Erhverv

Mikkel Brich og Hasan Alsofi 3D-printer huse i beton: »Vi står på tærsklen til en byggerevolution«

3DCP Group, der 3D-printer huse i beton, får nu en tocifret millioninvestering til at drive drømmen om at revolutionere den danske byggebranche.

Artiklens øverste billede
Mikkel Brich (tv) og Hasan Alsofi tror på, at deres rødvinsidé vil blive en byggerevolution. De 3D-printer huse i beton. Foto: 3DCP Group.

For få år siden fik Mikkel Brich og Hasan Alsofi en rødvinsidé, som de mener, vil revolutionere milliardbranchen for byggeri.

De ville 3D-printe huse i beton.

Nu kan de om få uger byde offentligheden indenfor i deres første 3D-printede betonhus i Holstebro, og samtidigt fodres revolutionen med et tocifret millionbeløb fra to tunge investorer. Det oplyser selskabet til Finans.

»Vi står på tærsklen til en byggerevolution. Nu har vi lavet proof of concept, og indenfor 5-10 år vil vi kunne bygge boligblokke med en 3D-printer.«

Sådan lyder det fra Mikkel Brich, der sammen med Hasan Alsofi har stiftet 3DCP Group. Gruppen er en cocktail af ingeniører, arkitekter og håndværkere, der sammen har de nødvendige kompetencer til at udvikle og opføre et 3D-printet byggeri. Ifølge dem kan teknologien bygge boliger både hurtigere, billigere og mere bæredygtigt end traditionelt byggeri. Eller det kan det i hvert fald komme til.

Indtil videre har Mikkel Brich, Hasan Alsofi og resten af deres hold bygget et prototype-hus på 40 kvadratmeter med fem meter til loftet, som indeholder både køkken, stue, badeværelse og en hems. Alle husets vægge er 3D-printede ovenpå et støbt fundament.

Konstruktionen er 3D-printet med en robot fra det danske firma Cobod, der er ledende i verden på at lave 3D-betonprintere. Foto: 3DCP Group.

Selve printprocessen foregår ved hjælp af en printermaskine, der er sat op mellem et stativ, der omkredser byggepladsen. Her bevæger printeren sig frem og tilbage over byggepladsen og printer med en tyk betonpølse ud fra en arkitekttegnet skabelon på et computerprogram. Husets vægge printes lag for lag, mens der samtidig frigøres huller i konstruktionen til, at man senere kan sætte døre og vinduer ind.

Teknologien er meget kompleks og har en del udfordringer. F.eks. skal betonblandingen være så blød, at man kan printe med den, men samtidig ikke så blød, at betonen flyder ud eller falder sammen, når der kommer flere lag ovenpå. Teknologien har været længe undervejs - hvor man bla. har brugt den til at lave mindre betonelementer til industrien og testhuse - men nu mener 3DCP-stifterne, at tiden er inde til at bruge den kommercielt ved husbyggeri.

Og det er de tydeligvis ikke ene om. I en investeringsrunde - som netop er afsluttet - har to nye investorer købt sig ind i idéen med et mindre tocifret millionbeløb. Der er tale om Henrik Pontoppidan Pedersen, der ifølge Børsen for nylig har solgt sit biogasselskab Vinkel Biogas i en milliardhandel til Just Eat-millionæren Bo Bendtsen og Klavs Brich, der har drevet flere Garant-butikker i Skive-området og desuden er en fjern slægtning til den ene stifter Mikkel Brich.

I den nuværende ejerkreds er foruden de to stiftere arkitekthuset Saga og ejerne bag ingeniørhuset Bygkontrol.

Teknologien kan sætte fart på en byggeproces. Huset i Holstebro har en printtid på 22 timer fordelt henover en måned, men i dag vil det kunne gøres langt hurtigere, fortæller stifter Hasan Alsofi.

»Det her var første gang, vi byggede huset. Det var trial and error. Jeg er overbevist om, at hvis vi skulle lave det samme hus i dag, så kunne vi gøre det i løbet af maks en uge,« siger han.

Sådan ser den færdige råkonstruktion ud. Her har 3D-printeren lavet huller til døre og vinduer. Foto: 3DCP.

De store fordele ved 3D-betonprint-teknologien er, at den kan gøre konstruktionsarbejde både mere kreativt og effektivt. Det kreative ligger i, at 3D-printning har evnen til at producere meget komplekse former eller geometrier, som ellers ville være meget omkostningsfulde eller umulige at konstruere på traditionel vis.

»Du har totale designfrihed med det her. Hvis du vil have et rundt værelse, et firkantet værelse eller et stjerneformet værelse, så printer vi det bare. Det koster ikke ekstra,« lyder det fra Mikkel Brich.

Derudover kan teknologien gøre en byggeproces mere effektiv ved bla. at begrænse materialespild. Derudover kan stativet og maskinen bare flyttes til et nyt sted og printe det samme hus om og om igen.

Her er der sat vinduer og døre i bygningen, der står i Holstebro. Foto: 3DCP.

Der er dog også udfordringer forbundet med teknologien, som der bliver arbejdet på. Det fortæller faglig leder på Teknologisk Institut, Thomas Juul Andersen. For eksempel er printprocessen mere sårbar overfor eksempelvis vind og vejr. Derudover er teknologien så ny, at lovgivningen og godkendelserne fra myndighedernes side ikke er på plads endnu - og 3D-printede konstruktioner har svært ved at blive godkendt som bærende konstruktioner i bygninger.

Mikkel Brich og Hasan Alsofi står nu overfor nogle vigtige år, der kan blive skelsættende for deres satsning.

»Hvis du kigger på os om fem år, så er vi enten kæmpe store og har en dominerende plads i dansk byggeindustri - eller også så findes vi ikke. Men vi tror på det, ellers havde vi ikke gjort det her,« siger Mikkel Brich.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.