Nu venter minkavlerne på milliarderne: »Penge er vejen til mange ting, men de er ikke vejen til et godt helbred«

Bo Torben Larsens stemme bliver grødet. Han trækker vejret dybt og rejser sig pludselig fra bordet.

»Jeg skal lige gå en tur,« fremstammer han og forsvinder ind i nabolokalet.

Indtil november 2020 var han en af landets største og mest succesfulde minkavlere.

»Jeg troede egentlig, jeg var ovre det,« undskylder han, da han har genvundet fatningen og kommer tilbage.

Vi sidder i hans kontor lidt uden for Haderup mellem Herning og Skive. Det er centralt placeret i tilknytning til den tidligere minkfarm og blot et par hundrede meter fra den ejendom, hvor han bor med sin familie.

På væggen hænger et ur med en mink i midten af skiven og fire slukkede fladskærme, hvor han plejede han at følge med i videoovervågningen fra minkhallerne. Lokalet er stadig prydet af medaljer for excellent skindkvalitet og et diplom fra 2012, da hans virksomhed blev kåret som »Årets spydspids i dansk landbrug«.

For få år siden overvejede han, om han skulle sælge det hele og trække sig tilbage, men han kom frem til, at han ikke kunne undvære det.

Det skulle han så alligevel. Fortsat avl var en trussel mod folkesundheden, lød det fra sundhedsmyndighederne, og så besluttede regeringen i november 2020, at alle mink skulle aflives.

Nu bruger han i stedet en del af sin tid på at regne på, hvor mange penge han skal have i erstatning.

Beløbet kan først gøres op, når de såkaldte taksationskommissioner har været forbi gården, men foreløbigt har han regnet sig frem til, at han står til en erstatning på et betydeligt trecifret millionbeløb.

Hvad tænker du om det?

»Jeg tænker først og fremmest, at jeg ville have tjent det samme ved at have beholdt mine mink. Nu bliver det nemmere at tjene de samme penge, men det er ikke mig, der har valgt det,« siger han.

Kan du forstå, hvis nogen tænker, at minkavlerne har vundet den store lottopræmie?

»Nej. Du kan også se, hvordan det stadig påvirker mig psykisk. Minkavl har været en del af mit liv hver eneste dag i 35 år. Jeg havde det godt. Jeg har altid anset mig selv