Erhverv

Virksomheder råber på ledige hænder - men podere er der nok af

Mens mange brancher ikke kan få besat alle deres ledige stillinger, har det imidlertid ikke været noget problem for kviktestcentrene på kort tid at ansætte alle de podere, der skal til.

Artiklens øverste billede
Det har ikke været svært at rekruttere nye podere til de genåbnede testcentre. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Det er ikke mange uger siden, at landets kviktestcentre lukkede ned som følge af udfasningen af coronapasset. Samtidig stod tusindvis af podere uden arbejde - men det viste sig at være en kort fornøjelse.

Fra fredag d. 12. november er der igen krav om at vise coronapas ved f.eks. restaurantbesøg eller større arrangementer, og mens ca. 75 pct. af befolkningen allerede er vaccineret og derfor kan fortsætte dagligdagen nærmest upåvirket, må den resterende ikke-vaccinerede del af befolkningen nu igen lade sig teste med enten kviktest eller PCR.

Derfor har de danske udbydere af kviktests - Falck, Carelink og Copenhagen Medical - nu på ny åbnet deres testcentre rundt om i landet.

I en tid, hvor ledigheden er historisk lav, og hvor virksomheder råber på ledige hænder til at besætte de mange stillinger, kunne man imidlertid være bekymret for, at der ikke var nok podere til de genåbnede testcentre.

Men det er ikke tilfældet.

Alle tre virksomheder kan berette om en smertefri rekrutteringsprocess, hvor der allerede nu er ansat det mandskab, der skal til.

»Vi har dem, vi skal bruge indtil videre. Da vi lukkede testcentrene ned, sendte vi en formular rundt til alle tidligere podere, hvor de kunne angive, om de ville kontaktes igen, såfremt det blev nødvendigt. Og det tilkendegav mange, så dem har vi nu taget fat i,« forklarer Trine Baadsgaard, kommunikationschef hos Copenhagen Medical.

Den fremgangsmåde har også både Falck og Carelink benyttet sig af, og også her har det været nemt at få fat i de gamle podere.

»Vi oplevede en stor interesse fra vores tidligere podemedarbejdere, så vi har indtil videre kunne rekruttere til det niveau, vi aktuelt har brug for blandt denne gruppe af medarbejdere.«

Og selvom ingen af virksomhederne endnu har afvist ansøgere, så regner de alligevel med at kunne få den nødvendige arbejdskraft, såfremt testkapacitet skal øges i fremtiden.

»Man kan jo kun gisne om, hvad fremtiden byder på, men indtil videre er vi godt dækket ind,« siger Jørgen Mieritz, adm. direktør ved Falck Danmark, og tilføjer:

»Vi har desuden fortsat en god dialog med tidligere podere, og vi forventer, at vi uden problemer kan opskalere testkapaciteten, hvis der bliver behov for det.«

Om lønnen har noget at skulle have sagt i forhold til den store interesse for at vende tilbage til jobbet som poder, er ikke til at sige. Men én ting er sikkert - lønnen er god. Og den har ikke ændret sig, lyder det fra alle tre virksomheder.

En poder ansat hos de private kviktestcentre tjener 170 kr. i timen plus et funktionstillæg på 70 kr., hvilket giver en timeløn på 240 kr.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.