Erhverv
BREAKING

Nyhed: En »one time experience« lakker mod enden for coronakrisens købmænd. Nyhed: Danske aktier i bunden over verdens bedste aktiemarkeder lige nu. Nyhed: Europa går ikke i stå, hvis Putin lukker for gassen.

Tidligere direktør køber konkursramte Sliders med Power-topchef

Få dage efter burgerkæden Sliders blev erklæret konkurs har den tidligere direktør, Christian Boysen, og hans far, Power-direktør Jesper Boysen, besluttet sig for at geninvestere kæden.

Jesper Boysen er tidligere chef for Elgiganten i Danmark, men står nu i spidsen for den konkurrerende Power-kæde. Arkivfoto.

Det er ikke mange dage siden, at burgerkæden Sliders gik konkurs efter et hårdt coronaår.

Men den tidligere adm. direktør i Sliders, Christian Boysen, og han far, Jesper Boysen, tror stadig på konceptet, og far og søn har derfor netop underskrevet en ny købskontrakt på kæden.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

»Jeg har valgt at geninvestere i Sliders, fordi jeg er sikker på, at der stadig er en lys fremtid for det stærke brand, som Sliders har udviklet sig til at være. Jeg vil ikke afvise, at flere investorer på et senere tidspunkt træder ind i virksomheden, men indtil videre er vi to,« siger Jesper Boysen, der desuden også er adm. direktør i kæden Power.

Fra 2014 og frem til konkursen har Sliders været ejet ligeligt af fem personer, herunder tidligere Lukas Graham-bassist, Magnus Larsson og Christian og Jesper Boysen.

Planen er, at Christian Boysen skal fortsætte som adm. direktør.

»Jeg er virkelig lettet. Det må jeg sige. Siden starten i Sliders har vi bare bygget på og bygget på, og Sliders er i dag et superstærkt brand, der skiller sig ud på et ellers meget konkurrencepræget marked. Nu er al vores fokus rettet imod at få virksomheden tilbage på rette spor – og at få lidt ro på i forhold til medarbejderne,« siger han i meddelelsen.

Hverken investorer eller kurator ønsker imidlertid at oplyse købssummen.

Sliders kom ud af regnskabsåret 2019 med et overskud på små 142.000 kr., og allerede dengang gjorde selskabet opmærksom på, at driften og likviditeten havde været under pres efter coronapandemien brød ud.

I 2020 blev kæden sendt til tælling med et underskud på ca. 874.000 kr.

Sliders-restauranterne blev etableret i 2014, og ud over at servere mad på de to adresser København, sælger restaurantvirksomheden også takeaway og tilbyder catering.

Læs også
Top job