Novo-ejer slår alarm: »Hvis der ikke sker noget, bliver det klodens næststørste dræber«

Mens coronaens både tredje og fjerde bølger som en tsunami skyller ind over verden, rejser Mads Krogsgaard Thomsen nu endnu et rødt flag.

Og ikke bare et hvilket som helst rødt flag.

Bliver der ikke gjort noget nu, risikerer verden på sigt at stå over for millioner af dødsfald som følge af antibiotika-resistens. Dødsfald, som kunne være forhindret.

»Hvis der ikke sker noget, bliver det klodens næststørste dræber efter hjerte-kar-sygdomme,« siger Mads Krogsgaard Thomsen, adm. direktør i Novo Nordisk Fonden, den stenrige ejer bag bl.a. medicinalselskabet Novo Nordisk.

I dag dør omkring 750.000 mennesker hvert år, fordi de ikke responderer på de antibiotika, man behandler dem med. De dør ganske enkelt, fordi de bliver ramt af en multiresistent infektion.

»Det lyder jo ikke af ret meget, når corona har slået fire millioner mennesker ihjel. Sandheden er desværre bare, at hvis der ikke sker noget, vil der i 2050 være 10 mio. årlige dødsfald som følge af manglende ny antibiotika. Det er dobbelt så mange, som i dag dør af diabetes, og det er flere, end der i dag dør af kræft,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Udfordringen ligger ikke mindst i, at de nye antibiotika i dag kun må bruges til patienter, som er multiresistente.

Det betyder, at et firma, der har udviklet et helt nyt antibiotikum, måske kun sælger det til nogle få tusinde patienter om året.

»Det er et stort problem i dag, men det bliver et gigantisk problem i fremtiden, hvis der ikke gøres noget,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Den gennemsnitlige årlige omsætning for nye antibiotika er i dag på ca. 300 mio. kr., men det koster i gennemsnit omkring 10 mia. kr. at udvikle et nyt. Det betyder ifølge Mads Krogsgaard Thomsen, at man i patentets løbetid kan nå en omsætning på 4-5 mia. kr.

»Det giver et tab på 5-6 mia. kr. Det er der jo ingen virksomheder, som har lyst til at investere i,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Hvorfor kan man så ikke tage en meget højere pris?

»Det er der nogen, som har prøvet. Der er bare ikke nogen, som vil købe det til så høj en pris, og rundt om i sundhedssystemerne kan man ikke forstå, hvorfor et antibiotikum skal koste 100.000 kr., når man kan få penicillin for en krone,« siger han.

Antallet af pipeline-projekter verden over med de nye typer antibiotika er i dag stigende, men det er stigende fra et lavt niveau.

»Der findes jo mere end 1.000 pipeline-projekter inden for kræftområdet i industrien, men det er vi jo ikke i nærheden af inden for antibiotika,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

En af udfordringerne er betalingsmodellen, hvor briterne faktisk er kommet op med en form for abonnementsordning.

Her har det britiske sundhedsvæsen, NHS, lavet en aftale med to medicinalselskaber om, at de skal have adgang til de nye antibiotika til hele befolkningen, selvom kun få forventes at skulle bruge det.

Til gengæld betaler de så for et abonnement, der giver ret til at bruge alle disse antibiotika, når der er behov for det – og kun når der er behov for det. På den måde er selskaberne så at sige ikke afhængige af antallet af patienter, som er multiresistente og skal behandles.

»Man kan vel kalde det Netflix-modellen, hvor du for et fast beløb om måneden altid har adgang, hvis du får behov for det,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Novo Nordisk Fonden har, direkte eller indirekte, til dato kastet lige knap 2 mia. kr. efter området.

Det drejer sig om investeringen i begyndelsen af 2018 på 1 mia. kr. til Repair Impact Fund. Og i foråret 2020 kastede en række af verdens førende medicinalselskaber og fonde 1 mia. dollars efter en ny fond, kaldet AMR Action Fund, der også skal bekæmpe antibiotikaresistens. Her bidrog Novo Nordisk Fonden med 330 mio. kr. mens Novo Nordisk lagde 165 mio. kr.

Dertil kommer 506 mio. kr. som Novo Nordisk Fonden har uddelt til 43 forskningsprojekter, der har været i fri konkurrence med alle mulige andre områder.

»Der mangler en villighed til at starte nye projekter. Incitamentet til at bruge de første 100 mio. kr. til forskning er meget begrænset, og derfor er der brug for os og andre, som er villige til at hjælpe dem på vej,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Indtil videre er der investeret i ni selskaber og delt 400 mio. kr. ud af milliarden til Repair Impact Fond. Og det er der behov for.

»Der findes biotekselskaber, som i princippet har sejret sig til døde. De har hver især udviklet et fantastisk nyt antibiotikum, men det er bare næsten aldrig blevet brugt. Så drejer de jo nøglen om efter ganske få år. Det resulterer i, at det pågældende antibiotikum bliver afregistreret og derfra aldrig bliver brugt,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Han mener, man er nødt til at finde en model, hvor aktionærerne kan forvente et rimeligt afkast på en forsknings- og udviklingsindsats.

»Hvorfor skulle de ellers ville investere i et selskab, der måske skal bruge 10 mia. kr. på at nå i mål, når forsknings- og udviklingsinvesteringen ikke betaler sig selv tilbage« spørger han retorisk.

»Det er flere årtier siden, der kom en ny antibiotikaklasse, som blev en succes. Det gjorde den kun, fordi den blev brugt bredere. I dag vil myndighederne ikke bruge noget bredere i befolkningen, fordi lægemidlet så ret hurtigt holder op med at virke,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Hans dommedagsscenarie handler i dag om, hvad der sker, hvis en kødædende bakterie bliver multiresistent og f.eks. spiser sig ind på patienter på de kirurgiske og medicinske afdelinger, og patienterne ikke responderer på antibiotika.

»Det er ikke sket endnu, men hvad med den dag, hvor det sker? Så har du kødædende bakterier, som overfalder os alle sammen og kan skabe mini-epidemier med høj dødelighed,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Det store fokus på netop antibiotika-resistens kan virke lidt skævt, nu hvor oprindelsen egentlig er diabetes.

»Som fond skylder vi samfundet at gøre noget ved både antibiotika-resistens og ved pandemiberedskabet. Hvis vi ikke havde haft mRNA-vaccinerne, havde verden været helt uforberedt på covid-19. Nu har vaccinerne i det mindste gjort et indhug i pandemien, selvom det kun er i de mere velstillede lande,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Han ser en klar parallel til covid-19, fordi Danmark isoleret set ikke er specielt hårdt ramt af antibiotikaresistens. Det skyldes bl.a., at vi over en bred kam er langt dygtigere til ikke at bruge antibiotika i særligt landbruget, end mange andre er.

»Du kan ikke slukke et globalt problem ved bare at isolere dig og kun gøre noget for Danmark og danskerne, fordi der stadig kommer mange andre til Danmark fra hele verden. Hvis du ikke får vaccineret hele verdens befolkning mod covid-19, så det ikke kun er f.eks. 4 pct. af Afrikas samlede befolkning, slipper vi jo aldrig af med det,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Trods den store satsning på antibiotikaresistens, der altså i princippet ligger noget væk fra det oprindelige fokus, skal man ikke forvente, at der kommer stribevis af helt nye satsningsområder de kommende år.

»I dag mener vi ikke, at diabetes kan ses alene, men skal ses som værende i centrum for hjerte-kar- og metaboliske sygdomme. Det består at et kontinuum, der begynder med svær overvægt, som fører til diabetes, og diabetes fører så typisk til hjerte-kar-sygdomme og flere andre følgesygdomme, der samlet er den største dræber i verden og hvert år koster 30 mio. mennesker livet,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Han understreger samtidig, at Novo Nordisk Fonden har været nødt til at tage infektionssygdomme seriøst. Det er det, fonden har gjort med etableringen af AMR.

Det samme kommer til at være tilfældet med det center, fonden arbejder på at etablere omkring infektionssygdomme, vaccinedesign etc.

Det skyldes også, at Danmark på vaccinefronten har nogle klare kompetencer med f.eks. Statens Serum Institut, biotekselskabet Bavarian Nordic, Københavns Universitet etc.

Vaccinecentret, Novo Nordisk Fonden har på vej, har til formål at forebygge, at begyndende epidemier griber om sig.

Hvorfor kunne det ikke lige så godt være f.eks. kræftområdet?

»Det handler om kompetencer og behovet. Der er så mange forsknings- og udviklingsprojekter inden for kræft, og man kan jo næsten læse om en ny tilgang på daglig basis. Der bliver allerede satset enormt, og vores styrke, historik og netværk ligger inden for hjerte-kar-området og det metaboliske område,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Han minder dog i samme ombæring om, at fonden fortsat giver store beløb til mange forskellige ting, der i udgangspunktet ligger helt uden for de strategiske fokusområder.

»Alene sidste år gav vi 2,8 mia. kr. via åbne kald, så det er stadigvæk rigtig mange penge, der bliver givet i fri konkurrence og er med til at styrke forskningen inden for alt fra kræft- og til hjerneområdet. Det er bare ikke en del af strategien med satsningerne på de store områder,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.