Erhverv

Avlerne på Gjøl: »Af alle oplevelser i mit liv er dette den mest traumatiske«

Kapitel 1: Familien Westergaard på Gjøl stod bag et ægte minkavlerdynasti. Syv familiemedlemmer blev sat skakmat, da regeringen besluttede, at alle mink skulle aflives.

Artiklens øverste billede
Minkavlerne på Gjøl. Minkavler Jørgen Westergaard (centrum) sammen med sine sønner, bror og nevø. Foto: Casper Dalhoff

Da den sidste mink var aflivet, brugte Bjørn Westergaard og hans far, Jørgen Westergaard, et øjeblik i bilen på at græde sammen.

Det var tre generationers livsværk, der blev lagt i graven den oktoberdag i 2020.

»Det lyder, som om vi bare har aflivet minken, og så har vi fået en check for ulejligheden. Folk forstår ikke, at det er et helt univers, der er kollapset,« siger Jørgen Westergaard.

»Af alle oplevelser i mit liv er dette den mest traumatiske. Det er simpelthen et liv, der er smidt på lossepladsen, du.«

Han sidder i køkkenet i sit hus i skoven nord for Gjøl by. Der er en halv times kørsel til Aalborg, godt 230 km i fugleflugt til Christiansborg og pokkers langt til Wuhan.

Ved bordet sidder også Bjørn, og de fortæller, hvordan de blev en del af et stykke Danmarkshistorie, da regeringen i november 2020 besluttede, at alle mink i Danmark skulle aflives.

I denne artikelserie genfortæller Jyllands-Posten forløbet, der netop nu bliver undersøgt af en særlig granskningskommission, og som ventes at koste skatteyderne op til 19 mia. kr. i erstatning til avlerne.

Jørgen Westergaard og Bjørn Westergaard er efterkommere af Birger Westergaard, der skabte et Klondike for minkavl på Gjøl. Foto: Casper Dalhoff

Bjørn og Jørgen Westergaard har avlet mink det meste af deres liv, men i 2020 døde en del af dem sammen med dyrene.

»Du sagde, at I græd. Det gør I stadig. I sidder stadig oppe om natten og har det skidt, og det gælder hele familien,« bryder Jørgen Westergaards hustru, Lissi, ind.

Jørgen: »Ja, det er helt vanvittigt. Alle, der har været involveret, har været totalt nede i kælderen. Du har også selv set de klip i fjernsynet, hvor folk piver.«

Bjørn: »Jeg er stoppet med at se nyheder. Jeg kan kraftedeme ikke rumme det. Hver eneste gang bliver jeg mindet om, at jeg var minkavler, og hvad skal jeg nu?«

Bjørn Westergaard er klædt i en spraglet trøje, der blender naturligt ind i tatoveringerne på armene. Faderen sidder i mørke overalls over en sort sweatshirt med minklogo.

De er 61 og 31 år og repræsenterer henholdsvis anden og tredje generation af et lokalt minkavlerdynasti, der blev etableret, da Jørgens far, Birger, købte de første mink under krigen i 1944.

På Gjøl, der var en ø i Limfjorden, indtil dæmningsbyggerier og dræning gjorde øen landfast, går fortællingen om, hvordan Birger Westergaard udløste et Klondike for minkavlere.

Det hele begyndte med, at han købte 100 gæslinger, der led en grufuld skæbne, da to mårer brød ind på farmen.

Birger tog hævn ved at få mårerne skudt, og da han efterfølgende solgte skindene, fik han en så fyrstelig sum, at der med sønnen Jørgens ord næsten var til udbetalingen af et parcelhus.

Oplevelsen fik Birger Westergaard til at investere sine penge i mink: Tre avlstæver og én han.

Så var han i gang.

Netop nu er to lokale i gang med at skrive en bog om minkavlerne på Gjøl, og ifølge den ene af forfatterne, Kaj Christensen, var Birger Westergaard ikke en mand, der skiltede med sine penge.

Men de mange udvidelser af hans farm gjorde det tydeligt for enhver, at han havde enorm succes, og det fik ifølge forfatteren stor betydning for Gjøls senere status som et af de steder i Danmark med den største koncentration af minkfarme.

Særligt op gennem 1950’erne og 1960’erne skød nye farme op, og Kaj Christensen fortæller, at der gennem tiden har været mindst 100 minkavlere på Gjøl.

Da regeringen besluttede at aflive alle mink i 2020, var der over 30 farme, hvilket skal ses i lyset af, at Gjøl by har omkring 1.000 indbyggere.

Flere af farmene var ejet af Birger Westergaards efterkommere: De tre sønner Erik, Jørgen og Poul, og fire af børnebørnene: Anders, Bjørn, Mads og Jimmy.

Minkavler Jørgen Westergaard (centrum) udgør sammen med sine sønner, sin bror og sin nevø hovedparten af et lokalt minkavlerdynasti på Gjøl. Foto: Casper Dalhoff

De måtte alle forlade deres erhverv, da de aflivede deres covid-19-smittede mink i oktober, hvorefter regeringen i november besluttede, at alle mink – avlsdyrene inklusive – i hele landet skulle aflives.

Det umuliggjorde ifølge branchen reelt en genstart af erhvervet, der har brugt årtier på at fremavle de bedste skind i hele verden.

»Lissi og jeg er halvpensionerede qua vores alder, men Bjørn står ved indgangen til sin erhvervskarriere, og han skal ud og genopfinde sig selv,« siger Jørgen Westergaard.

Bjørn: »Det er en frustrerende situation. Jeg havde jo sat alle mine penge på rød.«

Minkavlerne på Gjøl. Foto: Casper Dalhoff

Far og søn er overbeviste om, at de er blevet ofre for en udspekuleret plan, der handlede om at aflive et erhverv, der længe havde været en torn i øjet på særligt de venstreorienterede partier.

Det er der ingen dokumentation for, men de to håber, at Minkkommissionen kan ændre dette.

»Det er et coverup, der er gang i, og jeg håber virkelig, at man finder den rygende pistol. Vores indignation er ikke blevet mindre af, at der er ugler i mosen,« siger Jørgen Westergaard.

»Politikerne lyver ad helvede til. De har forpligtet samfundet til at hoste op med 20 mia. kr. til vores erhverv, hvilket er totalt berettiget. Måske burde vi have flere penge,« siger han og fortsætter:

»De har afskåret den danske statskasse for valutaindtægter på måske 8-10-12 mia. kr. om året. Hvor fanden skal de penge findes? Vi har en kæmpe eksport af vindmøller, og det er fint, men hvis du eksporterer vindmøller for 10 mia. kr., så er der måske nettoindtægter på en halv mia. kr., fordi alle stumperne er købt ude i den store verden. Var der virkelig ikke en voksen i lokalet, da man tog beslutningen?«

Bjørn Westergaard siger, at han jævnligt bliver spurgt, om det ikke alligevel er lidt rart, når han nu har fået en masse penge. Men ligesom alle sin tidligere kolleger i branchen venter han stadig på den store erstatning:

»Den gængse holdning er, at når du er minkavler, så har du røven fuld af penge. Nu er du millionær. Men hvis jeg er heldig, så kan det være, at jeg får penge nok, til at jeg kan betale noget af min gæld. Renter og afdrag kommer stadig, selv om der går tid, inden jeg får pengene. Jeg frygter, at det kan trække ud, for der kan komme et helt hav af retssager.«

Ventetiden bliver bl.a. brugt på at vedligeholde farmen, så den stadig fremstår pæn, når de såkaldte taksationskommissioner skal vurdere værdien af hver enkelt minkfarm i hele landet med henblik på at udmåle en passende erstatning.

Der var omkring 1.100 farme, hvilket gjorde Danmark til verdens største producent af minkskind.

Ifølge organisationen Dansk Pelsdyravl var Norge foregangsland for pelsdyravl i Skandinavien. I 1914 blev de første sølvræve importeret til Norge. Det samme skete i Danmark i 1928, hvorefter de første mink blev indført til Danmark i 1930’erne.

Med tiden udviklede Danmark sig til at blive verdens største producent af minkskind, der hvert år skabte eksportindtægter for milliarder af kroner.

Inden masseaflivningen producerede erhvervet ifølge myndighederne omkring 13 millioner minkskind om året og beskæftigede 2.600 ansatte. Dertil kom ansatte i følgeindustrien.

Branchen befandt sig dog i en lavkonjunktur, og indtægterne var dalet væsentligt. Avlerne har argumenteret for, at man stod på tærsklen til prisstigninger de kommende år, og har påpeget, at skindpriserne altid har bevæget sig i cyklusser.

Men corona kom i vejen.

Sygdommen blev første gang registreret i Wuhan i Kina i december 2019.

Siden bredte den sig med stor hast til resten af verden, men da den første dansker blev testet positiv i februar 2020, var det de færreste, der havde overvejet mink som en særlig risiko.

Heller ikke i branchen var man synderligt nervøs ved tanken om det kinesiske virus, selv om det i løbet af foråret 2020 begyndte at sprede sig på minkfarme i Holland.

I Mosbjerg mellem Frederikshavn og Hjørring drev den tidligere tømrer Svend Mortensen en minkfarm med cirka 10.000 dyr.

I juni 2020 hjalp han sin datter med at sætte nye vinduer i huset, og da hun testede positiv for corona, besluttede hele familien at blive testet.

Svaret kom fredag den 12. juni 2020:

»Vi var smittede allesammen,« siger han.

Næste formiddag ringede en medarbejder fra Fødevarestyrelsen til Svend Mortensen. Medarbejderen havde fået oplyst, at han var smittet, og nu ville styrelsen teste hans mink.

Da styrelsen ringede igen et par dage senere, fik han at vide, at også minkene var smittede.

Ifølge Svend Mortensen vidste medarbejderen ikke, hvad næste skridt ville være. Den beslutning lå nu hos »Mogens og Mette«, og nu ville fødevareministeren og statsministeren rådføre sig med hollænderne.

Den nordjyske avler husker sit svar:

»Så ved jeg godt, hvad der kommer til at ske.«

Læs kapitel 2 af serien på Finans tirsdag morgen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.