Dansk landbrugsgigant høster rekordoverskud

Græsfrøkoncernen DLF kommer flyvende ud af coronakrisen. Det landmandsejede selskab har netop offentliggjort sit regnskab for første kvartal, hvor indtjeningen er fordoblet til 122 mio. kr. – det i særklasse højeste niveau nogensinde.

Også omsætningen har i første kvartal af det forskudte regnskabsår sat rekord med knap 1,7 mia. kr.

»Indtjeningen har været bedre end ventet. Det er gået godt stort set hele vejen rundt i forretningen. Især i Nordamerika har vi fået en stærk start på regnskabsåret,« fortæller Truels Damsgaard, adm. direktør for DLF.

DLF har hele vejen gennem coronakrisen haft ekstraordinær høj indtjening, fordi millioner af hjemsendte forbrugere har brugt mere tid på hus og have. Det har fået salget af frø til plænegræs til at stige eksplosivt, hvilket har trukket priserne med i vejret og løftet indtjeningen hos DLF. Græsfrøkoncernen har i det seneste regnskabsår - 2020/21 - bogført et rekordstort overskud (ebit) på 557 mio. kr.

Efter en lang periode med ekstraordinært stort salg er lagrene af græsfrø nu tømte hos mange kunder. Samtidig har den globale høst af græsfrø været mindre end normalt – blandt andet på grund af tørke i Nordamerika. I Danmark har høsten til gengæld været pænt over middel.

Det efterlader igen DLF i en særdeles favorabel position: Kombinationen af tomme lagre og en lav global høst har presset priserne i vejret, hvilket også gavner DLF – og selskabets andelshavere – der har haft en god høst. De får nu i både pose og sæk: Store mængder og høje priser.

Efter en stribe opkøb har DLF nu en global markedsandel på 30 pct. og store datterselskaber i blandt andet Nordamerika, Sydamerika, New Zealand og Australien. Dermed har DLF alle muligheder for at kanalisere græsfrø ud i de hjørner af verdensmarkedet, hvor priserne er bedst.

»Vores globale tilstedeværelse giver en robusthed. Det er sjældent, at det går godt eller skidt alle steder på en gang. Den kommende tid vil vi flytte flere varer fra Danmark til Nordamerika end normalt,« fortæller Truels Damsgaard.

Han understreger dog, at selskabets indtjening – trods de høje salgspriser – vil være under pres de kommende kvartaler på grund af stigende omkostninger til blandt andet fragt og energi.

DLF har i sit årsregnskab for 2020/21 oplyst, at der i indeværende regnskabsår – 2021/22 – budgetteres med, at driftsindtjeningen vil falde 10 pct. fra det rekordhøje niveau under coronakrisen. Truels Damsgaard oplyser dog, at den flyvende start på det nye regnskabsår, kan betyde, at der kommer en opjustering.

»Nu er der kun gået et kvartal, men det er gået bedre end ventet, og det kommer jo ikke dårligt tilbage. Vi er ikke klar til at opjustere officielt, men jeg tror da, der er gode muligheder for, at regnskabsåret ender bedre, end vi havde budgetteret med.«

Ifølge Truels Damsgaard er efterspørgslen efter græsfrø nu ved at falde til mere normale niveauer.

»Men vores forventning er, at efterspørgslen vil falde til et leje, der ligger en tak over niveauet fra før coronakrisen. Vurderingen er, at flere forbrugere er blevet mere interesserede i at holde haven fin og grøn,« siger Truels Damsgaard.

Afhængig af udviklingen i markederne justerer DLF årligt de arealer, selskabets andelshavere dyrker græsfrø på. Til høsten 2022 øger DLF’s andelshavere arealet med 10.000 hektar til 81.000 hektar, hvilket er ny rekord. Beslutningen om at udvide arealet skyldes, at de globale lagre af græsfrø er små efter den seneste tids ekstraordinært store efterspørgsel.

Den seneste tids voldsomme stigning i omkostningerne gør det vanskeligt for DLF at fastsætte salgspriser ret langt frem i tiden. Selskabet navigerer forbi de udfordringer ved at aftale langsigtet salg af en given mængde, mens prisen først aftales endeligt med kunden, når leveringen nærmer sig.

Manglen på arbejdskraft får DLF til at overveje investeringer i automatisering på selskabets anlæg i blandt andet USA.

»I lande som USA, Canada og Storbritannien er det nu blevet vanskeligere og dyrere at få timelønnet arbejdskraft. Det betyder, at det nu giver mening at investere i automatisering, hvilket vi for længst har gjort i Danmark,« fortæller Truels Damsgaard.