Erhverv

»Må nappe den sorte plet«: Lars Erik Nielsen lader firma gå konkurs

Erhvervsmanden Lars Erik Nielsen, der er en del af ejerfamilierne bag Danmarks største bilkoncern, må for første gang se ét af sine selskaber gå konkurs.

Artiklens øverste billede
Lars Erik Nielsen var i mange år frontfigur for ejerfamilierne bag Danmarks største bilkoncern Semler. Han er også kendt for at have solgt et vandflyselskab på Maldiverne og samtidig være medejer af vandflyene, der flyver mellem Aarhus og København. Foto: Sanne Vils Axelsen

Erhvervsmanden Lars Erik Nielsen, der i mange år var frontfigur for ejerfamilierne bag bilkoncernen Semler Gruppen, må for første gang se et af sine selskaber gå konkurs.

Faktisk har Lars Erik Nielsen efter flere advarsler fra Erhvervsstyrelsen valgt at lade selskabet Interinvest A/S sejle til først en tvangsopløsning og derefter nu en konkurs.

Ifølge Lars Erik Nielsen, som sammen med sin familie er blandt Danmarks rigeste, var planen selv at betale for en lukning af Interinvest gennem en likvidation, da selskabet ikke længere havde aktiviteter.

Men da Skattestyrelsen blev bedt om en skattekvittance - en erklæring om at selskabet ikke skylder skatter eller afgifter - kom Skattestyrelsen med et krav på under 100.000 kr.

Lars Erik Nielsen har deltaget fem gange i racerløbet Le Mans. Foto: Bjørn Stig Hansen

Lars Erik Nielsen prøvede ifølge eget udsagn at få uddybet kravet fra Skattestyrelsen. Men uden held, og da Interinvest ingen aktiver eller aktiviteter havde, valgte han at lade selskabet sejle mod en tvangsopløsning.

Herefter har likvidator Søren Aamann Jensen fra Accura valgt at erklære Interinvest konkurs, da gælden i selskabet er større end formuen.

»Vi har i processen afviklet alle udeståender inklusive skatter og afgifter. Når Skattestyrelsen så ikke kunne dokumentere sit krav, anså vi det for uproduktivt at fortsætte og har accepteret konkursen,« skriver Lars Erik Nielsen i en e-mail.

Overvejede du at betale kravet for at undgå at få en konkurs koblet sammen med dit navn?

»Jeg ville gerne have likvideret, men likvidator valgte en konkurs. (...) Jeg må nappe den sorte plet, som forhåbentlig ikke bliver særlig stor,« skriver han.

Det koster årligt statskassen op mod et trecifret millionbeløb at rydde op efter tvangsopløste og konkursramte selskaber. Typisk er prisen på mellem 10.000 og 40.000 kr. i administration og advokatomkostninger for at opløse et selskab, som er hensygnet til en konkurs.

Skattestyrelsen har udvidet tavshedspligt og kommenterer derfor ikke sager mod enkelte borgere eller virksomheder, herunder altså Interinvest.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra advokat Søren Aamann Jensen, som først var likvidator og nu er kurator i Interinvests konkursbo.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.