Privatøkonomi

Først kom rabatten til grønne bilejere – nu kommer regningen til ejere af benzin- og dieselbiler

Fra nytår går startskuddet til stigende ejerafgifter, som frem mod 2027 vil udskrive en milliardregning til især ejere af benzin- og dieselbiler.

Artiklens øverste billede
I slipstrømmen på sidste års grønne bilafgifter er der til og med november i år blevet indregistreret tæt ved 70.000 el- og plug-in hybridbiler. Men samtidig kører der godt 2,6 mio. benzin- og dieselbiler rundt på vejene. Foto: Martin Lehmann.

Sidste års grønne bilafgifter betyder en ekstraregning til især ejere af benzin- og dieselbiler i form af højere ejer- og udligningsafgift. Samlet løber regningen frem til 2030 op i 12,2 mia. kr.

1. Aftalen. De grønne bilafgifter blev aftalt for at sætte skub i salget af eldrevne biler. Løsningen var afgiftslempelser, som gør det favorabelt for bilkøbere at vælge en eldreven bil fremfor f.eks. en personbil, der kører på benzin eller diesel. Støtten til de grønne biler kaster en ekstraregning af sig til ejere af benzin- og dieselbiler på 12,2 mia. kr. frem mod 2030 i form af en stigning i den såkaldte udligningsafgift på 3,8 mia. kr., som alene rammer ejere af dieselbiler, og en stigning på 8,4 mia. kr. i ejerafgiften, som alle bilejere betaler.

2. Startskuddet. Startskuddet til milliardregningen har allerede ramt de godt 806.000 bilister, der kører rundt i en dieselbil. I februar blev udligningsafgiften, som skal udligne afgiftsforskellen mellem diesel og benzin, i ét hug hævet med 20,7 pct. For en dieselbil, der fra fabrikken er oplyst til at køre 20 kilometer på literen (km/l), betyder det, at den årlige udligningsafgift er gået fra 2.800 kr. til nu 3.380 kr.

3. Ejerafgiften. Alle ejere af en personbil betaler vægtafgift, grøn ejerafgift eller – for biler indregistreret efter den 1. juli i år – CO2-afgift. Langt de fleste betaler i dag grøn ejerafgift. Men fælles for de tre afgifter er, at sidste års grønne bilafgifter betyder, at den løbende ejerafgift vil stige i alt 36,9 pct. frem mod 2027. Første stigning rammer i 2022, hvor regningen vokser 3 pct. De kommende år venter nye stigninger, og samlet betyder det, at f.eks. en benzinbil, der er oplyst til at køre 20 km/l, i 2026 vil opleve, at den årlige ejerafgift er steget fra i dag 1.160 kr. til 1.588 kr. For en tilsvarende dieselbil betyder stigningen en årlig ekstraregning i 2026 på 694 kr. – plus stigningen i udligningsafgiften.

4. Bonusinfo. Umiddelbart er landets godt 2,6 mio. ejere af en benzin- eller dieseldreven personbil de store tabere i afgiftsspillet. Men det betyder ikke, at eldrevne biler går helt fri. I år betaler en elbil f.eks. 660 kr. i CO2-afgift. Næste år lyder regningen på 680 kr., mens den i 2026 vil lande på godt 900 kr. Den gode nyhed ved de grønne bilafgifter er, at de har fyret op under salget af el- og plug-in hybridbiler. Især sidstnævnte er en regulær salgssucces. Den dårlige nyhed er, at EU-Kommissionen har besluttet, at plug-in hybridbiler, der typisk er udstyret med både en benzin- og elmotor, fra 2026 ikke længere tæller som en grøn bil.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.