Erhverv

Omsatte for 20 mio. kr. på få timer: Nyt salgsfænomen vinder frem på black friday

Salgsfænomenet liveshopping vinder frem i Danmark. Senest kunne Power i går aftes omsætte for 20 mio. kr. på blot 4,5 timer.

Artiklens øverste billede
Bubber og salgschef i Power Simon Frølich viser tilbud nr. 39 – en pladespiller – under torsdagens Black Friday liveshopping-show. Foto: Power.

20 mio. kr. på 4,5 timer.

Så meget omsatte elektronik og hvidevarekæden Power for på et liveshopping-event torsdag aften.

Det oplyser selskabet i en meddelelse til Finans.

»Jeg må sige, at jeg er fuldstændig målløs. Vi kan kun være lettede – og meget, meget tilfredse,« siger Jesper Boysen, der er adm. direktør i Power i meddelelsen.

Eventet havde i løbet af aftenen 90.000 seere og medværter som Bubber og håndboldspilleren Kristina »Mulle« Kristiansen.

Live-eventet fungerede på den måde, at Power sendte live-video på sin Facebook- og hjemmeside. Her præsenterede værter løbende begrænsede tilbud på et bestemt tilbudsnummer. Herefter kunne tilskuerne reservere tilbuddet ved at skrive en kommentar på live-tråden med ordenen ja tak + tilbuddets nummer.

Derefter sætter liveshopping-softwaren Elisa bestillingerne i system.

Det er ikke kun Power, der gør brug af liveshopping-formatet under dette års black friday. Butikker som Matas og Coolshop gør det samme, og liveshopping er et salgsværktøj, der for alvor har vundet frem i år.

Det fortæller e-handelsdirektør hos Dansk Erhverv, Niels Ralund.

»Der findes ikke tal på det endnu, men det billede, vi ser, er, at der virkelig sker noget inden for liveshopping. Liveshopping var ikke et fænomen, vi talte om sidste år til black friday. Det er det i år,« siger han.

Det mærker man også hos virksomheden Easy Live Sales, som har udviklet liveshopping-softwaren Elisa, som Power benytter til sit event.

»Under black friday i 2020 fik vi to efterspørgsler på Elisa. I år har vi frem til fredag i denne uge afviklet 300 liveshopping-events for virksomheder, og der kommer løbende flere til,« siger adm. direktør hos Easy Live Sales, Christian Vester.

Selve liveshopping-softwaren Elisa har været tilgængelig i knap to år, mens selskabet Easy Live Sales først blev stiftet officielt i februar i år. Selskabet har allerede fået en investering på 40 mio. i ryggen fra bla. Bestseller-ejer Anders Holch Poulsen.

Easy Live Sales’ forretningsmodel bygger på, at virksomheder betaler abonnement for brug af softwaren Elisa plus en lille del - typisk 2 pct. - af omsætningen ved eventet.

Selvom liveshopping er på vej frem i Danmark, er fænomenet stadigvæk relativt uudnyttet i vores del af verden sammenlignet med specielt Asien. I følge det amerikanske erhvervsmedie Forbes, løb det kinesiske marked for liveshopping op i 150 mia. dollars (knap 1000 mia. kr.) i 2020 og forventes at nå det dobbelte i år.

F.eks. kunne en 28-årig kinesisk influencer sælge læbestift for 10 mia. kr. via et 12-timers livesalg starten af november i år.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.