Erhverv

Coop skifter efter langt tilløb strategi for discount

Dagligvarekoncernen Coop Danmark sætter fart i en ventet plan om at omdanne mange Fakta-butikker til et nyt discountkoncept. Det sker samtidig med, at konkurrenterne også varsler flere nye discountbutikker rundt om i landet.

Artiklens øverste billede
Dagligvarekoncernen Coop Danmark har store ambitioner for dens nye nye discountkæde Coop 365discount. Den har indtil nu åbnet 70 butikker. Blandt de første i kæden er en butik i Valby. Foto: Stine Bidstrup.

Coop Danmark melder sig med en ny oprustning atter ind i kampen om det danske discountmarked. Det sker med udrulningen af mange flere butikker i en ny kæde samt en millioninvestering.

Coop har i en årrække haft store udfordringer med discountkæden Fakta og valgte i sensommeren 2020 at lancere et nyt bud i kampen om den del af dagligvaremarkedet under navnet Coop365.

Siden har Coop gennemført en testfase for det koncept, men melder mandag morgen, at der nu skrues op. Kædens navn tilrettes i den forbindelse, så den nu hedder Coop 365discount.

De nuværende 70 butikker i kæden skal suppleres, så der ved udgangen af året er 190. Det svarer til ca. 10 nye butikker hver måned. I en pressemeddelelse skriver Coop, at der er tale om en investering på ca. 200 mio. kr. i 2022.

Hovedparten af de nye butikker sker ved at omdanne nuværende Fakta-butikker gennem udvidelser og moderniseringer. Desuden kommer der nyopførte til, ligesom butikker fra andre af Coops kæder bliver ændret til Coop 365discount.

»Kundernes krav til discount har ændret sig, siden vi åbnede de første for 40 år siden. Derfor har vi de seneste år testet mange nye elementer, og er nu klar på det, der er vores bud på Danmarks grønne discountkæde,« udtaler adm. direktør Kræn Østergård Nielsen, Coop.

Han fastslog for nogle måneder siden over for Finans, at der er store planer i Coop om at hente 10 mia. ekstra i omsætning fra netop discount.

»Vi vil fordoble vores omsætning på discount de næste 10 år, så den når op mod 20 mia. kr. Netop lavprissupermarkederne sidder jo i dag på tæt ved halvdelen af det danske marked, men udgjorde rundt regnet kun en fjerdedel af vores omsætning i fjor. Så vi skal være stærkere. Her er Coop 365 meget vigtig,« sagde koncernchef Kræn Østergaard Nielsen.

De fem danske discountkæder sidder samlet på over 40 pct. af dagligvaremarkedet. I front er Netto og Rema 1000 samt Fakta/Coop365, mens de to tyskejede kæder, Aldi og Lidl, er de mindste.

Det danske dagligvaremarked er i en tid, hvor også onlinesalget vokser, præget af at have en af de højeste butikstætheder i Europa målt pr. indbygger. Det med 2.800 dagligvarebutikker - fra supermarkeder og varehuse til discountforretninger og nærbutikker - til ca. 5,5 mio. indbyggere.

Det afholder dog ikke især discountkæder for at jagte ekspansion med endnu flere butikker som hos Coop. Lige fra Netto under Salling Group til Aldi Danmark, Lidl og Rema 1000 er ambitionen at ekspandere.

Lidl Danmark har eksempelvis en plan om, at de nuværende 134 butikker skal vokse til over 200 hurtigst muligt.

»Vi udvikler os i positiv retning, men vokser ikke nok, da kunderne ikke kan nå os. Derfor skal vi være bedre repræsenteret i markedet med nye butikker,« sagde adm. direktør Jens Stratmann, Lidl Danmark, til Finans for en uge siden.

Mens Coop Danmark nu gør Coop 365 til den fremtidige kæde, oplyser koncernen ikke i mandagens pressemeddelelse, hvad der skal ske med Fakta fremadrettet. Den kæde har fortsat 300 butikker, hvoraf en del dog den kommende tid omdannes.

»En del af vores Fakta-butikker gør det faktisk rigtig godt og har glade kunder. Så fremtiden for den kæde vil vise sig,« sagde Kræn Østergaard Nielsen til Finans i efteråret 2021.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.