Erhverv

Udgifterne til skattevæsenet sætter nye rekorder: »Det er, som om man bare har givet los«

I 2022 forventer Skatteministeriet at bruge næsten 10 mia. kr. på skattevæsenet. Eksperter advarer imod at tro, at problemerne i skatteforvaltningen bliver færre, jo flere penge man bruger.

Foto: PR, Finn Frandsen, Jens Dresling. Collage: Anders Thykier

Tilføjelse: Denne artikel har efter den første publicering fået tilføjet oplysningen om, at Peter Loft også er folketingskandidat for Liberal Alliance.

Udgifterne til det danske skattevæsen stiger til nye rekordhøjder i 2022, og omkostningerne er de seneste fem år steget væsentligt mere end de indtægter, der kommer i statskassen i form af skatter og afgifter.

Kort før jul vedtog Folketinget næste års finanslov, og det betyder, at prisen for skatteforvaltningen i Danmark i 2022 ventes at lande på 9,9 mia. kr.

Det er en stigning på 50 pct. på blot fem år, og fra flere sider stilles der nu spørgsmålstegn ved klogskaben i at blive ved med at øge bevillingerne til skattevæsenet år efter år.

»Det er klassisk politisk kommunikation at holde problemerne fra døren ved at signalere, at her går det godt, for vi bruger flere og flere penge,« siger professor emeritus Jørgen Grønnegaard Christensen, der i 2018 sammen med Peter Bjerre Mortensen udgav bogen ”Overmod og afmagt” om problemerne i skattevæsenet efter fusionen mellem de kommunale og statslige forvaltninger i 2005.

Bogen fortæller historien om, hvordan fusionen skulle skabe et nyt og mere effektivt skattevæsen, som i stedet bragede ind i den ene skandalesag efter den anden med et skrottet inddrivelsessystem, ulovlige ejendomsvurderinger og milliardsvindel med udbytteskat.

De seneste år har Folketinget øget bevillingerne voldsomt i et forsøg på at genoprette både skattevæsenet og danskernes tillid hertil, men Jørgen Grønnegaard Christensen advarer imod at tro, at problemerne bare forsvinder i takt med at pengene bliver flere og flere.

»Vi har i dag et skattevæsen, som er væsentligt dyrere end det, vi havde i udgangspunktet, men problemerne er stadig ikke løst. Der er sket fremskridt, men det er værd at stoppe op og spørge, om man skal se på, om der er andre mere grundlæggende ting på spil,« siger han.

I årene efter fusionen blev der skåret dybt i bevillingerne til skattevæsenet. Finans har gennemgået finanslovstallene fra 2006 og frem, og de viser, at udgifterne faldt til det halve i 2010.

Derefter steg udgifterne igen, men først i 2018 var omkostningerne for første gang højere end i 2006. Som nævnt er udgiftsniveauet siden vokset med 50 procent, mens statens indtægter fra skatter og afgifter er vokset med 14 procent i samme periode.

»Ligesom besparelserne (efter 2006, red.) var uden sidestykke, så er ekstrabevillingerne det samme. Det er som om, Skatteministeriet har fået en trækningsret uden om Finansministeriet, der på alle andre områder er meget påpasselig med udgifterne. Det er som om, man bare har givet los,« siger tidligere departementschef i Skatteministeriet Peter Loft, der i dag er skatteadvokat og folketingskandidat for Liberal Alliance.

Også han mener, at der er behov for politisk refleksion over udviklingen:

»Man mangler en stringent plan for, hvad der er behov for, og hvad det vil koste. I stedet siger man bare, at der skal bruges flere penge. Og flere penge. Og endnu flere penge,« siger han.

»Jeg tror, at man må se i øjnene, at mange af de problemer, der har været i skattevæsenet, ikke kun handler om økonomi, men også om faglighed. Der er blevet truffet mange forkerte beslutninger,« siger Peter Loft og peger på Udviklings- og Forenklingsstyrelsen som et af problemerne.

Styrelsen, der er en del af skatteforvaltningen, står bag udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem, som er blevet forsinket og fordyret flere gange.

Arbejdet har stået på siden 2013, da det gamle system blev skrottet, fordi vurderingerne var alt for upræcise.

Et nyt system skulle bl.a. baseres på objektive kriterier som lokale kvadratmeterpriser, og oprindeligt var det vurderingen, at systemet ville koste under 100 mio. kr.

Ifølge en beretning fra Rigsrevisionen fra november er der foreløbigt brugt over 2 mia. kr. på systemet. Det er langt fra færdigt endnu, og Folketingets statsrevisorer kritiserede skarpt Skatteministeriet på baggrund af Rigsrevisionens beretning.

Kritikken rettede sig bl.a. imod, at ministeriet havde vildledt Folketinget om den reelle pris på systemet, og at der endnu ikke findes en tidsplan for, hvornår udviklingen af systemet kan afsluttes.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har hyret konsulenter for at få projektet tilbage på sporet, og i december 2020 kunne Finans beskrive, hvordan udgifterne til eksterne konsulenter allerede da var løbet op i 576 mio. kr.

I en udtalelse til Finans påpeger styrelsen dog, at de første ejendomsvurderinger blev sendt ud i september, og at der nu er grund til optimisme.

»Projektet er et højrisikoprojekt, og jeg tror, at det er kendt for alle, at projektet både er blevet dyrere og har taget længere tid, end man vurderede, da det blev startet op. I dag står vi et bedre sted, hvor eksterne eksperter har været inde og trykprøve den tekniske løsning og vores økonomi- og tidsplaner, og det ser fornuftigt ud. Vi har en solid løsning og nogle tids- og økonomiplaner, som vi tror på,« udtaler fagdirektør i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen Mette Ring Rossing.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har fået adgang til uanede ressourcer, og alligevel er de ikke lykkedes endnu

Henning Boye Hansen, chefkonsulent BDO

Chefkonsulent i BDO Henning Boye Hansen peger på ejendomsvurderingssystemet som en af årsagerne til, at udgifterne til skattevæsenet er accelereret.

»Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har fået adgang til uanede ressourcer, og alligevel er de ikke lykkedes endnu,« siger Henning Boye Hansen, der ikke tror, at vi har set den sidste forsinkelse af systemet endnu.

Ligesom Peter Loft og Jørgen Grønnegaard Christensen mener Henning Boye Hansen, at udgifterne har nået et niveau, hvor man bør overveje, om det er andet end penge, der er brug for.

»Men det er lettere sagt end gjort, for man kan jo ikke bare sætte den daglige drift i stå, og det betyder, at man hele tiden kommer til at løbe bagefter og laver lappeløsninger undervejs,« siger han.

Derfor tror han heller ikke på lavere bevillinger de kommende år. Skattevæsenet er netop nu ved at ansætte 1.000 nye medarbejdere, der skal læres op, og derudover er mange af de it-systemer, som Skattestyrelsen bruger i dag, meget gamle.

»Hver gang man taler om nye regler på Christiansborg, må man jo tage forbehold for, om det kan lade sig gøre at implementere dem rent teknisk på grund af systemernes indretning. Det er meget bekymrende. Man kan ikke modernisere dem nu, fordi man er i gang med at bruge rigtig mange penge på ejendomsvurderingssystemet, men på et tidspunkt skal man tage fat på opgaven, og det vil blive meget dyrt.,« siger Henning Boye Hansen.

Det har ikke været muligt at få et interview med skatteminister Morten Bødskov, men i Venstre siger skatteordfører Louise Schack Elholm, at tallene giver anledning til at overveje, om skattevæsenet bliver drevet tilstrækkeligt effektivt.

»Vi har været nødt til at investere i skattevæsenet, fordi det ikke har fungeret nok, og det bærer vi et fælles ansvar for, men det at bruge penge er naturligvis ikke et mål i sig selv,« siger hun.

I Dansk Folkeparti siger skatteordfører Dennis Flydtkjær ligeledes, at der har været »et klart behov for at investere«, men at politikerne også må overveje, om man har gjort det unødigt dyrt ved at indføre komplicerede skatteregler, som medfører øget behov for kontrolressourcer.

Hos Enhedslisten tøver skatteordfører Rune Lund ikke med at lægge ansvaret for hele miseren på skiftende regeringers misforvaltning af skattevæsenet.

»Det er helt nødvendige investeringer, og det er desværre blevet dyrere af, at forskellige regeringer har smadret skattevæsenet med nedskæringer. Det er en rygsøjle i vores samfund, som er blevet ødelagt, og det koster os alle dyrt ikke bare på svindelsager men også på it-systemer, som burde have været fornyet for længst,« siger han.

Tidligere i år bad han skatteministeren om at oplyse, hvor mange penge en skattemedarbejder tjener hjem på en række forskellige kontrolområder.

På kontrollen med negativ moms tjente hver medarbejder sin løn hjem over 40 gange i perioden 2015-2020, mens medarbejdere i et projekt rettet mod bestemte brancher i gennemsnit tjente deres løn hjem 58 gange.

»Vi er slet ikke et sted, hvor vi kan begynde at sænke bevillingerne igen. Det er langt sejt træk, og jeg tror, at de nuværende bevillinger vil fortsætte på samme niveau i mange år frem,« siger Rune Lund.

Skatteministeriet og skattevæsenet har undergået en stribe organisatoriske ændringer siden fusionen i 2005. Derfor mener ministeriet, at det er mere retvisende at se på ministeriets samlede bevillinger, der er steget fra 7 mia. kr. i 2006 til 10,6 mia. kr. til 2022.

Skatteminister Morten Bødskov fastholder i en skriftlig kommentar, at det har været helt nødvendigt at investere massivt i skattevæsenet, »fordi der i mange år gjorde sig den tankegang gældende, at vi kunne spare og rationalisere«.

»Det fik store konsekvenser, og det problem er vi nu i gang med at rette op på. De massive investeringer har også været en forudsætning for, at en stor del af skattevæsnets grunddrift trods alt er velfungerende i dag. Derfor har regeringen også nedsat et ekspertudvalg, der skal komme med anbefalinger til, hvordan skattevæsenet kan genoprettes og styrkes over de kommende år,« udtaler han og fortsætter:

»Det er afgørende, at vi udarbejder en mere langsigtet plan for Skatteministeriets økonomi på baggrund af ekspertudvalgets anbefalinger. Det er en stor og kompliceret opgave, regeringen har bedt ekspertudvalget om at løse, men jeg har store forventninger til udvalgets arbejde og ser frem til at kunne indgå en aftale, der kan sikre ro og stabilitet i skattevæsenet. Når det er sagt, skal vi selvfølgelig altid være åbne over for at gøre tingene mere effektivt.«

Læs også
Top job