Erhverv

Ny kortlægning: Danske industrivirksomheder halter bagefter i kampen for stærkere miljøindsats

Dansk erhvervsliv er ikke så bæredygtigt, som vi bilder os selv ind, konkluderer Industriens Fond efter en ny kortlægning. Virksomhederne skal have skruen i vandet, lyder opfordringen, men en miljøprofessor mener, at der skal afgifter til for at nå de nødvendige fremskridt.

»Rigtig mange virksomheder har forstået, at de skal gøre noget ved det, de ved bare ikke lige, hvordan de kommer i gang,« siger Thomas Hofman-Bang, adm. direktør i Industriens Fond, om erhvervslivets klimaindsats. Foto: PR

Danske industrivirksomheders grønne profil er ikke så stærk, som vi bilder os ind, og der er behov for en langt skrappere indsats, hvis virksomhederne skal bidrage til at løse klimaudfordringerne og sikre deres egen fremtid.

Det er budskabet fra den erhvervsdrivende fond Industriens Fond i kølvandet på en ny kortlægning af dansk industris miljøbelastning på en række centrale parametre. Fonden vil nu forsøge at hjælpe virksomhederne med ny viden og værktøjer, men ifølge en miljøprofessor kræver det en CO2-afgift at få virksomhederne op i det rigtige gear.

Ifølge Thomas Hofman-Bang, adm. direktør i Industriens Fond, viser den nye kortlægning, at danske industrivirksomheder har en kæmpe opgave med at skabe miljømæssige fremskridt.

»Der har bredt sig en erkendelse af, at vi er ret bæredygtige i Danmark. Vi tænkte, at det kunne være interessant at få lavet en baseline for tingenes tilstand. Den viser, at vi ikke er nær så bæredygtige, som vi går rundt og bilder os selv ind. Vi står faktisk på en brændende platform,« siger Thomas Hofman-Bang.

Dansk industris klimaudvikling
  • Industriens Fond og Akademiet for de Tekniske Videnskaber har kortlagt danske industrivirksomheders klimaaftryk i perioden 2012-19.
  • Kortlægningen viser, at industrien har sænket sin CO2-udledning og sit energiforbrug med 3-4 pct. Til gengæld er vandforbruget, ressourceforbruget og affaldsmængderne steget med mellem 12 og 20 pct.
  • Industriens Fond opfordrer virksomheder til at gøre mere for at omstille sig til grøn produktion.
  • Fonden vil inden længe lancere tiltag, der skal hjælpe virksomheder med at komme i gang med klimaindsatsen, f.eks. i forhold til at kortlægge klimaaftrykket og lægge en klimastrategi.

Kortlægningen, som Industriens Fond har udarbejdet i samarbejde med den uafhængige tænketank Akademiet for de Tekniske Videnskaber, viser, at danske industrivirksomheder har sænket CO2-udledningen med 3 pct. fra 2012 til 2019 og energiforbruget med 4 pct. Til gengæld er mængden af affald steget 20 pct., vandforbruget er steget 17 pct., og ressourceforbruget, dvs. brugen af f.eks. metal, grus og korn, er steget 12 pct.

Hvis ikke du bevæger dig ud på den her agenda, er du bare ikke relevant i fremtiden – punktum.

Anders Dons, nordisk topchef, Deloitte

Thomas Hofman-Bang pointerer, at virksomheder er nødt til at se på mere end CO2-udledningen.

»På vand, ressourcer og affald er der lang vej hjem, og derfor er der behov for nogle radikale greb derude i de danske virksomheder, hvis vi skal bryste os af at være bæredygtige, når vi fremstiller,« siger Thomas Hofman-Bang.

Thomas Hofman-Bang opfordrer danske virksomheder til at få sat mere fart på kortlægningen af deres miljøbelastning samt lave løbende målinger på området og en klar strategi for at få reduceret den samlede belastning af kloden.

Det skal både bidrage til miljøets og virksomhedernes egen langsigtede sundhed. Især de mindre og mellemstore virksomheder vil få det svært uden en stærkere grøn profil, fordi kunderne i stigende grad vil kræve det, mener Thomas Hofman-Bang.

»Hvis ikke de danske SMV-virksomheder kommer op i gear, så kommer der en situation, hvor de simpelthen bliver fravalgt, fordi de ikke kan svare og vise præcist, hvad deres klimaaftryk er, og hvad de har tænkt sig at gøre ved det,« siger Thomas Hofman-Bang.

Esben Lanthén, ledende partner i Nordic Sustainability, der rådgiver virksomheder om bæredygtighed, deler opfattelsen af, at virksomheder skal se på meget andet end CO2-udledning, når de gør noget ved klimaaftrykket.

»Der kommer meget hurtigt en stor kompleksitet ind i det, når man kommer ud over enøjet at kigge på klima (CO2-udledning, red.). Det er svært at forholde sig til som organisation, men det er også fuldstændig afgørende, at man gør det, fordi kravene kommer, f.eks. fra EU-lovgivningen,« siger Esben Lanthén.

Det her er et meget ambitiøst og dyrt projekt, og det sker ikke ad frivillighedens vej eller markedsdrevet. Der skal være regulering.

Lars Gårn Hansen, professor og en del af formandskabet for Det Miljøøkonomiske Råd

Industriens fond har haft 50 mindre og mellemstore virksomheder gennem et klimaprojekt, hvor virksomhederne har fået hjælp til at kortlægge deres CO2-udledning og udarbejde en handlingsplan for, hvad man skal gøre ved det. Erfaringerne fra projektet vil Industriens Fond nu forsøge at få bredt ud blandt industrivirksomheder, f.eks. i form af onlinekurser.

Industriens Fond
  • Industriens Fond er registreret som en erhvervsdrivende fond og aflægger årsregnskab til Erhvervsstyrelsen.
  • Fonden har en egenkapital på omkring 4 mia. kr., som administreres af bestyrelsen i samarbejde med ledelsen og i overensstemmelse med fondens mission.
  • Industriens Fond er en engageret filantropisk fond og arbejder for, at hver enkelt støttekrone, der udbetales til projekter, har potentiale til at sikre anvendelsesorienteret viden og aktivitet med positiv virkning på Danmarks konkurrenceevne.
  • Formand for fonden er Sten Scheibye.

»Inden for de kommende måneder er vi klar med konkrete initiativer til, hvordan vi tager den viden og skalerer den markant op, så vi kommer ud til tusindvis af danske virksomheder, så de kan komme i gang med denne agenda,« siger Thomas Hofman-Bang.

En nylig analyse fra landets største bestyrelsesnetværk, Asnet, viser, at ledelserne i de mindre og mellemstore virksomheder er meget opmærksomme på klimadagsordenen, men at de mangler viden og ressourcer til at komme i gang med at omstille produktionen i en grønnere retning.

Opfattelsen af, at de grønne fremskridt kører i for lavt tempo, deles af Lars Gårn Hansen, professor på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet og en del af formandskabet for Det Miljøøkonomiske Råd.

»Der er en hel del diskussion om en markedsdrevet eller kundedrevet interesse for CO2-udledning – også i leverandørleddet. En eller anden form for pres, som er frivilligt eller drevet af markedet, er der. Men min helt klare vurdering er, at det er begrænset, hvor langt det kan nå i sig selv,« siger Lars Gårn Hansen.

Han mener, at der skal indføres en CO2-afgift, hvis dansk erhvervsliv skal levere det nødvendige bidrag til, at Danmark kan nå regeringens målsætning om en reduktion i CO2-udledningen på 70 pct. i 2030.

»Den tanke om, at man med frivillighed eller markedsdrevet kan få tilstrækkeligt med reduktioner, kunne man snakke om, hvis det projekt, man havde i gang, ikke var særlig ambitiøst. Men dette er et meget ambitiøst og dyrt projekt, og det sker ikke ad frivillighedens vej eller markedsdrevet. Der skal være regulering,« siger Lars Gårn Hansen.

Analysen fra Industriens Fond og Akademiet for de Tekniske Videnskaber viser, at plast-, glas- og betonindustrien har øget CO2-udledning, affaldsmængder og vandforbrug betydeligt. Medicinalindustrien har reduceret CO2-udledningen men har til gengæld øget affaldsmængden betydeligt. Både fødevare- og tobaksindustrien og tekstilindustrien har nedbragt CO2-udledningen markant de seneste år.

Generelt anerkendes det, at den grønne omstilling er både dyr og tidskrævende for virksomheder, bl.a. fordi det kræver både en kortlægning af klimaaftrykket og en strategi for håndteringen af det. Men det er et pres, som mindre virksomheder gør klogt i at få taget fat på, mener Søren Eriksen, adm. direktør i konsulentfirmaet Viegand Maagøe.

»Deres kunder, som kan være store virksomheder, efterspørger, at alle deres underleverandører kan levere en plan for, hvordan de reducerer deres klimaaftryk, fordi det nu også indgår i den store virksomheds klimaregnskab. Og hvis du så er en lille virksomhed og ikke har styr på det, så risikerer du ultimativt at miste nogle af dine kunder,« siger Søren Eriksen.

Vi står faktisk på en brændende platform.

Thomas Hofman-Bang, adm. direktør, Industriens Fond

Anders Dons, der er topchef i Norden for revisions- og konsulenthuset Deloitte, mener, at større klimabevidsthed både er en mulighed og en trussel for virksomhederne.

»Det er en fantastisk kommerciel mulighed, men det er også din licence to operate. Hvis ikke du bevæger dig ud på denne agenda, er du bare ikke relevant i fremtiden – punktum,« siger Anders Dons.

Industriens Fonds kortlægning viser også, at industrien har skabt produktivitetsforbedringer, så klimabelastningen er steget mindre end produktionen. Men det er ikke tilstrækkeligt at vise relative forbedringer, påpeger Thomas Hofman-Bang.

»Det kan godt være, at vi har et godt udgangspunkt i forhold til mange andre, men på de fleste af de strømme, vi har valgt at se på, er vi stadig i relativ afkobling. Hvis vi skal løse jordens udfordringer og leve op til alle de store ambitioner, der kommer ud af COP26 (FN’s seneste klimakonference afholdt i Glaskow, red.) og andre fora, skal vi have absolut afkobling,« siger Thomas Hofman-Bang.

Læs også
Top job