Privatøkonomi

Grøn omstilling: Bilejere har fået endnu en afgift at holde styr på

Sidste år blev regeringen, SF, EL og De Radikale enige om fremtidens bilafgifter. Første skridt var billige eldrevne biler. Det er nu fulgt op med en ny løbende afgift.

Bilejere har hidtil betalt vægtafgift eller grøn ejerafgift for at køre rundt på vejene. Men nye bilafgifter betyder, at nye biler skal betale en ny og mere klimarettet afgift. Foto: Casper Dalhoff.

Vægtafgift, grøn ejerafgift og udligningsafgift. Der skorter ikke på afgifter, som bilejere skal betale, og den 1. juli blev der føjet endnu en afgift til rækken.

Nye bilafgifter
  • Regeringen indgik den 4. december en aftale om grønne bilafgifter med EL, SF og De Radikale.
  • Aftalen har som hovedmål at sikre mindst 775.000 el- og plug-in hybridbiler på vejene i 2030.
  • Inden den nye aftale kom i hus, var der lagt op til, at afgiften på opladelige biler den 1. januar skulle stige til 65 pct., mens bundfradraget bortfaldt.
  • Det ville gøre elbiler og plug-in hybridbiler langt dyrere, end tilfældet er med regeringens nye bilafgifter.
  • Her betaler elbiler i 2021 40 pct. i afgift, mens plug-in hybridbiler betaler 45 pct. Det stiger til 50 pct. i 2022.
  • Reglerne for beregningen af registreringsafgifter trådte i kraft ved præsentationen af lovforslaget i Folketinget. Det skete den 18. december.

De nye bilafgifter, som regeringen aftalte med SF, Enhedslisten og De Radikale i december, betyder, at ejere af nyindregistrerede biler siden den 1. juli har betalt CO2-ejerafgift for at køre rundt på vejene.

At der er mange afgifter at holde styr på, understreges af, at Motorstyrelsen netop har lanceret en video, der på 2 minutter og 32 sekunder gennemgår de mange forskelle afgiftsregninger, som bilejere efterhånden skal forholde sig til.

Oprindelig betalte bilejere udover registreringsafgiften alene en afgift for at køre rundt på vejene bestemt ud fra, hvor meget bilen vejede.

Den såkaldte vægtafgift blev for personbiler ændret til en grøn ejerafgift i juli 1997, hvor det er antal kilometer pr. liter benzin eller diesel, der afgør størrelsen på den årlige afgiftsregning.

Løbende bilafgifter
  • Vægtafgift: Vægtafgift gælder for personbiler registreret i Danmark før 1. juli 1997, og for varebiler registreret før 18. marts 2009. Vægtafgift bliver beregnet ud fra køretøjets vægt.
  • Grøn ejerafgift: Gælder for personbiler registreret første gang i Danmark mellem 1. juli 1997 og 30 juni 2021, og for varebiler registreret første gang i Danmark mellem 18. marts 2009 og 30. juni 2021. Grøn ejerafgift beregnes ud fra, hvor langt køretøjet kører pr. liter brændstof.
  • CO2-ejerafgift: Gælder for person- og varebiler registreret første gang den 1. juli 2021 eller senere, uanset om første registrering er sket i Danmark eller udlandet. CO2-afgiften beregnes ud fra, hvor mange gram CO2 køretøjet udleder pr. kilometer.
  • Udligningsafgift: Kører et køretøj på diesel eller gas, skal der – udover vægtafgift, grøn ejerafgift eller CO2-ejerafgift – betales udligningsafgift. Afgiften blev som en del af de nye bilafgifter hævet med 20,7 pct. den 15. februar. Afgiften skal gøre op med, at benzinafgiften er højere end diesel- og gasafgiften.
Kilde: Uddrag – se hele omtalen på Motorstyrelsen.dk.

Den 1. juli kom så Folketingets svar på en mere klimarettet afgift: CO2-ejerafgiften.

»CO2-afgiften beregnes ud fra, hvor mange gram CO2 køretøjet udleder pr. kilometer. Jo mindre CO2, der udledes pr. kilometer, jo lavere bliver afgiften,« forklarer Motorstyrelsen på sin hjemmeside.

Her kan bilejere også se, at de nye bilafgifter bl.a. betyder, at den løbende afgift – uanset om der er tale om vægtafgift, grøn ejerafgift eller CO2-ejerafgift – frem mod 2026 vil stige 36,9 pct.

Som en service har skattemyndighederne gjort det muligt for bilejere nemt at beregne, hvad stigningen vil betyde i kroner og ører for en given bil eller autocamper.

I forbindelse med vedtagelse af de nye bilafgifter fremlagde skatteminister Morten Bødskov (S) beregninger, som viste, at forhøjelsen af de forskellige ejerafgifter sammen med en stigning i udligningsafgiften, der alene betales af dieselbiler, vil betyde en ekstraregning til bilejerne på i alt 12,2 mia. kr. frem mod 2030.

Efterfølgende har skatteministeren overfor Folketinget peget på, at regningen nok nærmere bliver på 14 mia. kr.

De mange milliarder skal over tid bl.a. gå til at finansiere de afgiftslempelser på elbiler og plug-in hybridbiler, som skal få danskerne til at skrotte benzin- og dieselbiler for i stedet at kaste sig over eldrevne biler.

Den politiske aftale er, at der i 2030 skal køre mindst 775.000 eldrevne biler rundt på vejene, men står det til regeringen, er tallet nærmere en mio. eldrevne biler i 2030.

Læs også