Erhverv

Prisportal: Disse varer er steget mest i pris det seneste år

Visse varetyper er steget voldsomt i pris det seneste år, viser data fra Pricerunner. Direktør kalder prisudviklingen på visse varer for »fuldstændig vanvittig«.

Artiklens øverste billede
Martin Skou Heidemann er direktør og ejer af Skou Gruppen, der virkelig kan mærke prisstigningerne på diverse byggematerialer. Foto: Niels Hougaard

Priserne brager op rundtom i samfundet og har ført til den højeste inflation i mange år.

Hidtil har prisstigninger på benzin, elektricitet og fødevarer fyldt meget i medierne. Men faktisk har markante prisstigninger ramt en lang række andre varer.

Det viser et dataudtræk, som prisportalen Pricerunner har lavet for Finans.

Ud af Pricerunners 334 varekategorier er intet steget mere end prisen på træ. Det seneste år er træ blevet 373 pct. dyrere ifølge Pricerunners dataudtræk, som naturligvis ikke dækker hele markedet, men er en god indikator på varers prisudvikling.

Martin Skou Heidemann ejer og driver entreprenørfirmaet Skou Grouppen, som i den grad kan mærke prisstigningerne på især træ.

»Det er fuldstændig vanvittigt, hvad der sker lige nu. Priserne er eksploderet på træ, som vi normalt køber ind for 20 mio. kr. af om året. Nu er det mere end tredoblet i pris siden foråret. Det er et kæmpeproblem for en virksomhed som vores, der primært gør os i tømrerarbejde,« siger han.

Martin Skou Heidemann ved endnu ikke, hvor meget prisstigningerne på træ og andre byggematerialer kommer til at påvirke Skou Gruppens økonomi. Men noget af regningen må Skou Gruppen sende videre til kunderne.

Der er forskellige forklaringer på de stigende træpriser ifølge Skovforeningen. Heriblandt høj byggeaktivitet verden over, men også efterdønninger fra et barkbille-angreb, som ødelagde store skovområder i Canada for år tilbage.

Som det kan ses af Pricerunners opgørelse over varerne med de største prisstigninger det seneste år, er andre byggevarer som pladematerialer til lofte og paneler i toppen af listen. Ligesom døre, fliser og klinker er det.

Helt i toppen af prisstigninger er også elektronik, herunder spil til diverse spilkonsoller, digitalkameraer og grafikkort. Ifølge Pricerunner kan prisstigningerne tilskrives problemer i forsyningskæderne og de flaskehalse, som det har medført.

Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank, kalder tallene fra Pricerunner spændende, da de bekræfter de tendenser, som ses rundt om i samfundet i øjeblikket omkring prisstigninger. Foto: Joachim Ladefoged

Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank, kalder tallene fra Pricerunner for spændende.

»Det bekræfter de tendenser, vi ser lige nu, hvor priserne stiger kraftigt på langt det meste. Nogle steder ekstraordinært meget, men i gennemsnit med betydeligt mere end tidligere,« skriver han i en kommentar til opgørelsen fra Pricerunner, hvor varerne gennemsnitligt er steget med 5 pct. det seneste år.

Sydbanks cheføkonoms mener, at de øjeblikkelige prisstigninger stiller store krav til danskernes lønstigninger, hvis en reallønsfremgang skal bevares.

»I de kommende kvartaler vil højere lønstigninger betyde, at de stigende priser også vil forplante sig til en hel række af serviceydelser. Det betyder også, at stigende priser i overskuelig fremtid vil være et dræn på en ellers solid økonomisk vækst herhjemme,« skriver Søren Kristensen.

Mens prisen på byggematerialer og elektronik er gået i vejret det seneste år, forholder det sig anderledes for varer som træningsmaskiner og kontorartikler, der er faldet med mere end 20 pct. i pris. Ifølge Pricerunner skyldes de varers prisfald genåbningen af samfundet, som har fået danskerne ud af hjemmet.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.