Huscompagniet fastholder forventningerne for året
Typehusselskabet Huscompagniet har klaret sig gennem et udfordrende tredje kvartal med fremgang i både salg og driftsindtjening, og den positive udvikling kommer også investorerne til gode, idet der lanceres et aktietilbagekøbsprogram på 40 mio. kr.
Det fremgår af handelsopdateringen for tredje kvartal, der er landet fredag middag.
Huscompagniets salg steg 2 pct. i tredje kvartal til 1074 mio. kr., mens EBITDA-indtjeningen før særlige poster er steget 5 pct. til 110 mio. kr. svarende til en EBITDA-margin på 10,2 pct., hvilket ses som tilfredsstillende i betragtning af de stigende priser på råvarer.


