Erhverv

39.000 kr. pr. ton: Prisen på smør stiger lodret

Prisen på mejerivarer stiger eksplosivt på verdens råvarebørser. Foreløbig er det dog ikke landmændene, der skummer fløden.

Prisen på smør stiger lodret på råvarebørserne. Et ton smør koster nu knap 40.000 kr. på råvarebørsen i Holland og endnu mere i Tyskland.
 Foto: Casper Dalhoff Foto: Casper Dalhoff

Prisen på smør og andre mejerivarer brager i vejret på råvarebørserne. Markederne er på kogepunktet, fordi produktionen viger, mens efterspørgslen er stærkt stigende.

I Holland er prisen på smør nu for første gang i tre år brudt gennem 5.000 euro og er lige nu 5.220 euro pr. ton svarende til 39.000 kr.

Prisen er dermed steget over 30 pct. på to måneder, og det går endnu hurtigere i andre markeder.

»En af de toneangivende referencepriser er på en detailpakket tysk private-label smør, som 1. november i et hug stiger 40 pct. til knap 6 euro pr. kilo. Også priser på kontrakter, der rækker ind i vintermånederne, er hævet med omkring 40 pct. Det er udtryk for, at det er sælgers marked. Priserne på smør har ikke været så højt oppe siden 2017 og 2018,« fortæller Thomas Carstensen, direktør for råvarehandel hos Arla Foods.

Prisen på smør får lige nu et ekstra løft, fordi forbruget topper i perioden frem mod jul. De fundamentale forhold i markederne taler dog for, at priserne vil forblive på dette høje niveau et godt stykke ind i 2022, vurderer Thomas Carstensen. I 2017 nåede prisen på smør på den hollandske børs helt op på 7.000 euro - 52.000 kr. - pr. ton.

Også prisen på de fleste andre mejeriprodukter er stærkt stigende på råvarebørserne. Således handles mælkepulver i Europa nu på det højeste prisniveau siden 2014. Også prisen på fløde og ost er steget til de højeste niveauer i flere år.

Grundlæggende drives prisstigningerne af to faktorer:

  • Efterspørgslen er stærk og stigende.
  • Leverancerne af råmælk fra landbruget er vigende.

På verdensplan er der løbende en solid vækst i forbruget af mejerivarer. Samtidig er der aktuelt en tendens til, at mange kunder i industrien og detailhandlen opbygger ekstra lagre, fordi man er nervøs for, om de mange problemer i logistikkæderne kan medføre, at leverancer bliver forsinket.

Derudover fortsætter Kina med at importere store mængder fra verdensmarkedet. Lagrene af mejerivarer i Kina er små og faldende, og hos Arla er forventningen, at landet fortsat vil have en stor import og være et lokomotiv, som trækker verdensmarkedet for mejerivarer.

Når efterspørgslen er stærk og priserne stigende, kan det virke ulogisk, at landmændene træder på bremsen i stedet for at skrue op for produktionen og skumme fløden.

»Forklaringen er, at landmændenes omkostninger til foder, energi, gødning mm. stiger endnu hurtigere end deres indtægter fra mælkeafregningen. Det får dem til at skære lidt ned på antallet af køer i stalden og måske spare på det dyre kraftfoder, så produktionen pr. ko falder,« forklarer Thomas Carstensen.

Det er denne kombination af vigende produktion og stigende efterspørgsel, der får markedspriserne til at stige ekstra hurtigt lige nu.

»Men foreløbig må man bare konstatere, at markedspriserne ikke er steget nok til at stimulere produktionen, fordi gevinsten ude hos landmanden er blevet spist op af stigende omkostninger,« påpeger Thomas Carstensen.

Andelsselskabet Arla er ejet af de danske mælkeproducenter, og størstedelen af indtjeningen strømmer løbende direkte gennem selskabet og videre ud til landmændene i form af betaling for deres leverancer af mælk.

Også Arla er ramt af stigende omkostninger, men har dog siden foråret hævet mælkeafregningen til andelshaverne med omkring 30 øre pr. liter. Disse penge når dog ikke ned på bundlinjen på landbrugsbedrifterne, fordi landmændene har stærkt stigende udgifter til blandt andet diesel, el, kraftfoder og kunstgødning.

»Det er bestemt ikke os, der skummer fløden. Stigningen i mælkeafregningen bliver spist op af stigende udgifter. Nogle mælkeproducenter ligger stadig i læ af gamle kontrakter på energi og foder, men i takt med, at omkostningsstigningerne slår igennem, for vi brug for langt højere mælkeafregning for at holde bedrifterne flydende,« siger Kjartan Poulsen, formand i Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter.

Læs også
Top job