Erhverv

2030-mål er overhalet med flere længder: Grønne importbiler sætter turbo på skiftet fra en sort til en grøn bilpark

Brugte eldrevne biler strømmer til Danmark fra udlandet i et omfang, så sidste års mål om 775.000 grønne biler på vejene i 2030 ventes at blive nået på den halve tid.

Artiklens øverste billede
Hver fjerde eldrevne bil, som er blevet indregistreret i 2021, er en brugt importbil, viser nye tal. Foto: Valdemar Ren.

Sidste års grønne bilafgifter har sat så meget fart på salget af eldrevne biler, at aktører i bilbranchen forventer, at målet om mindst 775.000 grønne biler på vejene nås allerede i 2025 – fem år før tid.

En del af forklaringen er, at der er kommet fart på nysalget af eldrevne biler. Men jokeren bag udviklingen er især en uventet strøm af brugte importbiler. I 2019 blev der indregistreret godt 1.800 eldrevne importbiler. I de første 11 måneder af 2021 er tallet vokset til 18.491.

»Alene i 2021 bliver der importeret omkring 30.000 eldrevne biler. Vi vurderer, at den tendens vil fortsætte i årene frem, så importen af lav-emissionsbiler vil nå 50.000-70.000 biler om året. Derfor skubber de brugte biler bag på den grønne omstilling,« siger Jan Lang, kommunikationschef i Bilbasen ejet af Schibsted.

Det er givetvis kommet bag på både politikere og bilimportører, at der bliver parallelimporteret så mange eldrevne biler.

Ilyas Dogru, forbrugerøkonom i FDM

Importen kombineret med et rekordsalg af spritnye elbiler og plug-in hybridbiler betyder, at den grønne bilpark i år ventes at vokse med 90.000 personbiler, hvilket er historisk rekord.

Men det er kun første skridt, mener bileksperten.En ny undersøgelse viser, at 52 pct. af danskerne i dag forventer at eje en grøn bil i 2025, og det skaber ifølge Jan Lang grobund for en forventning om en markant tilgang af grønne biler frem mod 2026.

I FDM forventer forbrugerøkonom Ilyas Dogru da også, at importen af brugte eldrevne biler vil fortsætte.

»Det er givetvis kommet bag på både politikere og bilimportører, at der bliver parallelimporteret så mange eldrevne biler,« siger Ilyas Dogru.

Elbilforeningen peger på, at situationen bør få politikerne til at droppe afgiftsrabatten til de populære plug-in hybridbiler, der har sat elbilerne til vægs.

»Hvis vi fortsætter som nu, viser kurven, at vi når 1,5 mio. grønne biler i 2030. Derfor bør man tage plug-in hybridbiler ud af den grønne ligning,« siger formand Christian Nolsøe Nielsen og tilføjer, at selv uden plug-in hybridbiler peger udviklingen mod 750.000 rene elbiler på vejene i 2030.

Skatteminister Morten Bødskov glæder sig over, at de grønne bilafgifter, der frem mod 2030 sikrer eldrevne biler afgiftsrabatter for op mod 17,7 mia. kr., har sat turbo på salget af grønne biler.

»Det er gode nyheder, og der er ingen tvivl om, at det lige nu går hurtigere med den grønne omstilling på de danske veje, end vi selv forudsagde for et år siden,« skriver ministeren i en e-mail til Finans.

Alligevel holder Morten Bødskov fast i, at de grønne bilafgifter skal følge den lagte kurs til 2025, hvor forligspartierne vil se på, om der er behov for at justere på aftalen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.