Erhverv

Velux henter finansdirektør hos Lundbeck

Anders Götzsche, der kommer fra en stilling som finansdirektør i Lundbeck, skal fremover styre finanserne i Velux Gruppen.

Anders Götzsche, der er finansdirektør i Lundbeck, skal fremover være finansdirektør i Velux Gruppen. Foto: Carsten Bundgaard

Der er nu blevet sat navn på det selskab, som Anders Götzsche fremover skal være finansdirektør i. Tirsdag meddelte Lundbeck, at Anders Götzsche ville stoppe som finansdirektør i medicinalselskabet, fordi han skiftede til en anden virksomhed i Danmark. Nu oplyser Velux Gruppen i en pressemeddelelse, at selskabet har udnævnt Anders Götzsche som finansdirektør.

»Jeg er glad for at kunne byde Anders velkommen til Velux. Anders kommer med solid erfaring som CFO i en anden danskbaseret global virksomhed, hvor han har været med til at drive en imponerende udvikling og modernisering af forretningen,« udtaler David Briggs, der er topchef i Velux, i pressemeddelelsen...

Læs også
Top job