Erhverv

Nye investeringer i fodboldappen Tonsser: Flere kendte fodboldnavne blandt investorerne

Store navne fra fodboldbranchen har kastet penge efter den danske app Tonsser. Pengene falder på et tørt sted og skal bruges til at skabe en profitabel virksomhed på sigt, fortæller direktøren.

Artiklens øverste billede
De to stiftere af Tonsser, Peter Holm (tv.) og Simon Hjære (th). De var med til at stifte Tonsser i 2013 sammen med fodboldspilleren Jeppe Curth.

Det har været nogle hårde år for hele fodboldverdenen, og nedlukninger og restriktioner har gjort ondt på den ellers fremadstormende fodboldapp Tonsser.

Men nu skal nye investeringer på i alt 2,5 mio. euro, svarende til knap 19 mio. kr., løfte Tonsser ud af krisen og op på det næste niveau.

Bag de mange millioner står nogle kendte navne fra dansk og international fodbold. Både Casper Stylsvig, der er direktør for omsætningen i den italienske topklub AC Milan og Rasmus Ankersen, der indtil for nylig var bestyrelsesformand i FC Midtjylland og sportschef i Brentford FC har investeret i fodboldappen. Også Yussuf Poulsen og Christian Nørgaard, der begge spiller på det danske landshold, er blandt de nye investorer.

»Vi får kompetencer med fra allerøverste hylde indenfor topfodbold. Først og fremmest tror jeg, det er en tillid til den vision, vi har. Spillere og folk fra fodboldbranchen anerkender, at der er et stort potentiale og behov for at skabe bedre betingelser for unge, ambitiøse fodboldspillere,« siger Peter Holm, der er medejer og adm. direktør i Tonsser.

Kort sagt er Tonssers vision, at give spillere bedre adgang til muligheder ved at ændre måden fodboldklubberne identificerer og rekrutterer nye talenter på. Tonsser-direktøren kalder det wisdom of the crowd, og han mener, der er et stort uudnyttet potentiale, når det gælder unge uopdagede spillere.

»Vi tror ikke på den model, hvor man sender en talentspejder ud for at vurdere en specifik spiller, fordi det er subjektivt og typisk baseret på meget få datapunkter. Vi fokuserer på at motivere personerne omkring spillerne til at levere så meget information som muligt, og så skabe et mere holistisk billede af spillerne sammen med eksempelvis video,« siger Peter Holm.

Netop brugen af data i rekrutteringen af nye spillere er noget Christian Nørgaard kender fra sin klub Brentford FC, der spiller i den bedste engelske liga. Klubben er kendt for at hente nye spillere baseret på data, og det er noget, den danske fodboldspiller ser et stort potentiale i.

»Jeg synes, Tonssers koncept er genialt. Og det er noget, der mangler i fodboldbranchen. Selvom jeg er en af de heldige, som klarede at komme gennem nåleøjet, så har jeg mange venner eller bekendte, som ikke gjorde. Hvis eksponeringen var lidt bedre, så tror jeg, at endnu flere ville være gået efter drømmen,« siger Christian Nørgaard.

Tonsser har sit eget fodboldhold, Tonsser United, hvor alle spillere er udvalgt på baggrund af data fra appen. Foto: Tonsser

Tonssers årsregnskab for 2020 viste et underskud på over 18 mio. kr. og den nye kapital har været helt nødvendig for virksomhedens vækst, fortæller Peter Holm.

Lokale og nationale coronarestriktioner har begrænset store dele af den europæiske ungdomsfodbold, og det har sat en stopper for væksten i den danske virksomhed. I 2019 rundede Tonsser 1 mio. brugere og i dag er det tal 1,3 mio.

»Vi har været igennem en barsk periode, hvor vi som mange andre måtte krybe lidt ind i skjoldet og i stedet bruge tid på produktudvikling. Vi er en app, der er baseret på, at der er fodboldkampe, og at spillerne kan registrere deres præstationer og deltage i virkelige fodboldbegivenheder. Og det har der nærmest ikke været i halvandet år,« siger Peter Holm.

Nu er strategien, at et land ad gangen skal skabe overskud. Frankrig er det land med flest brugere, og derfor er landet step nummer et i den strategi. Ifølge medejeren er det realistisk, at det sker indenfor det næste år.

Tonsser blev stiftet i 2013 af den danske fodboldspiller Jeppe Curth samt Peter Holm og Simon Hjære, der i dag står i spidsen for virksomheden. Jeppe Curth ejer stadig en mindre del af selskabet.

Som noget nyt har Tonsser lanceret sit eget fodboldhold, Tonsser United. Det er et ungdomshold med spillere, der bliver udvalgt baseret på data fra appen. Holdet deltager i turneringer og har vundet over flere store klubbers ungdomshold. For at få adgang til Tonsser United skal brugeren have et betalingsabonnement til appen, der indtil videre kun er tilgængeligt i Frankrig.

I dag har Tonsser 20 ansatte, der arbejder fra kontorer i København, Berlin og Paris. Virksomheden angiver ikke sin omsætning, men havde i 2020 en negativ bruttofortjeneste på 1,8 mio. kr.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.