Erhverv

Medie: René Rechtman er ved at sælge børne-tv-selskab for 19 mia. kr.

På tre år har danske René Rechtman bygget Moonbug Entertainment op til en global gigant inden for børne-tv. Nu er selskabet ved at blive solgt for 19 mia. kr. – men overvejer også at blive børsnoteret.

Artiklens øverste billede
René Rechtman har tidligere stået bag annonceplatformen Tradedoubler - tilbage i internettets barndom - og videoselskabet GoViral. Undervejs har han tjent gode penge på sine iværksætterevner, men nu er han på vej til den helt store gevinst. Foto: Brian Karmark

Børn kan slubre mange timers tv-underholdning i sig på en dag – og det er der penge i.

Den tanke fik i 2018 den danske iværksætter René Rechtman til at droppe sit prestigefyldte direktørjob hos Disney i USA og starte Moonbug Entertainment. Nu – blot tre år senere – er han ved at sælge det for omkring 19 mia. kr. Det rapporterer Wall Street Journal, som har talt med kilder tæt på salgsprocessen.

Moonbug Entertainment har opkøbt en lang række mindre selskaber, der producerer børne-tv, for at gøre det til en strømlinet forretning. I dag er Cocomelon-serien den mest kendte med halvanden milliard afspilninger på Youtube – alene i september måned.

Tilsammen er Moonbugs samling af børneunderholdning så stærk, at flere købere nu har meldt sig på banen. René Rechtman og hans medstifter John Robson har sat prisen til 19 mia. kr., men interessen har også fået dem til at se på en børsnotering af selskabet, der har base i London. Vælger Moonbug at gå på børsen, vil den samlede værdi af selskabet blive endnu højere, skriver Wall Street Journal.

Undervejs har Moonbug rejst 1,8 mia. kr. fra investorer og har dermed næsten tidoblet værdien af de opkøb, Moonbug er skabt af. Konceptet har været at finde populært børne-indhold på for eksempel Youtube, som endnu ikke var blevet ’opdaget’ af de store tv-stationer og medieselskaber. 

Det er ikke nødvendigvis billigt at købe, fordi den slags små selskaber sagtens kan tjene ret gode penge på egen hånd gennem reklamer. Men når de kommer ind under Moonbug, kan der komme turbo på samarbejdsaftalerne og merchandise. Cocomelon kører stadig på Youtube, men skal for eksempel nu også lave indhold til Netflix.

Samtidig er platforme som Netflix villige til at betale godt, for børneunderholdning er det vigtige ’rugbrød’ i den samlede buket af indhold. Det bliver set igen og igen og sørger for, at mor og far ikke opsiger abonnementet, har René Rechtman tidligere fortalt Finans.

Ideen til Moonbug kom til ham, mens han var ansat i Disney som direktør for Disneys digitale indhold – altså en stilling, de fleste i branchen ville sælge deres bedstemor for. Disneys direktør Bob Iger syntes, at det gav god mening, men konceptet passede ikke godt ind i Disney-koncernen. 

Derfor blev René Rechtman iværksætter – igen – efter han tidligere i sin karriere havde ramt rigtigt med selskaber inden for digitale reklamer og digitale medier. Jobbet hos Disney landede han, fordi han var direktør for Maker, der netop arbejdede med Youtube-stjerner, og som Disney endte med at købe. 

Moonbug er på bare tre år blevet en strålende forretning, og i år forventes overskuddet at lande omkring 640 mio. kr. Næste år siger budgetterne, at det bliver fordoblet, i takt med at nyt tv-indhold bliver købt og nye aftaler om distribution og merchandise bliver indgået.

Udover sin karriere i tv-branchen sidder René Rechtman i bestyrelsen for JP/Politikens Hus og The Guardian. Det er hans måde at betale tilbage til samfundet på, har han tidligere fortalt.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

En video fra Cocomelon på Youtube, hvor ’Baby Shark’-sangen er skrevet om til en badesang. Den er siden 2018 blevet afspillet 4,6 milliarder gange.  

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.