man kender Rusland, så lyder det rigtig meget som optakten til eksportafgifter på kunstgødning eller måske ligefrem et decideret eksportstop,« vurderer markedsanalytiker Palle Jakobsen, Agrocom.

Rusland har allerede indført eksportafgifter på hvede, hvilket holder fødevarepriserne nede i de russiske butikker, men også reducerer de russiske landmænds indtægter.

»Når man holder landbrugets indtægter nede, må man også reagere, hvis deres omkostninger pludselig stiger eksplosivt. Det kan man gøre ved at presse prisen på gødning ned via et eksportstop. Vi så det også under fødevarekrisen i 2007-2008: Når tingene spidser til, indfører en række lande protektionistiske tiltag for at sikre deres egne forsyninger. De tiltag får priserne på verdensmarkedet til at stige yderligere, og taberne bliver også denne gang verdens fattigste,« vurderer Palle Jakobsen.

Han påpeger, at priserne på kunstgødning nu er så høje, at lande som Indien og Bangladesh ikke længere kan være med på verdensmarkedet. Reduceret brug af kunstgødning ventes at medføre en lavere global høst og højere fødevarepriser i 2022.

»For danske forbrugere kan det være generende, at brødet stiger i pris, men i andre verdensdele kan det være et spørgsmål om liv eller død,« påpeger Palle Jakobsen.

De stigende priser på kunstgødning blev i første omgang udløst af eksplosive prisstigninger på naturgas og kul, som er de primære energikilder i verdens produktion af gødning.

I Europa er naturgasprisen steget så voldsomt, at store producenter som Yara har reduceret produktionskapaciteten 40 pct. Naturgas tegner sig for 80 pct. af de variable omkostninger, og naturgas er nu så dyrt, at prisen på den færdige gødning når op i luftlag, hvor det er vanskeligt at sælge varen.

Kina, som normalt er verdens størst eksportør af gødning, mangler også energi og har for nylig indført restriktioner, som reducerer eller standser eksporten af gødning til verdensmarkedet.

Den reducerede produktion i Europa og Kina forstærker prisstigningerne på gødning, og i branchen frygter man, at en del af gødningsfabrikkerne i Europa lukker permanent.

»Vi har desperat brug for billigere energi – nu! Hvis naturgaspriserne forbliver på det aktuelle ekstreme niveau hele vinteren, er der fare for, at nogle af fabrikkerne aldrig genåbner. Konsekvensen kan også blive, at producenterne vælger at placere nye fabrikker uden for Europa i lande, hvor energipriserne er lavere,« advarer Jacob Bagge Hansen, adm. direktør for brancheorganisationen Fertilizers Europe, der repræsenterer de europæiske gødningsproducenter.

En udflagning af industrien er problematisk, mener Jacob Bagge Hansen.

»50 pct. af vores fødevareproduktion sker på basis af produkter, der har fået tilført kunstgødning. Derfor er det af strategisk betydning, at vi har en gødningsindustri i Europa,« mener Jacob Bagge Hansen.

Han understreger, at den produktion, der går tabt nu – mens fabrikkerne ligger stille – ikke kan indhentes. Derfor kommer der til at mangle gødning til foråret.

»Og konsekvensen af det bliver alt andet lige lavere produktion og højere fødevarepriser.«

Gødningsindustrien er på vej mod en omstilling, hvor man kan producere CO2-neutral kunstgødning i en såkaldt elektrolyse-proces på basis af vindenergi. Processen kræver imidlertid mere energi end den nuværende på basis af naturgas, og der bliver tale om en gradvis omstilling over mange år, understreger Jacob Bagge Hansen.

»De kommende mange år vil vores produktion være afhængig af gas. I år har vi set et skræmmende eksempel på, hvad der sker, hvis man har en sommer, hvor der produceres for lidt vindenergi og derefter kompensere ved at bruge af gaslagrene, men glemmer at fylde dem op igen. Jo mere fornybar energi, man får ind i energiforsyningen, desto vigtigere er det at have en backup i form af store gaslagre,« siger Jacob Bagge Hansen.

Læs også