Erhverv

Mia Wagner er købt ud af Decofarver kendt fra "Løvens Hule"

Serieinvestorerne Jan Lehrmann og Jacob Risgaard har købt Mia Wagner ud af onlinevirksomheden Decofarver, som "løverne" sammen investerede 2,7 mio. kr. i.

Artiklens øverste billede
Mia Wagner er ikke længere en del af Decofarvers bestyrelse og ejerkreds. Det sker, efter Jan Lehrmann, Jacob Risgaard og Jesper Christisen har købt hendes ejerandel. Foto: PR

Der var jubel over hele linjen, da onlinevirksomheden Decofarver i begyndelsen af året landede den hidtil næststørste investering i DR-programmet ”Løvens Hule”.

Med ombord fik selskabet investorerne Mia Wagner, Jan Lehrmann og Jacob Risgaard, der efter en større budrunde hver kastede 900.000 kr. efter selskabet. Det gjorde handlen til den næststørste i programmet.

Men nu - ikke en gang et år efter - er serieinvestor Mia Wagner ude af Decofarver. Og måske mere bemærkelsesværdigt er det, at det er ”Løvens Hule”-kollegaerne, der har købt hende ud.

Ifølge Jesper Laursen, medstifter af Decofarver, har Lehrmann og Risgaard hver købt 4 pct. af Mia Wagners ejerandel, mens medejer Jesper Christensen har sat sig på de resterende 2 pct.

»Vi har haft et godt og stærkt samarbejde med Mia Wagner, men vi ser det også som et stort skulderklap, at Jan Lehrmann og Jacob Risgaard har ønsket at øge deres ejerandel, fordi de ser en god forretning i Decofarver. Alle parter synes, at det var sådan, det skulle være, og derfor har vi ændret i ejerandelene,« siger Jesper Laursen.

Decofarver blev stiftet i 2013 og har sat sig for at ændre måden, forbrugerne køber maling på. Det sker bl.a. gennem onlinesalg, der siden etableringen har fået selskabet til at vokse med raketfart.

Mia Wagner erkender da også, at det er en interessant forretning, hun forlader.

»DecoFarver er en sindssygt god og spændende forretning, og det giver rigtig god mening at styrke ejerandelene - derfor har Jan Lehrmann og Jacob Risgaard givet os et tilbud, vi ikke kunne afslå. Vi glæder os til at følge DecoFarvers udvikling,« skriver hun i et skriftligt svar.

Investoren ønsker ikke at oplyse prisen for handlen og har ikke yderligere kommentarer. Ifølge CVR-registeret blev Mia Wagner en del af Decofarver i december 2020, da Nordic Female Founders overtog 10 pct. af virksomheden, mens hun i maj i år blev en del af selskabets bestyrelse.

Ifølge CVR-registeret er hun officielt udtrådt af Decofarvers ejerkreds og bestyrelse i oktober i år.

Heller ikke stifterne eller den nuværende ejerkreds ønsker at oplyse prisen for handlen.

»Decofarver er en fantastisk forretning, og vi har alle tre ”løver” gjort en god investering og flyttet selskabet langt i samarbejde med stifterne. Vores ejerandel var forholdsvis lille, og både Jacob Risgaard og jeg havde lyst til at øge vores andel. Derfor tilbød vi Nordic Female Founders at købe selskabets andel. Det har de takket ja til og tjent penge på, så alle har smilet,« siger Jan Lehrmann.

Både han og Jacob Risgaard ser stort potentiale i selskabet fremover og understreger, at de med en øget ejerandel kan dedikere endnu mere tid til projektet.

Decofarver omsatte i 2020 for 35 mio. kr. og tjente 1,2 mio. kr. efter skat.

Jesper Laursen forventer, at selskabet i indeværende år fordobler sin omsætning og lander et resultat på niveau eller højere end 2020.

»Selvom 2021 har været et stort investeringsår med bl.a. investering i vores nye lager og hele maskineriet bag Decofarver, så kommer vi ud af 2021 med et overskud og et set-up, som er rustet til vores vores vækstrejse fremover,« siger han.

Decofarver arbejder fortsat på at slå døren ind til markeder udenfor Danmark. Selskabet forventer at indtage den svenske marked i det nye år. Herefter er ambitionen at indtage nye markeder i Norden.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.