Erhverv

Udsigt til et polariseret præsidentvalg i Chile

I søndags var der parlaments- og præsidentvalg i Chile, men det vil kræve en 2. valgrunde at få afgjort, hvem der bliver Chiles næste præsident, da ingen kandidat opnåede 50 pct. af stemmerne. Modsætningerne mellem de to tilbageværende præsidentkandidater er store, så det er et valg, der kan få stor betydning for Chiles udvikling i de kommende år.

Den chilenske præsidentvalgkamps to præsidentkandidater Jose Antonio Kast (TV) og Gabriel Boric (TH). Foto: Martin Bernetti Claudio Reyes/AFP/Ritzau Scanpix

Når chilenerne skal vælge præsident den 19. december 2021, står valget mellem to meget forskellige kandidater. På den ene side står den meget højreorienterede José Antonio Kast på 55 år, som er blevet sammenlignet med Donald Trump i USA og med Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro. Kast ønsker at styrke bekæmpelsen af kriminalitet og illegal indvandring og at reducere størrelsen af staten.

På den anden side står den venstreorienterede Gabriel Boric på blot 35 år, der oprindeligt blev kendt som leder af demonstrationer blandt studerende i 2011, før han blev valgt ind i kongressen. Boric står i spidsen for en koalition af venstrefløjspartier, og han beskriver sit valgprogram som socialdemokratisk. Han vil arbejde for blandt andet et nyt offentligt pensionssystem og en sundhedsreform...

Læs også