Erhverv

Beijing er i corona-alarmberedskab kort før OL

Det kæmpestore sportsarrangement er truet af coronavirus, der er kommet helt tæt på begivenhedernes centrum.

Artiklens øverste billede
Kina har haft succes med at holde coronasmitten på et meget lavt niveau hidtil. Men det har ikke været uden omkostninger for både økonomi og befolkning. Foto: Thomas Peter/Reuters

Vinter-OL finder sted i Beijing om få uger fra fjerde februar. Og den sportslige prestigebegivenhed kunne næsten ikke være mere uheldigt timet: Omikron-smitten rykker stadig tættere på hovedstaden - samtidig med at tusinder af sportsfolk og officials skal ankomme fra hele verden, skriver CNN.

Mareridtet er især, at megabyen Tianjin med 14 mio. indbyggere er coronaramt. Den ligger kun 120 km. fra Beijing. Omregnet til en halv times kørsel med højhastighedstog. Byen har meldt om 40 registrerede coronaramte i weekenden, heriblandt 24 børn.

Tianjin er derfor med vanlig kinesisk grundighed blevet lukket næsten helt ned, og indbyggerne må kun forlade den, hvis det er absolut nødvendigt. Et eksempel på den kinesiske tilgang er, at 100.000 mennesker dagligt normalt rejser frem og tilbage mellem Tianjin og Beijing - bare ikke længere. Beijing har opfordret de daglige rejsende til at arbejde hjemmefra. Og det er ganske enkelt ikke længere muligt at købe togbilletter fra Tianjin til Beijing.

Men virussen har allerede spredt sig uden for Tianjin - i hvert fald til byen Anyang i Henan-provinsen, viser genom-analyser.

»Det er umuligt for Kina at blive smittefrit, før OL begynder. Der vil uundgåeligt opstå det ene lokale udbrud efter det andet,« spår Jin Dongyan, virolog ved universitetet i Hongkong.

»Det eneste, Beijing kan gøre, er at holde legene hermetisk lukket fra omverdenen,« vurderer virologen.

Testkø i Tianjin. Foto: STRINGER / AFP)

Det er i den grad også planen. Indsatsen betyder bl.a., at tusinder af lokale officials, rengøringsfolk, kokke og chauffører fra tirsdag bliver fysisk afskåret fra omverdenen, skriver France24. Og når de omkring 3.000 OL-tilrejsende fra hele verden ankommer, vil de blive indlemmet i den samme boble. Blandt de andre forholdsregler er, at alle skal testes dagligt og bære mundbind konstant.

Kina har haft succes med at holde coronasmitten på et meget lavt niveau hidtil. Men det har ikke været uden omkostninger for både økonomi og befolkning. For eksempel har den historiske by Xi’an med 13 mio. indbyggere været lukket ned i næsten to uger efter et coronaudbrud. Og byen Yuzhou med 1,17 mio. indbygere blev mandag lukket ned efter opdagelsen af tre virustilfælde.

Den kinesiske bekymring for coronasmitte hænger ikke mindst sammen med, at de lokalt udviklede vacciner reelt ikke beskytter mod den relativt nye omikron-variant. Vaccinerne fra Pfizer og Moderna bygger begge på den nye mRNA-teknologi. Alle andre vacciner er konstrueret ud fra ældre principper, der handler om at trigge immunforsvaret hos mennesker. De kinesisk-producerede vacciner Sinopharm og Sinovac giver ifølge flere forskere således næsten ingen beskyttelse mod smitte med omikronvarianten.

Situationen i Xi'an ved årsskiftet. Foto: China Daily via REUTERS

Hvis omikron skulle blive udbredt i Kina, kunne det komme til at lægge et stort pres på landets sundhedsvæsen på trods af omikrons lavere sygelighed. Kina har en høj andel af ældre, der er i farezonen for at blive ramt hårdere af omikron end gennemsnittet i mange andre lande.

Læs mere om vinter-OL på den officielle hjemmeside her.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.