Erhverv

Michael Dyrby erkender krænkelser i sin cheftid på TV 2

Chefredaktør på B.T., Michael Dyrby, erkender til Berlingske, at han har haft upassende forhold som TV 2-chef.

Artiklens øverste billede
Michael Dyrby, chefredaktør på B.T. Arkivfoto

Michael Dyrby, chefredaktør på B.T., erkender, at han har haft ”upassende forhold” og ”har overskredet grænser og udvist virkelig dårlig dømmekraft” i sin tid som chef på TV 2.

Det gør Michael Dyrby i et interview med Berlingske.

- Man kan godt koge det ind til at sige: Ja, jeg var problemet. Og det undskylder jeg for i dag, siger Michael Dyrby til Berlingske.

Han bliver i interviewet spurgt, om han har krænket nogen i form af uønsket seksuel opmærksomhed.

- Har jeg krænket nogen? Altså, i og med jeg er en del af dokumentaren, og de kvinder, som fortæller om deres oplevelser jo helt tydeligt føler sig krænkede, så er det klart, at jeg har krænket nogen. Det er vanvittigt, og det undskylder jeg virkelig for, siger Michael Dyrby.

Videre fortæller han også, at han har været sexistisk i sin tid på TV 2. Det var eksempelvis gennem tonen og sproget, nævner han.

Erkendelserne sker på baggrund af en dokumentar, der har set nærmere på kulturen på TV 2 og særligt flere chefers krænkende adfærd.

Efterfølgende fortalte kommunikationschef Anna Thygesen, der tidligere har været TV 2-ansat, til Ekstra Bladet, at Dyrby var en af de chefer, der udviste upassende adfærd.

Indtil tirsdag har Michael Dyrby ikke stillet op til interview om dokumentaren. Han har desuden holdt fri fra sit job på B.T, men vender onsdag tilbage på arbejde.

Til Berlingske bekræfter han også, at han er en del af dokumentaren, der er produceret af Impact TV, men han ønsker ikke at ”gå i yderligere detaljer”.

De upassende forhold til ansatte ønsker Dyrby heller ikke at gå i detaljer med. Det drejer sig dog ikke blot om tekstbeskeder.

Berlingske spørger i interviewet: Hvorfor ikke bare sige: Ja, jeg havde seksuelle forhold til ansatte på TV 2?

- Men det er jo det, jeg siger med upassende forhold. I min verden er et upassende forhold en relation til nogen, der ikke har været i orden, svarer Michael Dyrby.

Han var i 13 år nyhedsdirektør på TV 2 frem til 2015. I 2018 blev han ansvarshavende chefredaktør på B.T.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.