Nu må skattevæsenet høste data om borgere og virksomheder: »Det skader retssikkerheden«

Skattevæsenet får en hidtil uset adgang til brug af data i kontrollen med borgere og virksomheder, efter at Folketinget tirsdag vedtog en ændring af skattekontrolloven.

Loven blev stemt igennem uden modstand, på trods af at flere partier er betænkelige, ligesom loven møder skepsis fra andre sider.

Vedtagelsen betyder konkret, at skatteforvaltningen kan høste data fra alle andre offentlige myndigheder og offentligt tilgængelige kilder og samkøre disse med skattevæsenets egne oplysninger.

Målet er at indføre kunstig intelligens i skattekontrollen, så computere på baggrund af store mængder data bliver i stand til at identificere særlige risikoområder for skattesnyd og risikoprofiler.

Professor Brit Ross Winthereik, der er leder af Center for digital velfærd på IT-Universitetet, påpeger, at loven bryder med det normale princip om, at borgere skal give samtykke til brug af deres data.

Derudover mener hun, det er opsigtsvækkende, at dataene skal bruges til systemudvikling.

»Man vil lave selvlærende algoritmer, men faren er jo, at ingen bliver i stand til at forklare borgerne, hvad der sker, og det kan gå ud over tilliden mellem borgere og stat,« siger hun og fortsætter:

»Det bliver særligt problematisk, når det handler om en institution som skattevæsenet, der finansierer hele vores velfærdssamfund.«

I bemærkningerne til loven nævnes virksomheders hjemmesider, Den Blå Avis, Amazon, lokaliseringstjenester som Google Maps og sociale medier som eksempler på offentligt tilgængelige data, der kan høstes.

Skatteminister Morten Bødskov havde allerede inden lovens vedtagelse sendt en bekendtgørelse i høring, hvoraf det f.eks. fremgår, at der ikke er nogen specifik tidsbegrænsning for opbevaring af dataene. I stedet hedder det, at data ikke må opbevares »i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil de pågældende oplysninger behandles«.

Dette beror på en konkret vurdering, som skatteforvaltningen selv foretager.

Ifølge bekendtgørelsen skal skattevæsenet kunne indhente og bruge bl.a. oplysninger om økonomiske forhold, oplysninger om erhvervsmæssige forhold og oplysninger om strafbare.

»Det vurderes, at en klar og entydig lovhjemmel, der giver skatteforvaltningen adgang til en mere systematisk behandling, anvendelse og genanvendelse af større mængder data med henblik på at kunne udvikle machine learning-modeller og analytiske modeller m.v., som vil kunne sikre en højere og mere stabil træfprocent, vil understøtte regeringens ønske om at styrke skatteforvaltningens muligheder for at udføre en bedre og mere intelligent kontrol m.v.,« hedder det i bemærkningerne til lovændringen.

Loven skal desuden give skattevæsenet mulighed for at samkøre registre, når nye selskaber beder om at blive skatte- og momsregistreret.

»Blandt anmodningerne findes erfaringsmæssigt en del registreringsanmodninger vedrørende virksomheder, der udelukkende ønsker at blive registreret med det formål at begå svig, f.eks. kædesvig, momskarruselsvig og svig med indberetninger af indkomst m.v.,« fremgår det.

Lovforslaget blev fremsat i Folketinget i november 2021, og i samme forbindelse pegede skatteminister Morten Bødskov på, at en stribe partier selv har ønsket en mere effektiv skattekontrol for at imødegå sager om momssvindel.

Det gælder f.eks. regeringens støtteparti Enhedslisten, som også stemte for lovændringen tirsdag. Men skatteordfører Rune Lund siger, at han savner en mere grundlæggende debat om brugen af data i den offentlige forvaltning.

»Risikoen er, at vi laver samkøring og overvågning, som ikke er nødvendig, og som ikke respekterer retten til et privatliv. Det skal være proportionalt, og lige nu er jeg meget usikker på, om balancen er den rigtige,« siger han.

Ifølge Rune Lund valgte han og Enhedslisten at stemme for forslaget, fordi det indeholder mange gode elementer, og partiet ikke ville stemme imod, når der på forhånd var konstateret et flertal.

»Men jeg havde gerne set, at vi havde haft bedre tid til at tage en mere principiel diskussion om de rammer, det skal foregå under,« siger Rune Lund, der vil forsøge at få opbakning til en debat i det nye år.

Skatteordfører for Venstre Louise Schack Elholm er helt enig. Hun siger, at hun ikke ville spænde ben for, at Skattestyrelsen kan få ram på moms- og skattesvindlere.

»Men jeg er meget bekymret over den brede hjemmel, som ligger i loven, og jeg synes, det er oplagt at se på, om vi kan gøre noget for at styrke danskernes retssikkerhed på dette område,« siger hun.

Skatteordfører for Dansk Folkeparti Dennis Flydtkjær er på samme linje:

»Jeg synes også, at det er godt at bruge it til at understøtte kontrollen. Men jeg har været i tvivl, fordi beføjelsen til at hente data er alt for bred,« siger han.

»Det er jo en afvejning af hensyn, og her vejede det tungest, at vi kan lave nogle systemer, der kan finde de mønstre, som kontrolmedarbejdere ikke kan se med deres egne øjne,« siger Dennis Flydtkjær og tilføjer, at skattevæsenet trods alt ikke kan bruge de indsamlede data til hvad som helst.

Da et udkast til lovforslag blev sendt i høring i august, anførte Datatilsynet, at det ikke stod helt klart, om forslaget var i overensstemmelse med reglerne om databeskyttelse.

Disse er bl.a. reguleret i en EU-forordning, der åbner for, at et medlemsland kan viderebehandle personoplysninger, »hvis behandlingen er hjemlet i national ret, som udgør en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund«, og hvis det sker af hensyn til medlemsstatens generelle samfundsinteresser.

Skatteministeriet vurderer, at lovændringen er omfattet af disse samfundsinteresser, og det har i forbindelse med behandlingen af loven lovet, at »grundlæggende rettigheder og retssikkerheden vil blive iagttaget«.

Ikke desto mindre er revisorernes brancheforening FSR - Danske Revisorer ligeledes bekymret over den brede adgang til data og anvendelsen heraf, som loven nu åbner for.

Skattechef Louise Egede Olesen påpeger, at loven specifikt åbner for dataindsamling, når det er »nødvendigt af hensyn til told- og skatteforvaltningens myndighedsudøvelse«.

»Der hopper kæden af for os. Hvis det udelukkende skal bruges til skattekontrol og vejledning, så er vi med og støtter op. Men vi skal beskytte os imod, at data kan bruges til alt muligt af skatteforvaltningen. Det skader retssikkerheden for den enkelte og på sigt også vores tiltro til vores fælles skattevæsen,« siger hun.

Skatteminister Morten Bødskov havde allerede inden lovens vedtagelse sendt en bekendtgørelse i høring, hvoraf det fremgår, hvad det er for typer af myndighedsudøvelse, som dataene må benyttes til.

Her fremgår fire punkter: Administration af skatte- og afgiftsområdet, administration af toldområdet, opkrævning og inddrivelse samt ejendomsvurdering.

»Du kan jo få alle opgaver indenfor skatteforvaltningen til at passe ind i de fire kategorier,« siger Louise Egede Olesen.

I Cepos kalder analysechef Otto Brøns-Petersen loven for »betænkelig«.

»Man risikerer at skabe en situation, hvor man begynder at mistænke folk for skattesnyd alene på baggrund af nogle algoritmer, som ingen rigtig kender. Det er i hvert fald en god idé at tage en grundig debat om, hvor langt man bør gå,« siger han.

»Det bryder jo med det grundlæggende princip, at folk som udgangspunkt er uskyldige, indtil andet er bevist, og man kommer meget nemt til at bryde med borgerens grundlæggende retssikkerhed og ligebehandling,« fortsætter Otto Brøns-Petersen.

Det har ikke været muligt at få et interview med skatteminister Morten Bødskov. Skatteministeriet henviser i stedet til et svar, som ministeren tidligere har givet til Folketinget, hvori han afviser de bekymringer, som blandt andre FSR - Danske Revisorer giver udtryk for.

Morten Bødskov fastholder i folketingssvaret, at afgrænsningen er tilstrækkelig, og afviser, at intentionen er at finde sammenhænge, der uden grund mistænkeliggør borgere eller virksomheder.

Formålet er det stik modsatte, påpeger han. Dataene skal skabe bedre beslutningsgrundlag til de skattemedarbejdere, der beslutter, hvem der skal kontrolleres.

»Det betyder alt andet lige, at den efterfølgende manuelle kontrol i højere grad vil kunne målrettes og ske uden unødige gener for det flertal af borgere og virksomheder, som afregner skatter og afgifter mv. korrekt,« hedder det.