Erhverv

Jacob Risgaard og Coolshop slår salgsrekord på Black Friday: »Vi er 20-30 pct. over niveauet fra 2020«

Salgstallene slog alle rekorder og forventninger for webshopsgiganten Coolshop, der pludselig er kommet i akut medarbejdermangel på grund af den ekstraordinære travlhed op til jul.

Artiklens øverste billede
Jacob Risgaard og Coolshop havde på forhånd rustet op på lagerkapaciteten for at kunne følge med efterspørgslen. Foto: Benjamin Nørskov

Black Friday er – om man kan lide konceptet eller ej – nok kommet for at blive, og i år var ingen undtagelse, da den sorte fredag med alskens tilbud gik af stablen.

Det gik heller ikke stille for sig hos den store danske webshop Coolshop, hvor en massiv travlhed betød både salgsrekord og et akut opråb om nye medarbejdere, der kan starte med det samme.

»Vi er 20-30 pct. over niveauet fra black friday i 2020,« fortæller Coolshop-ejer Jacob Risgaard til Finans.

»Forventningerne var, at vi var mere end lykkelige, hvis bare vi var på indeks 100 – altså på samme niveau som i 2020, fordi vi så et kæmpe spring i onlinesalget på grund af corona, det nedlukkede samfund osv. dengang. Men det her er virkelig fantastisk, især set i lyset af den forsyningskrise, vi har på rigtig mange produkter i år. Det virker til, at folk finder alternativer.«

Den 44-årige ”Løvens Hule”-investor fortæller desuden, at Coolshop havde investeret massivt i lagerkapaciteten på forhånd for at imødekomme den globale forsyningskrise, der har betydet, at en række firmaer har været – og stadig er – i alvorlige problemer med at få sine varer hjem til tiden.

Store dele af detailbranchen, deriblandt også Coolshop, har taget forskud på Black Friday og kørt fristende tilbud hele ugen, og det kan også mærkes hos Mobilepay.

Betalingstjenesten har oplevet en fremgang både på Black Friday og i løbet af Black Week. Alene fredag overførte danskerne ca. 740 mio. kr. med tjenesten via cirka én million swipes.

I 2020 blev der på Black Friday brugt 366 mio. kr. fordelt på 562.000 transaktioner.

Jacob Risgaard, medejer og stifter af den nordjyske onlinekoncern Coolshop, fik travlt med at hverve nye medarbejdere på grund af travlheden på Black Friday. Foto: Benjamin Nørskov

Den massive travlhed er tilsyneladende også kommet bag på Coolshop, der på grund af de stærke salgstal har opjusteret forventningerne til julesalget i år. Det betød også, at Coolshop-ejer Jacob Risgaard i går måtte gå på sine sociale mediekanaler og akut efterspørge medarbejdere, der kan starte pr. dags dato og arbejde frem til jul.

»På vores lager i Herning vil vil gerne ansætte 50 nye medarbejdere bare i dag på grund af Black Weekend,« siger han og tilføjer, at Coolshop stadig kan bruge flere ansøgninger.

Han uddyber, at Coolshop faktisk også har fået hjælp fra fodboldklubben FC Midtjyllands netværk til at måtte klare den akutte travlhed.

Det er særligt rigmanden Anders Holch Povlsen, der er medejer af Entertainment Trading-koncernen, som ejer og driver Coolshop, der har gode forbindelser i FC Midtjylland, hvor han selv er storinvestor.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

En del af Coolshops store salgssucces i den forgangne uge og altså særligt på Black Friday kan findes i liveshopping-softwaren Elisa, som en række større firmaer, deriblandt Matas og Power, har benyttet sig af i år. Bag softwaren står start-up-firmaet Easy Live Sales.

Live-eventet fungerer på den måde, at Coolshop sender en live-video på sin Facebook-side og hjemmeside. Værter præsenterer løbende begrænsede tilbud på et bestemt tilbudsnummer, hvorefter seerne kan reservere tilbuddet ved at skrive en kommentar i live-tråden med ordene »ja tak« samt tilbuddets nummer.

Derefter sætter liveshopping-softwaren Elisa bestillingerne i system.

»Det er en rigtig god måde at komme tæt på brugerne, så de ikke skal væk fra Facebook, når de skal have tilbuddene. Det er et rigtig smart system, som vi har fået stresstestet i går,« siger Jacob Risgaard.

»Vores bedste time salgsmæssigt i går var fra kl. 20-21, og jeg er sikker på, at det var, fordi jeg var med i den,« siger han med et grin.

Den store travlhed på Black Friday er ifølge serieinvestoren et bevis for, at den store handelsdag er kommet for at blive, ligesom at den ifølge ham også illustrerer, at Black Friday nu også er en »internet-ting.«

»Elisa kører på fuld hammer både i eftermiddag, i aften og hele dagen i morgen. Vi stopper aldrig,« konstaterer Jacob Risgaard.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.