Grøn omstilling: Bilejere har fået endnu en afgift at holde styr på
Sidste år blev regeringen, SF, EL og De Radikale enige om fremtidens bilafgifter. Første skridt var billige eldrevne biler. Det er nu fulgt op med en ny løbende afgift.
Vægtafgift, grøn ejerafgift og udligningsafgift. Der skorter ikke på afgifter, som bilejere skal betale, og den 1. juli blev der føjet endnu en afgift til rækken.
De nye bilafgifter, som regeringen aftalte med SF, Enhedslisten og De Radikale i december, betyder, at ejere af nyindregistrerede biler siden den 1. juli har betalt CO2-ejerafgift for at køre rundt på vejene.
At der er mange afgifter at holde styr på, understreges af, at Motorstyrelsen netop har lanceret en video, der på 2 minutter og 32 sekunder gennemgår de mange forskelle afgiftsregninger, som bilejere efterhånden skal forholde sig til.
Oprindelig betalte bilejere udover registreringsafgiften alene en afgift for at køre rundt på vejene bestemt ud fra, hvor meget bilen vejede.
Den såkaldte vægtafgift blev for personbiler ændret til en grøn ejerafgift i juli 1997, hvor det er antal kilometer pr. liter benzin eller diesel, der afgør størrelsen på den årlige afgiftsregning.
Den 1. juli kom så Folketingets svar på en mere klimarettet afgift: CO2-ejerafgiften.
»CO2-afgiften beregnes ud fra, hvor mange gram CO2 køretøjet udleder pr. kilometer. Jo mindre CO2, der udledes pr. kilometer, jo lavere bliver afgiften,« forklarer Motorstyrelsen på sin hjemmeside.
Her kan bilejere også se, at de nye bilafgifter bl.a. betyder, at den løbende afgift – uanset om der er tale om vægtafgift, grøn ejerafgift eller CO2-ejerafgift – frem mod 2026 vil stige 36,9 pct.
Som en service har skattemyndighederne gjort det muligt for bilejere nemt at beregne, hvad stigningen vil betyde i kroner og ører for en given bil eller autocamper.
I forbindelse med vedtagelse af de nye bilafgifter fremlagde skatteminister Morten Bødskov (S) beregninger, som viste, at forhøjelsen af de forskellige ejerafgifter sammen med en stigning i udligningsafgiften, der alene betales af dieselbiler, vil betyde en ekstraregning til bilejerne på i alt 12,2 mia. kr. frem mod 2030.
Efterfølgende har skatteministeren overfor Folketinget peget på, at regningen nok nærmere bliver på 14 mia. kr.
De mange milliarder skal over tid bl.a. gå til at finansiere de afgiftslempelser på elbiler og plug-in hybridbiler, som skal få danskerne til at skrotte benzin- og dieselbiler for i stedet at kaste sig over eldrevne biler.
Den politiske aftale er, at der i 2030 skal køre mindst 775.000 eldrevne biler rundt på vejene, men står det til regeringen, er tallet nærmere en mio. eldrevne biler i 2030.
